Læser jeg til gymnasielærer – eller hvad?

Jeg læser kandidaten i Engelsk på Københavns Universitet med gymnasierettet sidefag i Historie.

Jeg skal altså med stor sandsynlig være gymnasielærer, men når jeg som færdiguddannet skal stå foran tavlen for første, bliver det stort set uden praktisk erfaring med at undervise og uden at vide noget om pædagogik.

I faget Historiefagets didaktik bliver vi tilbudt 2 gange 90 minutters praktik som undervisning på et gymnasie. Det er det hele

Læs svaret fra Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet.

Ikke forberedt på virkeligheden

Når jeg om under et år er færdiguddannet som gymnasielærer, vil jeg højst sandsynligt få mig et job på et gymnasium og blive sendt ud i virkeligheden med almen studieforberedelse, studieretningsprojekt, forældresamtaler, opgaveretning og undervisningsplaner.

Jeg føler ikke, at jeg tager en uddannelse, der forbereder mig på den virkelighed, som jeg kommer ud til. Jeg kender efterhånden en del nyuddannede gymnasielærere, der synes, at det er utroligt hårdt at komme i job, fordi de kæmper for at leve op til en masse krav, som de hverken er blevet gjort opmærksomme på i deres uddannelsesforløb eller forberedt på, hvordan de skulle leve op til.

»MEN man skal da tage pædagogikum som nyuddannet gymnasielærer?«, tænker du nok. Og ja, det skal man, og det kan man, HVIS man bliver tilbudt en fast stilling.

Mange får vikarstillinger

Jeg var til gymnasielærerdagen på KU og fik en masse informationer om professionen.

Blandt andet at man tager pædagogikum det første eller andet år i sin ansættelse, men virkeligheden er en helt anden.

Det er billigere for et gymnasium at ansætte en nyuddannet som vikar end i en fast stilling og tilbyde dem et pædagogikum.

Når man tager et pædagogikum, der er en uddannelse, er kun en tredjedel af tiden egen undervisning, og gymnasiet bruger derfor penge på at uddanne til en fast stilling, som kunne være gået til en vikar med fuldtidsundervisning.

Reglerne for hvor længe en gymnasielærer kan være på orlov er meget fleksible, og derfor bliver rigtig mange stillinger slået op som etårsvikariater.

Forkert vægtning

Nyuddannede kan i dag gå i op til syv – otte år i vikariater uden at være blevet tilbudt fast stilling med pædagogikum.

Ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er et pædagogikum en forudsætning for at arbejde som lærer på de gymnasiale uddannelser: »For at få undervisningskompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser, skal man gennemføre og bestå en pædagogisk uddannelse, det såkaldte pædagogikum.«

Min kritik er, at vægtningen på det pædagogiske og det praktiske element i den universitetsuddannelse, der burde forberede én til jobbet som gymnasielærer, er håbløst lav.

Hvorfor så lidt praktik?

Jeg undrer mig over, hvorfor man på læreruddannelsen sammenlagt skal i 18 ugers praktik, mens man på den gymnasierettede universitetsuddannelse ikke behøver at komme i mere end 2 x 90 minutters praktik, som man vel at mærke deler blandt sig i en gruppe på ca. tre personer?

Og hvorfor inkluderer den gymnasierettede uddannelse ikke et ekstra semester i praktik? Ens uddannelse bliver alligevel forlænget med et halvt år, hvis man som engelskstuderende skal læse tilvalg på udvalgte fag, eksempelvis psykologi.

Undervisning er undervisning. Muligvis er stoffet fagligt sværere og mere kompliceret ved undervisning i gymnasiet i forhold til folkeskolen, hvilket kræver, at man selv som studerende skal læse mere om faget. Men man skal stadig undervise andre mennesker. Og uanset deres alder kræver det, at man forstår sig på undervisning og pædagogik.

Men man arbejder stadig med mennesker, og man kan være nok så god en historielærer hvis man ved, at regnestykket 2+2=5 giver mening i en særlig historisk kontekst, men hvis ikke man er i stand til at få ens elever til at forstå hvorfor, hvad er så meningen med uddannelsen?

uni-avis@adm.ku.dk