Murerlærlinge og etnologistuderende står sammen

Studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner danner fælles front mod politikernes nedskæringer på uddannelsesområdet. Hvis du skærer penge fra gymnasierne, går det også ud over universiteterne, advarer Studenterrådet ved Københavns Universitet

af Jan Nejdl Rasmussen, Studenterrådet ved Københavns Universitet

I TIRSDAGS SAMLEDES de studerende i Københavns gader. Folketinget åbnede, og vi var der for at gøre politikerne opmærksomme på konsekvenserne af den nedskæringspolitik, de har ført de sidste mange år.

Vi var der sammen med en masse andre. Gymnasieelever, lærerstuderende og unge fra erhvervsuddannelserne. Op til den 6. oktober har alle uddannelsessøgende ført en massiv kampagne for at få politikerne i tale og for at få hele Danmarks opmærksomhed rettet mod de forringelser, der opleves fra folkeskole til universitet.

Vi er nødt til som elever og studerende at stå sammen på tværs af uddannelsesgrænser. For det er de samme problemer, vi tumler med. Hele uddannelsessektoren er under det samme pres. I regeringens finanslovsforslag er der lagt op til massive besparelser, ikke bare på universiteterne, men over hele uddannelseslinjen.

PÅ UNIVERSITETERNE bliver der, på dette års finanslov, fjernet 469 millioner kroner – samlet set skal uddannelsessektoren spare over en milliard kroner. Det er ikke penge, der bliver taget fra en rig og velfungerende sektor, som sagtens kan tåle at blive slanket lidt.

Uddannelsesområdet har været offer for en omfattende nedskæringspolitik siden midt i halvfemserne, som på universitetsområdet for eksempel har barberet mere end 5.000 kroner af de taxametertilskud, universitetet får årligt per studerende.

De foreslåede besparelser er helt uansvarlige og massive, og de rammer mærkeligt nok samtidig med, at politikere taler om, at det er uddannelse, der skal redde os ud af både arbejdsløshed, krise og klimaproblemer.

Det sidste er vi enige med dem i. Mere og bedre uddannelse er den rigtige vej at gå. Men det hænger ganske enkelt ikke sammen, når man ser på økonomien: Man kan ikke spare på forskning og så samtidig sige, at vi skal leve af viden i fremtiden.

På samme måde kan man ikke kræve, at universiteterne skal optage og uddanne flere samtidig med, at man giver så lave tilskud, at uddannelse reelt er en underskudsforretning. Og man kan i hvert fald ikke forvente, at uddannelserne bliver noget, der bare minder om verdensklasse.

ELEVER OG STUDERENDE har valgt at stå sammen mod besparelserne på tværs af uddannelsesskel. Det er der to gode grunde til.

For det første starter vores problemer det samme sted: I en misforstået uddannelsespolitik, hvor uddannelse ses som noget, der kan effektiviseres år efter år, uden at det har konsekvenser for kvalitet og de lige muligheder, vi ellers bryster os af i Danmark.

For det andet hænger uddannelsessystemet sammen. Hvis der bliver sparet på et område, går det ud over de andre. Når der for eksempel bliver sparet på gymnasierne, så de bliver nødt til at hæve antallet af elever i klasserne, betyder det, at universiteterne skal forsøge at uddanne studerende, der har haft langt mindre lærerkontakt i gymnasiet.

Når der er færre, der får en uddannelse, er det noget, hele samfundet kan mærke. Og når vores uddannelser er dårligere end andre landes, gør det kun ondt værre. Det skader både på kort og langt sigt det vidensamfund, politikerne gerne vil have, at vi skal være.

Universitetsområdet og resten af uddannelsessektoren er i dag så udsultet, at det ikke længere giver nogen mening bare at tale imod nedskæringer. Politikerne er nødt til at erkende, at der er behov for massive investeringer i uddannelse, hvis Danmark skal klare sig i fremtiden.

Og det er ikke nok med småinvesteringer her og der – hele sektoren har brug for et markant løft.

Det er for at undgå de nedskæringer, der er lagt op til – og for at sikre yderligere markante investeringer – at vi arbejder sammen i elev- og studenterbevægelsen om initiativer som demonstrationen i tirsdags.

• Send
• Del