Nej, vi har ikke fremført en konspirationsteori

Vi forstår, at der rundt omkring på Facebook og Twitter har været debat af vores indlæg Dimensionering: Er ræven sat til at vogte høns?.

Ingen af os er aktive på disse platforme, så lad os her præcisere, at vi hverken interesserer os for konspirationsteorier eller karaktermord men derimod for uddannelsespolitik, for inddragelse, gennemsigtighed i beslutningsprocesser og balancen mellem offentlige interesser og særinteresser.

Den problemstilling blev senest aktuel i forbindelse med Karen Hækkerups afgang som justitsminister, hvorom Per Clausen i Politiken skrev, at det var »udtryk for en dybt problematisk udvikling, hvor toplobbyister, topembedsmænd og ministre i stadig større udstrækning udgør en ny klasse med fælles interesser, holdninger og venner. Beslutningerne om, i hvilken retning vores samfund skal udvikle sig, sker i et tæt samspil mellem disse personer – ofte uden reel inddragelse af andre.«

Når vi i vores indlæg omtaler uddannelsesministerens arbejde inden valget som »en væsentlig kuglestøber i IDA’s politiske arbejde, bl.a. med at få uddannet flere kvalificerede folk inden for teknik og naturvidenskab,« citerer vi fra et portræt bragt i fagbladet Ingeniøren.

Når vi skriver om IDAs varme modtagelse af planen, citerer vi formand for IDA Frida Frost, der på IDAs hjemmeside kommenterer en undersøgelse udført i juni og siger, »at ministeren ikke bevæger sig ud på tynd is – nærmest tværtimod. Danskerne er tydeligvis enige med hende i, at der skal en prioritering til, hvilket jeg kun kan tilslutte mig.«

Det er således ikke os, der finder på, at dimensioneringsplanens konsekvenser er sammenfaldende med IDAs interesser.

Når vi skriver, at uddannelsesministeren er på orlov fra IDA, bringer vi en oplysning, der er offentligt tilgængelig på Folketingets hjemmeside. Det er fint og reelt, at der informeres. Så ved befolkningen, at ministeren har førstehåndskendskab til dette område.

Har vi med disse tre punkter sagt, at vi tror på en sammensværgelse? Nej. Men vi vil sige, at de forpligter. Netop fordi dimensioneringsplanen på den ene side flugter vel med IDAs politiske mål, og på den anden side ser ud til at medføre lukning af en række humanistiske uddannelser, mener vi, at ministeren (men det gælder enhver folkevalgt med forbindelser til en interesseorganisation inden for sit politikområde) har en åbenlys forpligtelse til at inddrage synspunkter fra institutioner og organisationer, hvis fagområder ministeren er mindre fortrolig med.

At dette ikke har været tilfældet, kan man for eksempel læse i det åbne brev fra DM’s formand Ingrid Stage, der udtrykker stor, negativ overraskelse over, at ministeren »så målrettet og entydigt er gået efter humaniora, herunder de klassiske humanistiske fag. Det var der trods alt ikke lagt op til i analyserne og talmaterialet fra Produktivitetskommissionen og Kvalitetsudvalget«.

Vi ved nu, at selv om der i debatten fortsat hersker forvirring og uenighed om tal og konsekvenser, ligger modellens overordnede måltal fast. At det på den baggrund skulle være udtryk for konspirationsteori at spørge, hvilken vej der regnes, har vi svært ved at se.

Ministeriets fremgangsmåde er blevet kritiseret for fuld styrke i offentligheden den seneste måned, og det er ikke os men folk med indsigt i statistik og uddannelsesanalyse, der om beregningerne har brugt ord som ”fyldt med fejl”, ”misvisende”, eller ”svært gennemskuelig”.

Vi ønsker at fastholde fokus på sagen – en uddannelsespolitik til fælles bedste – og mener, at det fremlagte taler for, at dimensioneringen bør besluttes gennem den bredest mulige inddragelse af hele sektoren og med tal og konsekvensberegninger, som alle oplyste borgere kan gennemskue.

Men vi konstaterer også, at det hele foreløbig er endt med en diskussion af teknik i stedet for den nødvendige demokratiske debat om, hvad og hvem universiteterne er til for.

uni-avis@adm.ku.dk