KUmmentar: Fort Humboldt

29/04-10 kl. 13:08 Debat

Taxametersystemet svækker kvaliteten, antyder JP-undersøgelse. På KU kan vi ikke se et generelt kvalitetsfald, men vi vil gerne være med til at sikre kvaliteten, hvis politikerne vil lave systemet om

af Rektor Ralf Hemmingsen

PÅSKENS TV-PROGRAM bød på en film med den universitært klingende danske titel ’Fort Humboldt’. Den handlede nu ikke ligefrem om det humboldtske dannelsesideal og den dialektiske vekselvirkning mellem forskning og uddannelse i samfundets tjeneste. Det var derimod en klassisk western med skudvekslinger og hestevrinsk.

Fort Humboldt er en forpost i ødemarken, som er truet af en dødelig epidemi. Et tog med forsyninger og medicin skal komme de nødlidende til undsætning, men helten, i Charles Bronsons grove skikkelse, må løsne ganske mange revolverskud og knytnæveslag, før hjælpen når frem.

De danske universiteter er ikke en forpost i ødemarken. Men man kunne man godt forledes til at tro, at det danske Fort Humboldt er ramt af en epidemi: Lige før påske offentliggjorte Jyllands-Posten resultatet af en rundspørge med undervisere fra AU, SDU, AAU og KU.

Hver tredje svarede, at universitetsledelsen presser dem til at prioritere gennemførelsen af eksamen højere end det faglige niveau. Og hver sjette svarede, at de havde ladet en studerende bestå eksamen, selv om de ikke burde.

Jyllands-Postens bagvedliggende hypotese kunne man læse i undersøgelsens lukkede spørgsmål: Skurken er taxametersystemets incitamentsstruktur, som belønner høj produktion – ikke kvalitet.

NOK SKAL MAN VÆRE VARSOM med at drage entydige konklusioner på baggrund af en undersøgelse af en lille stikprøve og en svarprocent på 50. Desuden ved vi ikke, hvordan KU’s andel af populationen har svaret. Men uagtet bias i metodikken er undersøgelsen bestemt bekymrende.

Jeg vil gerne understrege, at det er aldeles uforeneligt med KU’s virke at lade fagligt utilstrækkelige eksamenspræstationer slippe igennem – endsige opfordre til det.

Imidlertid kan man selvfølgelig ikke afvise, at der forekommer tilfælde af undervisere, der oplever det som en svækkelse af kvaliteten, når studieordninger og pensa gennemgår en naturlig realitetstilpasning fra tidligere tiders syv-ni års studietid til fem år.

Og når nogle VIP’er måske oplever, at nedskæringer, blandt andet som følge af faldende STÅ-indtægter, indirekte skaber et kollegialt pres for at sænke overliggeren.

MEN UMIDDELBART STØTTER en række indikatorer ikke hypotesen om et generelt kvalitetsfald. Vi har ikke oplysninger om signifikante ændringer i karaktergennemsnit og ’dumpeprocent’, der tyder på ’inflation’ i karaktergivningen. Fx oplevede de fleste fakulteter fra 2004 til 2007 et lille fald i gennemsnitskarakteren for specialer. En tendens der ser ud til at fortsætte med den nye karakterskala.

Desuden har KU og andre danske universiteter en meget høj grad af ekstern censur i forhold til universiteter udlandet. I Danmark er der et lovkrav om, at en tredjedel af alle eksamener skal være omfattet af ekstern censur – på KU er der ekstern censur på rundt regnet halvdelen.

Selv om metoderne er omstridte, skal vi heller ikke glemme, at KU har en ganske pæn placering på internationale rankings. Netop den faglige kvalitet er en hovedbegrundelse for, at internationale studerende vælger KU. Vi modtager meldinger fra KU-studerende i udlandet om, at de føler sig fagligt godt rustede.

VI ER UNDERLAGT et (endog meget) sindrigt akkrediteringssystem. Vi har en stadig tættere dialog i aftagerpaneler. Vi har styrket studievejledning og studiemiljø. Og dertil kommer et bredt funderet internt fokus på uddannelsesområdet, som for alvor vil blive udfoldet fra efteråret.

Det betyder ikke, at taxametersystemet er perfekt. Når penge er en funktion af ’produktionsmængden’ er der – alt andet lige – en principiel risiko for, at kvaliteten bliver kompromitteret.

Omvendt må vi også anerkende, at taxametersystemets simple logik tjener et demokratisk, samfundsmæssigt formål, fordi de folkevalgte kan dokumentere over for en bred vælgerskare, at statstilskud i sidste ende kan henføres til den enkelte studerendes fremdrift.

Men KU er åben over for at bidrage til eventuelle politiske drøftelser om alternative finansieringsmodeller, der på en fornuftig og ubureaukratisk måde også belønner kvalitet – så Fort Humboldt kan holde stand.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

Ralf Hemmingsen Billede: Heine Pedersen GENANSAT - Rektor tager en tur til på Københavns Universitet. En enig bestyrelse har fornyet hans kontrakt frem til 2013.

Nøgleord

Læs også


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk