Når oplysning og refleksion bliver opslugt af markedet

SYNSPUNKT - Kronikøren får let kvalme og kvælningsfornemmelser over KU's overgivelse til tidens buzzwords og markedsfilosofi.

af Bjarne Holm Jakobsen, Lektor Institut for Geografi og Geologi

Det er en åbning og derfor naturligvis positivt at se KU’s ledelse i sin næstseneste KUmmentar i Universitetsavisen formulere sig om en del af sin vision for det universitet, de leder: »KU kan gøre mere for at få en passende bid af det voksende marked for talenter,« skriver rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Thomas Bjørnholm. »Vi har noget særligt i Danmark, som vi skal værne om. Vi har tradition for samarbejde og en uformel omgangsform, som man ikke ser så mange andre steder. Det skal vi udnytte. Vi skal være internationale – på den danske måde.«

Ledelsens vision tegnes af tidstypiske danske buzzwords: talent – marked - samarbejde – uformel omgangsform, som naturligvis hver for sig udgør uomgængelige vilkår for KU’s virke. Hvorfor sidder jeg alligevel tilbage med en let kvalme og kvælningsfornemmelse, og hvordan kan jeg forstå Malte Max Roed Lundéns kommentar i Information d. 17. november 2010: »Bør vi alle sammen flygte fra uni? – Min ven er taget på et års orlov fra Universitetet. Hvorfor?, spurgte jeg. For at få tid til at studere noget meningsfuldt, svarede hun.«

Universitetet underkaster sig det altomfattende marked

Først og fremmest vil jeg tilkendegive en ubetinget om end dog også en aldersbetinget let ironisk kulturoptimisme – primært begrundet i, at jeg stadig ser nye ikke genmanipulerede generationer af børn og unge træde frem og udvise den glemsel og antiautoritære kraft, som skaber antitesen og det kritiske opgør, som er de grundlæggende forudsætninger for at opretholde en skabende kultur og civilisation.

Når dette er sagt, så må jeg erkende, at årsagen til ubehaget ved rektoratets buzz-udmelding - hos mig - skal søges i den tingsliggørelse og markedsgørelse, der kommer til udtryk i KU-ledelsens billede af universitetets kultur og mennesker.

Universitetet fremstår som opslugt af produktionens og kulturindustriens totale sammensmeltning af kultur, underholdning, konsum og reklame, i en negation af menneskers nødvendige søgen efter autonomi og integritet.

Rektoratet svigter den for det videnskabeligt baserede arbejdes helt nødvendige oppositionelle refleksion, og universitetet fremstår i en ensidig tilpasning til og underkastet et altomfattende markeds anonyme realitet. Hvor ingen længere søger nydelsen af de mageløse øjeblikke, men hvor al stræben rettes mod den prestige, det er blot at være med og kunne sige at være en del af en harmonisk, letforståelig og tryghedsskabende illusion om overflodssamfundet, iscenesat i en ramme af frygtsom velstand og med et hektisk forbrug af alt fra røde bøffer, oversolgte og anmassende spektakulære forskningsresultater og kulturprodukter.

KU skal være andet og mere end velstandens lakaj

KU-ledelsens fremmaning af en mageløs dansknational aura over Københavns Universitet som modvægt til det instrumentale og markedsstyrede fremskridts illusion er nok det, der fremtvinger følelsen af at blive kvalt og det spontane behov for at bryde ud – og som den studerende tage orlov – krænge tidsåndens umyndiggørende spændetrøje af sig og studere og skabe noget meningsfyldt og mageløst uden for universitetet.

Københavns Universitet er beboet af mange studerende og ansatte, som kan lide deres universitet og som dér - gennem uddannelse og forskning – med ubændigt engagement og gavmildhed – ønsker at skabe ny viden, forståelse og handlemuligheder for siden også at bringe disse værdier med sig i deres færden uden for universitetet. Københavns Universitet og universitetets ledelse har det som sin primære, fornemste og meget enkle opgave at respektere og støtte disse studerende og ansatte i frygtløst at søge integriteten, ikke som et absolut mål men som en stadig og til tider fejlslagen søgen efter at være en, mens man er her.

Københavns Universitetet overlever ikke som universitet ved at tiltrække flere penge og talenter fra et marked, ved at være velstandens tjener og lakaj, eller ved at lynuddanne markedsparate kandidater, men alene ved at unge mennesker her ser et stærkt rum for at søge mening.

Københavns Universitets ledelse burde overveje sit mandat.

• Send
• Del