Motivation + evner = karakterer?

Jeg kan godt forstå eleverne er vrede for tiden. Da der i sidste uge blev indgået forlig om erhvervsskolerne endte det i en diskussion af karakterkrav for optagelse på gymnasiet. Det lignede en total afsporing af arbejdet med at gøre erhvervsskolerne bedre. Ikke blot flyttede det fokus til de gymnasiale uddannelser (igen), det fjernede også fokus fra at skabe bedre rammer for uddannelse og læring, hvad der så absolut er behov for, og gjorde det i stedet til et spørgsmål om at optage bedre elever, målt på karakterer.

Når vi optager folk på en uddannelse, er der to ting der må spille ind – motivation og evner. Det gælder uanset om det er en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

På universitetet er det reglen snarere end undtagelsen, at man lukker nye studerende ind på baggrund af deres gymnasiale karaktergennemsnit, som agerer måleparameter for evner. Motivationen er udeladt af regnestykket – eller i hvert fald overladt til den enkelte at afklare, af og til i samarbejde med en højst utilstrækkelig studievejledning.

De fleste har nok gennem deres tid i uddannelsessystemet haft nogle oplevelser, hvor karakterer i bedste fald er et upræcist mål for evner, og hvor gennemsnittet kan føles umanerligt irrelevant, når en dårlig franskkarakter lige pludselig bliver afgørende for, om du kan komme ind på dit drømmestudie i fx molekylær biomedicin.

Optagelse er bestemt en svær nød at knække, men at sige, at det skal basere sig på karakterer, er at give op.

Muligheder i kvote 2

I gymnasierne optages folk lige nu på baggrund af individuel bedømmelse og vejledning fra lærerne i folkeskolen. I stedet for at politikerne begynder at se mod de videregående uddannelser når det gælder optag til gymnasierne, burde de videregående uddannelser se den anden vej.

Om halvanden uge er der ansøgningsfrist for kvote 2. Kvote 2 er den ventil, der lige nu kan tage os væk fra den rene karakterbedømmelse. Men det kræver ressourcer at gøre det. Det kræver at vi sikrer os en proces, hvor det ikke kun tæller at kunne tale akademisk hjemmefra, hvor man ikke kun bedømmer folk for, hvad de kan nu og her, men også giver plads til dem der skal bruge lidt længere tid til at leve op til deres fulde potentiale, med max motivation OG gode rammer for læring.

Karakterer er ikke lig med hverken evner eller motivation. Det må være et mål for universiteterne såvel som resten af uddannelsessektoren, at vi arbejder for at frigøre os fra deres betydning, når vi optager nye studerende frem for omvendt.

uni-avis@adm.ku.dk