Den internationale konkurrence er for alvor blevet et vigtigt samtaleemne i Europa, i Danmark - og dermed også på KU. Vi har travlt på KU - vi vil gerne have en rigtig god arbejdsplads med gode uddannelser og stærk forskning. Det koster rigtig mange penge. Lige nu står vi midt i en finanskrise med en række besparelser i kølvandet, hvilket ikke just gør det nemmere at være i front. Men vi kæmper på KU.
Siden globaliseringsforliget blev indgået i 2006 mellem regeringen og forligspartierne har det været et vilkår for alle universiteterne i Danmark, at der er en øget konkurrence om forskningsmidlerne, således også for forskerne på KU. Vi har været glade for globaliseringsmidlerne og håber virkelig, at der kommer en erstatning for dem, når de udløber med udgangen af 2012.
Kort fortalt kan man sige, at den relative andel af ”ikke-øremærkede” basismidler er blevet mindre, samtidig med, at andelen af konkurrenceudsatte eksterne midler er øget.
Således udgør de eksterne midler på KU nu knap 2 mia. kr. ud af en samlet omsætning på 7 mia. kr. i 2009. Og på SUND udgør de eksterne bevillinger ca. halvdelen af vores omsætning. Ser vi på de fire biomedicinske institutter (BMI, ICMM, ISIM og INF) ja, så er fordelingen VT10: 41% og VT50: 59%.
Det har i flere år været en klart udmeldt politik på KU, at vi skal øge den eksterne virksomhed.
Metabolismecentret etableres inden for KU's samlede m2 - i overensstemmelse med den perspektiv- og investeringsplan, der blev vedtaget af Bestyrelsen i 2009. Der kommer derfor ikke uventede nye udgifter til husleje for KU i forbindelse med etablering af centret, med andre ord: der skal ikke spares ekstra på andre aktiviteter af den grund.
KU betaler også husleje for alle andre eksterne bevillinger, som forskerne modtager, dvs. der er således ikke noget nyt eller usædvanligt på færde i forbindelse med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden.
Men der kommer naturligvis øgede driftsudgifter for eksempel til el og rengøring, når vi bliver flere og flere medarbejdere på fakulteterne. Og de midler skal vi finde i vores samlede budgetter, som udover basismidler og eksterne midler også består af overhead-midler.
Bemærk, at overhead-midlerne netop er beregnet til for eksempel drift. Så når Proteincentret og i fremtiden Metabolismecentret på SUND tiltrækker forskningsmidler med store overhead fx fra EU, ja så går halvdelen af det indtjente overhead direkte til at dække fakultetets fællesudgifter.
KU bliver målt på flere konkurrenceparametre i forhold til andre universiteter. De nye centre bidrager med flere publikationer ikke mindst i tidsskrifter med høj impact, de uddanner mange ph.d.-studerende og holder ph.d. kurser, de deltager i fremtiden i stigende grad også i de ordinære uddannelser og de tiltrækker nye dygtige medarbejdere fra ind- og udland. Det er alle parametre, som vil være med til at tiltrække endnu flere bevillinger til KU - til gavn for hele KU. De nye centre, herunder Metabolismecentret, bidrager til at øge den internationale opmærksomhed på KU.
Vi vil slutte dette lille epistel med at atter at sige, at vi er meget glade for og stolte over den store bevilling vi har fået fra Novo Nordisk Fonden til basal metabolisme forskning, ligesom vi er glade for de mange andre store og mindre bevillinger vores forskere på KU modtager fra mange danske private fonde - ja uden dem tør vi slet ikke tænke på, hvordan livet var på KU, for slet ikke at tale om hvordan vores konkurrencedygtighed ville være.
Vi arbejder for, at vi i endnu højere grad skal styrke vores profil og vores arbejdsplads. De venter ikke på os hverken i Kina eller Indien. God sommerferie!
Mens rektor og dekan forsvarer 0,8 mia til universitetet fra Novo fonden synes indholdet for patienter der er ramt af diabetes at det ikke er mindre end en katastrofe at univisitetet er så enøjet. Fordi:
Der har aldrig været nogen åben diskussion om hvad man skulle forske i.
Emnerne er ikke blevet pririoteret således at de områder der hjalp patienterne mest er blevet foretrukket.
Det er kun Novos egne forskere der bliver ansat i ledende stillinger.
Alle forskere synes at være på plads i ansøgningen.
Forskningsprogrammet er hemmeligt idet man ikke kan få fuld aktidnsigt i planerne.
Forfatterne til ansøgningen er hemmelige.
Korrespondancen er hemmelig.
Universitetsloven mm er overtrådt.
Og dekanen og rektor er ikke troværdige, idet den åbenhed de siger der er ikke eksisterer.
Man kan således behandle diabetes med diæt, men det indgår udtrykkeligt ikke i forskningsprogrammet idet denne viden ville ødelægge Novos indtjening.
Det er på den baggrund at Novos center burde lukke før det åbner, idet det vil styrke en forskningsindsats som er på kanten af straffeloven idet læger er forpligtet til at give patienter den bedste behandling og ikke den dårligste og centret vil kun "forske" i områder der er medicinrelaterede. Dettte er uetisk Idet dødeligheden ved diætbehandling er langt mindre end ved insulinbehandling. Forlang dokumentation:emilbier@gmail.com.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk