På den anden side af skuffelsen: Magi, tak

Når man søger ind på universitetet forestiller man sig nok ikke, hvor frustrerende det er. Jeg gjorde i hvert fald ikke.

Efter at have mærket et helt uoverskueligt pres for at få høje karakterer i gymnasiet og komme igennem det berygtede nåleøje, kunne jeg ikke forestille mig andet om universitetet, end at det var som en stor fortryllet eng en sensommeraften, hvor enhjørninger på én gang legende og majestætiske, i kådhed jagtede hinanden over det frodige græs. Universitetet stod for mig som det opnåede mål, det var i sig selv en enorm succes at komme ind på medicinstudiet.

Da jeg begyndte på mit studie viste det sig desværre, at jeg læste på Panum og ikke på Hogwarts. Og jeg blev frustreret. Jeg blev undervist i anatomi til store forelæsninger, hvor en forelæser stod og docerede fremspring på ryghvirvler. Bagefter kunne vi gå ud og øve os på det, ikke i fortryllede opholdsrum, men på vandregangen på Panum.

Panums brune kakler

Jeg vil anslå, at vandregangen er omkring halvanden kilometer lang, den løber i hele Panum-bygningens længde. Den er belagt med brune kakler. Ofte kører der en rullevogn ned ad gangen belæsset med bestik og tallerkener. Det skal jo til. Hver gang vognen rammer en kakkel rasler og brager den som noget, der faktisk godt kunne passe ind i en J.K. Rowling-ungdomsroman. Og hver gang skal man lige starte forfra i sin tankerække om ryghvirvlernes fremspring. Processus spinosus. Klonk. Zygapophysealleddet. Skramle. Sådan kan man henslæbe et semester.

Jeg vil gerne være med til at gøre Københavns Universitet til et sted, hvor den frustration ikke er det, der fylder mest i hverdagen for os studerende.

Jeg vil gerne have KU til at understøtte de studerende, som aktivt forsøger at gøre studiemiljøet bedre. Dem, der laver fagcaféer eller fredagsbar. Dem, der sælger kaffe til en krone til deres studiekammerater. Steder hvor der ikke skramler et halvt ton opvask forbi hele eftermiddagen.

Magisk miljø

Lad være med at skabe mere frustration, gående mod desperation, fordi der kommer en fremdriftsreform væltende. Lad valgfag være noget, man som studerende vælger, for eksempel.

Skab en kontakt mellem studerende og undervisere, som rækker ud over forelæsningssalen og går ind i forskningen eller den enkelte studerendes tvivl og undren.

Opret mentorordninger eller inviter de studerende med ind i forskningen. Indfør feedback på de studerendes arbejde, så vi ved, hvilken vej vi skal gå for at gøre mere rigtigt og mindre forkert.

Gør Københavns Universitet til et mere magisk og mindre frustrerende sted.

uni-avis@adm.ku.dk