Migrationens tidsalder

Migration gennemsyrer og transformerer moderne samfund, og har gjort det siden tidernes morgen. I det, som Stephen Castles og Mark J. Miller har kaldt migrationens tidsalder, er det snart sagt et hvilket som helst aspekt af samfundslivet, der påvirkes og formes af migration, herunder arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, kultur, politik, religion og civilsamfundet.

Migrationsmønstrene er et komplekst samspil mellem en lang række faktorer, bl.a. migranters ønske om at skabe sig et bedre eller bare anstændigt liv, familiers ønske om at blive forenet, flygtninges ønske om at undslippe forfølgelse, og staters respons både i form af incitamenter, der skal tiltrække arbejdskraft, og barrierer, der skal holde dem ude, der ikke er brug for.

Den store mobilitet er desuden en tendens, der må forventes at fortsætte og endda forstærkes. Det hænger bl.a. sammen med, at globaliseringen understøtter arbejdskraftens bevægelighed, at vestlige samfund kommer til at mangle arbejdskraft, at mange mennesker opnår et velstandsniveau, der understøtter mobilitet, og at millioner af mennesker drives på flugt, fx fra konflikterne i Nordafrika og Mellemøsten og, i stigende grad fremover, fra konsekvenserne af den globale opvarmning.

Disse udviklinger rummer både kolossale muligheder og udfordringer, og det er afgørende, at de takles med udgangspunkt i den størst mulige viden om migrationens årsager, konsekvenser og mønstre.

Migration som satsningsområde

Den 15. marts åbner Centre for Advanced Migration Studies (AMIS) på Det Humanistiske Fakultet. Centeret afspejler fakultetets beslutning om at gøre migration til satsningsområde inden for forskning og undervisning.

Det er en grundlæggende præmis for centerets arbejde, at de udfordringer, den internationale migration er anledning til, er så komplekse, at de fordrer en koordineret indsats fra en lang række forskellige fagligheder. AMIS vil således fremme tværdisciplinære tilgange til migrationsproblematikker med udgangspunkt i både humanistiske og samfundsvidenskabelige fagligheder, og med fokus på alle aspekter af migrationsprocessen.

Det Humanistiske Fakultet opgjorde i forbindelse med forberedelserne til centret, at mere end 130 af fakultetets forskere fra professorer til ph.d.er arbejder med migrationsrelateret forskning, mange af dem i alliancer med andre forskere på Københavns Universitet og med fremtrædende migrationsforskere på en række andre institutioner i ind- og udland.

Migration som nyt fænomen

I det følgende vil vi med nogle eksempler illustrere, hvordan den tværdisciplinære migrationsforskning kan bidrage til at belyse centrale samfundsudfordringer. Det første eksempel angår den tilbøjelighed, der er til at se migration som et relativt nyt fænomen, som vi så at sige skal finde ud af at forholde os til fra grunden af.

Migration har imidlertid altid været en central del af menneskelivet,og vi prøver at opfinde den dybe tallerken på ny, hvis vi ikke benytter os af den viden, som eksempelvis historikere og arkæologer har om, hvordan migration har påvirket samfund gennem historien, og hvordan forskellige måder at håndtere den på har ført til henholdsvis konflikt og fredelig sameksistens.

Nutidens politiske, økonomiske og sociale analyser af migration skal mao. suppleres med en historisk forståelse af, hvordan migration har været med til at forme samfund over tid.

Social sammenhængskraft

Det næste eksempel angår studier af social sammenhængskraft i områder, der kendetegnes ved høj etnisk diversitet.
Hvor den sociale sammenhængskraft har stor politisk bevågenhed, særlig i forbindelse med diskussioner af migration og integration, og der gennemføres politikker med henblik på at fremme den, ved man faktisk relativt lidt om, hvordan forskellige typer politik påvirker sammenhængskraften.

Her kan den politiske filosofi bidrage med analyser af, hvilke fællesskabsforestillinger forskellige politikker hviler på, hvor fællesskabsforestillinger er forestillinger om, hvilke typer fællesskab, der fremmer sammenhængskraften, herunder nationalistiske, liberale, multikulturalistiske og medborgerskabsbaserede forestillinger.

Effekterne af sådanne politikker for sammenhængskraften kan efterfølgende undersøges i såvel kvantitative som kvalitative studier.

Etniske minoriteter i uddannelsessystemet

Det tredje eksempel angår etniske minoriteter i uddannelsessystemet. Centrale udfordringer er her at finde ud af, hvilke barrierer der betinger, at etniske minoritetsbørn i gennemsnit har dårligere uddannelsesresultater end etniske majoritetsbørn i skolerne, og i sammenhæng hermed undersøge, hvad den for tiden meget omdiskuterede modersmålsundervisning egentlig betyder for indlæringen i de forskellige fag.

Måske tilslører begrebet modersmålsundervisning mere end det afslører. Der er forskel på at blive undervist af en kvalificeret tosproget lærer og af en civil repræsentant for det (mini)samfund, som sproget repræsenterer. Så forskellige praksisser kan umuligt rummes i samme undersøgelse af effekt.

Udfordringerne i uddannelsessystemet er store og kræver en fælles indsats fra en række forskellige fagligheder, inklusive samfundsvidenskabelige fag som antropologi og sociologi og humanistiske fag som pædagogik, etnologi og sprogvidenskab.

Hvad er en migrant

Det sidste eksempel, vi vil nævne, angår en mere generel forudsætning for at forstå og forholde sig til migrationsproblemstillinger i en bred vifte af sammenhænge. Det drejer sig om forståelsen af, hvad det overhovedet vil sige at være migrant, det vil sige hvordan migranter oplever deres situation fra afrejse til – og efter – ankomsten.

Hvad betyder det fx for migranters selvforståelse, at de nu skal indgå i nye minoritets/majoritetskonstellationer, og hvad betyder det for den sags skyld for medlemmer af majoritetens selvforståelse? Hvordan kategoriserer dem, der tilhører majoriteten vores fælles omverden på en måde, som andre, der tilhører en minoritet, nogle gange anser for at være mindre dækkende eller naturlig – og omvendt?

I mange af disse situationer er migranternes religion betydningsfuld ikke blot som en faktor, der kan lette integrationen, men også som en faktor, der kan uddybe modsætningsforhold mellem migranterne indbyrdes og i forhold til majoriteten.

Hvad er det, der karakteriserer disse forskelligartede udfald? Det er spørgsmål, det er nødvendigt at besvare for at forholde sig reflekteret til en bred vifte af problemstillinger, fra konflikthåndtering i forbindelse med kulturmøder til tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Betydningen af migranterfaringer

Når det, man kan kalde migrantoplevelsen, skal forstås, er det desuden relevant at trække på en række faglige bidrag, fra religionssociologiske, antropologiske og etnologiske studier af hverdagslivet til studier af migrationslitteratur og andre æstetiske udtryk, hvori migranterfaringer udspilles.

Sidstnævnte giver mulighed for indlevelse, dialog, og forståelse af migranters livsunivers og sociale fantasi – og sågar for gennem identifikation at gennemleve migrantoplevelsen per vikar.

AMIS sigter mod at skabe en ramme, inden for hvilken forskerne kan mødes på tværs af discipliner og skabe resultater, der gør os alle klogere på nogle af de store udfordringer, vi står overfor i det nye årtusinde. Centret er et åbent mødested, hvor nye tanker skal føre til nye initiativer og nye indsigter. Nu har vi skabt rammerne, lad os så udfylde dem i fællesskab.

Læs mere om AMIS på http://amis.ku.dk/