KUmmentar: »Visionær finanslov«

Når visionære politikere forhåbentlig tildeler universitetssektoren globaliseringsmidler, skal de huske, at grundforskning og erkendelse er langsigtede processer, hvis anvendelse ikke lader sig forprogrammere.

af rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis

DEN LEGENDARISKE BERKELEY-REKTOR Clark Kerr er en god kilde til tankevækkende iagttagelser af universitetets væsen.

En vandrehistorie om Kerr lyder nogenlunde som følger. En gruppe forskere mener, at universitetet er blevet for teknokratisk og institutionelt under Kerrs ledelse. ”Vi er jo universitetet”, er de kritiske forskeres indvending. ”Vi”, underforstået forskere, ansatte og studerende, mennesker af kød og blod.

Pointen er interessant. Ikke mindst i dette efterår, hvor regeringens finanslovsforslag blandt andet indeholder et milliardbeløb til universiteternes infrastruktur. Grundlæggende er regeringens forslag en del af en helt nødvendig opgradering af bygningsmassen på hele KU.

Gode fysiske arbejdsforhold er i sig selv værdifulde for ansatte og studerende. Fra det helt basale: ordentlig udluftning og inspirerende læringsmiljøer, som skaber et godt socialt indeklima. Til det sublime: tiltrækning af stjerneforskere, som er vant til en anden standard i førende laboratoriemiljøer.

MEN RUMMER FINANSLOVSFORSLAGET også på sigt nok midler til KU, således at der kan undervises og forskes på frontniveau i de nye rammer?

Vores svar befinder sig her i et noget mere bekymret toneleje.

KU står p.t. til at miste 150 millioner kroner i indtægter som følge af finanslovsforslaget. Det bidrager også til usikkerheden, at hver tredje af KU’s forskningskroner er vundet i konkurrence, hvilket selvfølgelig er flot og beror på vore forskeres dygtighed og ihærdighed. Men dybest set kan vi ikke ”regne med”, at vi også på sigt vinder disse konkurrenceudsatte midler.

I de forløbne år har KU klaret nogenlunde frisag, fordi hullet fra regeringens faste, årlige udhuling af basismidlerne er blevet fyldt op med de såkaldte globaliseringsmidler og en pæn stigning i projektomsætningen. Og det er vores håb, at forligspartierne (regeringen, DF og S) også ved dette efterårs forhandlinger vil udvise behørig ansvarlighed.

Alternativet på KU er nedskæringer og deres indbyggede logik, som alt andet lige vil ramme universitetets førnævnte menneskelige dimension.

Regeringen har dog tilkendegivet, at den agter at forhøje taxameteret til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Det virker fornuftigt og pengene falder da også på et tørt sted.

NÅR VISIONÆRE POLITIKERE forhåbentlig tildeler universitetssektoren globaliseringsmidler, skal de huske, at grundforskning og erkendelse er langsigtede processer, hvis anvendelse ikke lader sig forprogrammere. Og at universitetet af samme årsag trives bedst i frihed og under stabile økonomiske rammer.

Det betyder for det første, at de tildelte globaliseringsmidler bør være frie. Forskerne bruger i forvejen rigeligt tid på ansøgninger og dokumentation. For det andet skal politikerne respektere erkendelsens langsigtede perspektiv.

Det ville således være formålstjenligt, hvis finanslovsaftalen ikke blot dækkede 2010, men også 2011 og 2012. Det ville være endnu bedre, hvis Folketinget også overvejede, hvad man vil gøre, når pengekassen med globaliseringsmidlerne snart er tømt.

• Send
• Del