Pisken gavner ingen

Anne Louise De Barros Damgaard er i sit debatindlæg ‘Studenterforskning for forskningens skyld?’ fortaler for en styrkelse af den medicinske forskning, så vi fortsat kan markere os og udvikle os – også på internationalt plan – og det er vi helt enige i.

Så kommer det springende spørgsmål: Men er det pisken, der skal drive de studerende til forskning? – og hertil er mit klare svar nej, man kan ikke piskes til at forske. Man kan ikke piskes til at tænke nyt, og netop det at tænke nyt er kernen i forskningen. Man skal have lyst til at forske, man skal synes, at det er sjovt, og man skal have et vist talent for at forske – og mest af alt gælder det om at have viljen til at gennemføre noget, der til tider virker uoverskueligt! Man må ikke give op. Derfor er et prægraduat forskningsår en god mulighed for medicin- og tandlægestuderende til at få de første erfaringer med forskningen.

Hele formålet med forskningsåret er netop, at give de studerende mulighed for at snuse til forskningsverdenen, så de kan kaste sig ud i processen med at søge ph.d. på et oplyst grundlag. Det er ofte et omfattende stykke arbejde at søge en ph.d., og forskningsverdenen appellerer ikke til alle. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde forskningsåret som smagsprøve – netop for at undgå, at studerende modtager et ph.d.-stipendium og derefter føler sig pressede – eller pisket om du vil – til at blive på en karrierevej som ikke er den rette.

Forældet fire-årsregel

Det altoverskyggende problem, som Anne Louise beskriver, er i virkeligheden den forkætrede fireårsregel. I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder indførelsen af fireårsreglen.

Den fastslår at en læge skal have påbegyndt sit hoveduddannelsesforløb senest fire år efter påbegyndt Klinisk basisuddannelse. Der er endnu ingen, der har overskredet fireårsfristen – det sker tidligst i august 2012.

Fire-årsreglen tynger de lægestuderende, og den er et unødigt pres, som ikke nødvendigvis skaber hverken bedre læger eller gode forskere. Formanden for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning Lars Riber har i Ugeskrift for Læger 2011;173(14):1011 redegjort for, at tiden er løbet fra fireårsreglen, og vi må håbe at samme erkendelse spreder sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som i mellemtiden er blevet til Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse.

Administrativ service

Vi har på Sund en kultur, hvor administrationen først og fremmest er tænkt som brugerservice, som jeg er citeret for at have sagt. Anne Louise spørger: ”Hvilken brugerservice er det helt nøjagtigt, KU er os behjælpelige med? Er det fundet af vejleder, projekt, tilladelser og midler?”

Ph.d.-administrationen kan hjælpe interesserede studerende med information om forskningsåret, med ansøgningsprocessen og med de formelle regler i forbindelse med et forskningsår. Selve de fagspecifikke spørgsmål vedr. valg af forskningsområde og vejleder afhænger af den studerendes eget initiativ og interesser, og det ligger uden for den administrative kompetenceportefølje

Information om projektmuligheder ved Sunds institutter og centre gives blandt andet ved introduktionsforelæsninger til bachelorprojektet og kandidatspecialet. Forskning kræver, at man selv er opsøgende, og fakultetet er glade for at et stigende antal studerende har mod på gennem blandt andet et forskningsår at afprøve, om de har ’lyst, talent og vilje’ til at forske!