LEDER - Taxametersystemets bivirkninger

09/10-09 kl. 10:40 Debat

Regeringens finanslovudspil hæver godt nok taxameterne på humaniora og samfundsvidenskab, men det svarer til at give drikkepenge, mens man løber fra regningen, som det tørt konstateres i en pressemeddelelse fra Danske Studerendes Fællesråd.

af Richard Bisgaard, redaktør

Studerende fra Københavns Universitet var med på vognen, da titusindvis af unge op til Folketingets åbning tirsdag den 6. oktober demonstrerede mod forringelserne af undervisningen på landets uddannelsesinstitutioner under overskriften ’Ud af krisen – ind i Fremtiden’.

Som det fremgår af reportagerne inde i avisen, har studenteraktivisterne argumenteret ihærdigt for, at taxameterne skal hæves med i gennemsnit mindst ti tusinde kroner. Det er i underkanten af hvad der er brug for, ifølge regeringens egen McKinsey-undersøgelse, der dokumenterer en markant underfinansiering af uddannelserne.

På de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser drejer det sig om knap 12.000 kroner per studerende.
Så meget desto mere grund er der til at kritisere regeringens finanslovsudspil for kun at lægge op til at hæve taxameterne på humaniora og samfundsvidenskab med 2000 kroner. Det svarer til at give drikkepenge, mens man løber fra regningen, som det tørt konstateres i en pressemeddelelse fra Danske Studerendes Fællesråd.

REGERINGENS FINANSLOVSUDSPIL lægger op til at fjerne 470 millioner kroner yderligere fra universiteterne, herunder 150 millioner kroner fra KU, og der er kun afsat 100 millioner kroner til at hæve taxameterne i globaliseringspuljen.

Det er ellers ikke fordi der mangler eksempler på konsekvenser af underfinansieringen af uddannelserne. På Humaniora må man nøjes med ned til fire timers undervisning om ugen, og på Samfundsvidenskab og Jura må man ty til masseforelæsninger.

Seneste eksempel stammer fra Farma, hvor de studerende til en eksamen fik serveret svarene på forhånd, som det fremgår af side 4-5 i dette nummer. At der i dette tilfælde er tale om en enkeltstående fejl, vil vi gerne tro. Men at der er et problem, kan der vist ikke være tvivl om.

Det kan naturligvis skyldes, at fakultetets undervisere af deres gode hjerte forsøger at hjælpe nye studerende – som efter gymnasiereformen bliver stadigt dårligere. Det kan også skyldes sjusk på grund af øget tidspres på underviserne.

Uanset hvad, er mistanken om, at studieledere kan føle sig tilskyndet til at sænke kvaliteten for at få de studerende igennem og dermed indkassere taxameterbetaling og færdiggørelsesbonus til fakultetet, svær at ryste af sig.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk