KUmmentar: KU må ikke gå i stå

25/02-10 kl. 01:00 Debat

Man kan ikke spare sig til et eliteuniversitet

af rektor Ralf Hemmingsen

RÅBENE GJALDEDE FRA Lindegården. »Ralf H, Ralf H - KU går i stå«. Råb og bannertekster ved studenterdemonstrationen var holdt i et humoristisk og grundsympatisk toneleje. Bagved lå alvoren: KU mister medarbejdere.

Nogle af årsagerne er vi ikke selv herrer over. Nedgang i frie midler. Nedgang i uddannelsesindtægter: STÅ-produktionen på Geologi og Geografi er faldet med 35 procent på ti år - på Biologi er den faldet 20 procent. Desuden er der ikke indhentet nok eksterne midler til at kompensere. Det er en meget svær situation for de berørte medarbejdere - og for KU. Jeg kan godt forstå, at de studerende og også andre er bekymrede, og at stemningen er sløj flere steder. De samlede resurser til naturfagene skal øges, men undervejs er vi nødt til at holde budgettet.

GRUNDLÆGGENDE ER DER brug for, at politikerne tager ansvar og retter op på den mærkbare diskrepans mellem den politiske retorik og den oplevede virkelighed på KU. Man kan ikke spare sig til et eliteuniversitet. Man kan heller ikke spare sig til at holde niveauet. Hvis statsministeren virkelig mener, at Danmark skal have et universitet i den europæiske top ti, kræver det substantielle ændringer: Flere frie midler og en ny fremtidspulje til erstatning for globaliseringsmidlerne, som tørrer ud i 2012.

Staten bør også overveje en ’Match box’, således at universitetet ’belønnes’ med penge, når det selv har skaffet private forskningsmidler. Flerårige forskningsforlig ville muliggøre langsigtet planlægning, kontinuitet og forudsigelighed. Endelig er der behov for realistiske økonomiske rammer for uddannelserne, så de ikke længere tenderer til underskudsforretninger. Man bør overveje et generelt taxameterløft, gradvist optrappet over årene.

PÅ DET POLITISKE NIVEAU presser KU på for at få bedre bevillingsmæssige rammer. Samtidig skal vi selvfølgelig løse de konkrete problemer inden for de givne rammer. Dekanen på NAT arbejder tæt sammen med de involverede institutter for at skabe en bedre økonomi for fremtiden. Status på BIO- og GEO-uddannelserne er, at tre valgfrie kurser må aflyses. De i alt 29 berørte studerende fik alle i januar tilbud om at tilmelde sig alternative kurser, som kan følges uden studietidsforlængelse. Vejledning af igangværende kandidatspecialer fortsætter. Og studerende, der har spørgsmål til deres studieforløb, har fået tilbud om individuel studievejledning.

Men problemets dybde og perspektiver fordrer, at vi også tænker længere frem. Derfor har dekanen på NAT nedsat en taskforce, der senest den 1. juni skal fremlægge initiativer til, hvordan man styrker rekruttering af studerende, kvaliteten af uddannelserne og uddannelsesøkonomien på Geologi og Geografi. De GEO-interesserede virksomheder må med i et langsigtet løft. Det er ligeledes godt, at ledelsen på NAT arbejder tæt sammen med ansatte og studerende på Biologisk Institut for blandt andet at styrke rekruttering, økonomi og fagligt samarbejde.

SITUATIONEN FOR BIO- og GEO-uddannelserne afspejler også en større tematik. Rekrutteringen i hele uddannelsessystemet til naturfaglige uddannelser er vigende og står ikke mål med behovet. Der tegner sig en katastrofal mangel på lærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser og i folkeskolen.

Men naturfagenes dyk skal ikke opfattes som en naturlov. Vi skal være med til at tale de naturvidenskabelige fag op. Selv i den vanskelige, aktuelle situation skal vi tydeligt signalere til fremtidens studerende, at KU og de naturvidenskabelige uddannelser er attraktive og indebærer gode jobmuligheder. NAT, LIFE og FARMA udfører et stort arbejde for at formidle værdien af deres uddannelser til kommende studerende. Ingen bør betvivle geologens arbejdsglæde, samfundsnytte og erhvervsmuligheder. Samtidig har et nyt samlet Statens Naturhistorisk Museum på KU alle tiders chance for at skabe en kultur for naturfagene som en uomgængelig del af den almene dannelse i Danmark.

KU har med sine internationalt anerkendte forskningsmiljøer inden for det naturvidenskabelige område et unikt udgangspunkt, og en samfundsmæssig forpligtelse, til at styrke naturfagene i hele uddannelsessystemet. Den opgave kan - og vil - vi fortsat løfte. Det kræver, at vi holder fast i vores stærke faglighed og forskningsbaserede uddannelser. På den måde vil KU ikke gå i stå.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk