Når du tør at gøre din uddannelse til dit fokus

08/03-10 kl. 13:50 Debat
McGill Billede: Katrine Pram Nielsen HELDAGS - Hvornår er man studerende på fuld tid? Katrine Pram Nielsen går på et universitet, der er i stand til at fylde sine studerendes kalender helt ud.

BERETNING - Universitetet skal give de studerende tid til fordybelse, men når undervisningstimerne er få, transformerer fordybelsen sig til tvivl – ikke blot til universitetet men til selve meningen med at studere

af Katrine Pram Nielsen

»You should be proud of yourself, you are among the smartest young people not only in Canada but in the whole world!«

Sådan lød velkomsten på første skoledag af mit femte semester på Musikvidenskab, men København og KU var midlertidigt skiftet ud med Montréal og McGill University, for jeg var på udveksling. Jeg betragtede hvordan de studerende stolt klappede af sig selv og deres universitet efter rektors tale - nogle var sågar iført T-shirts med skriften: McGill - Canada’s Yale. Jeg følte mig fremmedgjort, især fordi jeg mærkede hvor stor en rolle universitet spillede for de studerendes identitetsfølelse.

Fuldtidsstudium - hvad er det?

Jeg fandt snart ud af, at det at være fuldtidsstuderende betød noget andet på denne side af Atlanten. Jeg startede mit semester og opdagede, at for at være fuldtidsstuderende her skulle jeg tage fire-fem kurser hvert semester – to kurser mere end jeg var vant til på Musikvidenskabs teoretiske linje - og hvert fag indeholdt, foruden tre obligatoriske timer hver uge, øvelsestimer og studiegrupper med tilknyttet TA(teaching assistant). Det stod klart, at jeg ville få travlt.

At gå på universitet her giver i sig selv nok arbejde til at kunne fylde al min tid, og i starten måtte jeg da også nærmest tvinge mig selv ud af biblioteket, som i øvrigt altid er fyldt med studerende – sågar fredag og lørdag aften. Karaktererne er inddelt i mange kategorier: aktiv undervisningsdeltagelse, mid-terms, diverse opgaver og selvfølgelig den afsluttende eksamen; et system der unægteligt giver associationer til gymnasiet og derfor alene i sin struktur kan og skal indbyde til kritik, men én afgørende ting har ændret sig: jeg føler at mit studie er vigtigt og at jeg er vigtig for mit studie.

Forventninger og ressourcer

Lærerne forventer at jeg deltager, at jeg er interesseret og tager min uddannelse seriøst. Til gengæld forventer jeg, at universitetet stræber efter at give mig den bedste uddannelse. Principper der virker selvfølgelige, men som jeg faktisk ikke rigtigt havde oplevet tidligere i mit studie. Dette viser sig konkret på flere planer: at mine lærere kender mit navn; at de har tid til og prioriterer individuel vejledning - vel at mærke efter behov; at vejledningen rent faktisk er mulig, fordi lærerne er fastansatte og har et kontor; at min deltagelse i timerne og engagement betyder noget og forventes; at universitetet har gode faciliteter og at der rigeligt med undervisningstimer.

Alt sammen bidrager til, at min uddannelse er blevet mit centrale fokus, herom kredser de fleste af mine tanker, og min uddannelse giver mening nok i sig selv til, at jeg tør lade dem gøre det. Jeg behøver ikke nødvendigvis at kombinere den med for eksempel et studiejob, før jeg føler, at jeg lærer nok - uddannelsen har indhold og udfordring nok til at stå alene.

Cand.mag i studiejob

Mit indlæg er ikke så meget en hyldest til det canadiske/amerikanske uddannelsessystem - slet ikke i dag hvor jeg skal terpe titler, årstal og solister på 50 jazznumre før min mid-term i jazzhistorie på tirsdag – men snarere en kritik af, at min uddannelse i Danmark ikke formåede at give mig grund til at betragte hverken mit studie eller mig selv som studerende som betydningsfuldt nok i sig selv.

Dermed ikke sagt at erhvervsarbejde ikke kan være gavnligt, men når det nærmest er flovt at sige i Danmark, at du ikke arbejder ved siden af dit studie - fordi du måske kun har fem undervisningstimer om ugen - udfylder universitetet så sin rolle og løfte om et fuldtidsstudie?

Når ens CV med studiejob synes at tælle mere end resultaterne fra selve studiet, er det så ikke et tegn på at vi tvivler på universitetet?

Jeg oplever ofte, at min omverden sætter spørgsmålstegn ved vigtigheden af min humanistiske uddannelse og hvis mit universitet i sin struktur ikke forventer, at jeg har den som mit fokus, er den det så egentlig?

3 kommentarer

Skriv en kommentar

04/05-10 kl. 00:01 Q. Kreutzmann:

Jeg har selv vekslet en del mellem arbejde og studie. Når der har været meget arbejde, har jeg skudt nogle eksaminer. På den måde kunne jeg også vælge fag på min overbygning, som jeg vidste jeg ville få brug for i erhvervslivet.
Men det at køre op og ned på studietempo, kan jeg kun, fordi jeg er på gammel studieordning, hvor man kunne studere i længere tid, og ikke havde de nye stramme deadlines. Jeg synes det er svært både at være fuldtidsstuderende og at arbejde ved siden af på samme tid.
Jeg har også selv følt det hvordan man i andre lande gør meget for de studerende og fejrer dem når de får BA eller MA bevis. Jeg fik bare et papir sendt med posten, et halvt år efter endt uni. uddannelse, med dekanens underskrift. Det havde da været godt at komme til et eller andet arrangement, end de få der holdes. Fx med sorte hatte etc., som hvad de gjorde da jeg var på udvekslingophold i New Zealand. Der gjorde de alle mulige ting, med parader, middage etc. for virkelig at fejre den gode dag det var, at afslutte mange års hårdt arbejde.
Generelt følte jeg der blev gjort noget mere på deres universitet og jeg blev mere værdsat som universitets studerende, som ikke havde den samme klang, som jeg føler den har på dansk.
Man skal så måske også tænke på, at de udenlandske universiteter tjener penge på deres studerende, som selv betaler deres uddannelse. Deres ry for at være en god uddannelsesplads, er derfor også vigtig for at få flere kunder i butikken.
Her i DK skal vi virkelig sparke til politikerne, for at de ikke ligepludselig skærer ned på midlerne, så vi som nu, ender med kun at få 4 timers undervisning om ugen.
Der er dog også en del fordele med ikke at have betalings. Uni., Fx. da jeg mener viden bør være tilgængelig for alle (og ikke kun de rige).
Synes godt det på andre måder kan gå ud over undervisningen, som bliver mere kommerciel, da det jo er en stor industri i mange lande. Jeg kom selv på en udvekslingsaftale og blev anset som den “ikke betalende” studerende, og oplevede så at jeg desværre ikke helt fik samme service. Men det var nok snarere en misforståelse af udvekslingsaftalen som den er, hvor jeg kan tage til udlandet, mod at en betalende udenlandsk studerende kan tage til DK og studerer, men stadig skal betale til sit hjemlands universitet.

10/03-10 kl. 12:48 Charlotte Frantzdatter Johansen:

Den eneste årsag, til at jeg selv stadig er på universitetet, er, at jeg fandt et lille institut, hvor der var plads til, at jeg kunne sidde i biblioteket hver dag og arbejde og havde de samme mennesker omkring mig = man føler at man høre til og at det er meningen, at man skal være der på fuld tid. Var jeg blevet på dansk, hvor jeg følte mig som en pølse i rækken med et nummer i nakken, var jeg for længst droppet ud. Mit nuværende studie er på mange punkter også et "selvstudie", men mine undervisere kender mig og er der, hvis jeg har et spørgsmål og jeg og de andre studerende bliver betragtet som en del af instituttet. Det er nok den største årsag til, at jeg ender med at aflevere et ma speciale...

09/03-10 kl. 14:07 Marcus Lantz:

Fint indspark - ikke mindst fra mit perspektiv, hvor fire ugentlige timer er, hvad 30 ECTS-point kan magte på kandidatdelen af retorik.
Mit spørgsmål til dig såvel som andre interesserede/frustrerede studerende er, om du ligger inde med viden om, hvad gennemsnittet af undervisningstimer er på humaniora. Eller kender nogen, der gør?

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk