Ny stillingsstruktur styrker universitetet

Dette indlæg handler ikke om hvad der blev sagt/ment på afdelingsmødet, men hvad Københavns Universitet (KU) har af forventninger til den ny stillingsstruktur, idet KU har været involveret i de centrale ændringer omkring seksårige adjunkturer med overgang til et tidsubegrænset lektorat efter en positiv bedømmelse og udskillelse af postdoc-stillingen fra adjunktstillingen.

Begge ændringer tager afsæt i ønsket om at klargøre karrierevejene for især forskere i de tidsbegrænsede stillingskategorier – et behov der blev tydeliggjort i en stor undersøgelse om forskerkarriereveje fra 2011.

KU har en ambition om at kunne tiltrække de mest talentfulde forskere og undervisere til stillinger som tenure track assistant professors.

KU konkurrerer om talenter på det internationale marked, og i den sammenhæng er det afgørende, at KU fremstår som en attraktiv arbejdsplads med internationalt genkendelige karriereveje. Jeg ser det derfor som en stor fordel, at KU snart kan tilbyde et tenure track system, der minder om det, der findes i andre lande.

Formålet med udskillelsen af postdoc-stillingen har været at tydeliggøre denne som en tidsbegrænset stilling med overvejende fokus på forskning, eventuelt med undervisning i begrænset omfang. Det er præciseret, at stillingen kvalificerer til en karriere i det private erhvervsliv eller andre sektorer uden for universitetet. De senere års øgede ph.d.-optag har ført til en stigning i antallet af postdocs, og realistisk set vil hovedparten af KU’s postdocs skulle gøre karriere uden for KU.

Derfor giver det rigtig god mening med en tidsbegrænset stilling til kvalificering af forskningskvalifikationerne inden forskeren fortsætter karrieren i andet regi. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det er en ledelsesopgave at klargøre mulige karriereveje for vores postdocs. En opgave som helt sikkert varetages i mange forskningsmiljøer, men som måske nok kan gøres endnu mere målrettet.