KUmmentaren: Med Schwarzenegger på Yale

01/05-08 kl. 23:00 Debat

KUmmentaren handler denne gang om Københavns Universitets deltagelse og samarbejde med ni andre top-universiteter i IARU - International Alliance of Research Universities

af Rektor Ralf Hemmingsen og Prorektor Lykke Friis

HVAD HAR EN BODYBUILDER til fælles med en klimaaktivist? Jo, i mange år var de begge uglesete outsidere. Men nu er det blevet mainstream at løfte jern nede i fitness centeret og at være miljøvenlig.

Af alle analogier er denne blandt de mest spinkle, selv for konverterede fitness freaks. Ikke desto mindre blev den brugt i en tale med en vis tyngde af kropsbyggeren over dem alle, Arnold Schwarzenegger, guvernør i Californien, verdens syvendestørste økonomi. Schwarzenegger var, ligesom os, på besøg hos Yale University i sidste uge.

‘The Governator' var til stede for at underskrive en erklæring om at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Californien og et par andre progressive amerikanske stater.

Imens var vi til møde i IARU - International Alliance of Research Universities - en sammenslutning af 10 grundforskningsuniversiteter som udover Yale også tæller Berkeley, Cambridge, Oxford, Peking, Tokyo, National Univer-sity Singapore, Australia National University, ETH Zürich - og ikke mindst Københavns Universitet.

FILOSOFIEN BAG IARU er en slags musketer-ed: En for alle - alle for en. I fællesskab udretter vi mere end vi kan enkeltvis. I marts næste år organiserer vi fx den store IARU-klimaforskerkongres i Bella Center hvor vi samler alle der er ‘noget ved klimaforskningen'.

Målet er blandt andet at skabe et forskningsbaseret grundlag for FN's klimatopmøde i København et halvt år senere. I denne sammenhæng er IARU-alliancens spændvidde, som når helt til Peking University, bestemt relevant idet Kina oplever en industriel revolution som minder om den europæiske i både omfang og udledning.

Men klima er ikke det eneste område hvor IARU-universiteterne kan få adgang til hinandens erfaringer og kan udveksle data og opstille ‘best practices'.

I sidste uge diskuterede vi på en konference i tilslutning til Yalemødet hvordan vi kan opnå en mere balanceret kønsfordeling blandt vore forskere. På KU er kun 14 procent af professorerne kvinder. Denne ubalance præger desværre også, i varierende grad, de andre IARU-universiteter.

Konferencen efterlod dog det klare indtryk at det er tid til ‘A little more action, a little less conversation' som salig Elvis sang. Således vil de data som er indsamlet på alle ti universiteter, blive analyseret og brugt i forskning.

Eksempler på initiativer der virker på den skæve kønsfordeling, vil blive fremhævet, og Berkeley-universitetet vil publicere resultaterne på en konference. Vigtigt var det også at IARU-projektet ikke længere hedder kvinder i forskningen, men ‘kvinder OG MÆND'. At der endnu er langt igen, fremgik af deltagerkredsen på konferencen. Kun ganske få mænd deltog, inklusiv en tekniker(!).

ET MEGET HÅNDFAST RESULTAT af IARU-samarbejdet er de såkaldte Global Change Projects. Det er forskningssamarbejder om temaer som netop kun kan forstås og bearbejdes globalt. KU leder projektet om Ageing, Longevity and Health og koordinerer her forslag om ny forskning - lige fra sundhedspolitik til kliniske studier af aldersbetingede sygdomme og udviklingen af en helt ny disciplin om evolutionær medicin.

Derudover er vi med i projektet om Security, forstået netop som globale, ikke bare nationale sikkerhedsproblemer, fx afledt af klimaforandringer. Og vi arbejder med et pilotprojekt om hvordan storbyer kan blive bæredygtige miljøer med god udnyttelse af ressourcer.

IARU BESKÆFTIGER SIG imidlertid ikke kun med forskning, men i stigende grad også med uddannelse. Både forskerstuderende og BA-studerende får nu mulighed for at deltage på IARU-sommerskoler og tage på praktikophold med fokus på bæredygtighed.

I det hele taget gør vi det konkret og mærkbart at man studerer på et forskningstungt universitet. Vi søger nye måder at inddrage de studerende i forskningen. De første KU'er tager afsted til sommer, og vi arbejder målrettet på at indgå flere konkrete aftaler om udveksling af studerende og forskere med vore IARU-partnere.

Trods IARU's resultater var det ikke overraskende Schwarzenegger der stjal billedet på Yale. Han forudså opkomsten af en miljørevolution der bliver ligeså skelsættende som den industrielle revolution. »Things are about to move our way«, lød hans selvsikre vurdering på det velkendte tyroler-engelsk.

Klimarevolutionen er »all-inclusive« og behøver både klimaaktivister, bodybuildere, guvernører - og naturligvis også IARU-universiteternes videnskabelige frontløbere.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
08/02-12 kl. 09:50 Politik

Thorning varsler rygeregler for uddannelser

NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - Thorning varsler rygeregler for uddannelser - Søvndal består tysk eksamen - Breivik-forestilling på kant med loven.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Julie Sten-Knudsen
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Retningsforvirret

ANMELDELSE - Umiddelbar, men samtidig selvbevisst og iscenesatt: Julie Sten-Knudsens diktsamling 'Hjem er en retning' sier – på ett eller annet frustrerende vis – imot seg selv.

Nils Strandberg Pedersen til Institutråd
07/02-12 kl. 06:41 Politik

Institutråd gennemtrumfes trods ledelsesmodstand

MEDBESTEMMELSE – Selv om lokale chefer protesterer, sætter bestyrelsen samtlige 50 institutter på Københavns Universitet til at oprette nye institutråd. Kampen står nu om formuleringen af forretningsordenen.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk