OP MOD 145 MEDARBEJDERE er blevet prikket ved den sparerunde, der er resultatet af budgetter for 2010. Der er stillet spørgsmålstegn ved om det egentlig har været nødvendigt med disse nedskæringer i personalet.
Men nedskæringerne er nu en realitet for KU’s medarbejderne, der har oplevet en helt ny betydning af det personalepolitiske princip nummer fire: Trygge arbejdsforhold!
I stedet for at fordele de økonomiske nedskæringer over hele universitet har ledelsen besluttet at lade det gå hårdt ude over udvalgte områder. Således vil staben af fastansatte lektorer på Biologi være skåret ned med over 40 procent efter denne og sidste års nedskæringer. Mine kolleger forudser kaos i undervisningen allerede fra dette forår.
JEG TALER SOM AC-fællestillidsmand med rigtig mange af mine underviser- og forskerkolleger i denne tid. Og de kan berette, at stemningen er helt i bund ude på de berørte institutter; ikke kun blandt de prikkede kolleger, men blandt alle vip’er.
Man har jo kunnet se, hvordan nedskæringerne sidste år især ramte aldersklassen over 60, mens man nu er gået i gang med aldersklassen over 50. Det får alle til at frygte for de nærmeste år: Bliver jeg nødt til at gå fra hus og hjem, eller kan jeg nå at klare mig igennem til efterlønsalderen?
De yngre forskere spørger sig: Er der overhovedet en fremtid for mig på KU? Eller skal jeg hellere med det samme søge væk, medens min alder er til det?
Ph.d.-studerende undrer sig over, hvordan KU’s ledelse kan finde på at fyre deres vejleder. Jeg har hørt, at en udenlandsk ph.d.-studerende, som netop var taget til Danmark, fordi vedkommende havde hørt, at det var godt at studere på KU, var gået helt i sort, fordi vedkommendes vejleder var prikket.
TILLIDEN TIL LEDELSEN er helt i bund; man tror endnu mindre på ledelses udmeldinger nu end tidligere, hvor tilliden i forvejen var ret begrænset. Efter hvad jeg hører fra mine kolleger, kan vi godt slette princip nummer fem om ’Godt samarbejdsklima’ fra personalepolitikken.
Jeg hører fra mine udenlandske kolleger på KU, at deres netværker i hjemlandene er dybt chokerede og rystede over, at KU bare vil fyre løs blandt vip’er. I første omgang nægter man på udenlandske universiteter at tro på, at det kan lade sig gøre så let at fyre forskere i Danmark. Når de så er overbevist om, at det faktisk sker, så er de chokerede over at høre omfanget.
Blandt de prikkede i år og sidste år er der adskillelige udlændinge, som KU nu har gjort til rigtig dårlige ambassadører for KU i udlandet. Disse forskere vil nu rejse tilbage til deres hjemlande i Europa og USA og berette om de kaotiske og katastrofale forhold på KU.
Dermed vil KU’s image i udlandet være ødelagt i mange år frem i tiden, og det vil blive mere end svært at overbevise udenlandske forskere om, at det vil være attraktivt at søge job på KU, og at overbevise udenlandske studerende om, at de skal studere på KU.
JEG SYNES AT DET ER UTROLIGT, at KU’s bestyrelse har besluttet at indføre dette dårlige arbejdsklima på KU. For den har vel besluttet, at sådan skal det være?
Som professionel bestyrelse kender man vel til og har diskuteret konsekvenserne af budget 2010 ude i organisationen, inden man vedtog det? Man kan ikke se det i referaterne, men derfor kan de professionelle bestyrelsesmedlemmer jo godt have overvejet, hvilken effekt nedskæringerne vil have i de lokale miljøer og på forskningen og uddannelserne. Der er i hvert fald ikke noget overraskende i det, jeg har berettet ovenfor fra de lokale arbejdspladser på institutterne.
Der bliver meget at gøre, hvis min kollegers entusiasme og engagement skal genoprettes. Det vil tag lang tid, formentlig adskillelige år. Jeg håber, at ledelsen har en plan for, hvordan det skal gøres. Men jeg frygter for svaret. Med erfaringen fra nedskæringerne sidste år er der stor sandsynlighed for at svaret bliver: ingenting!
Når krybben er tom bides hestene.
Nu hvor resultaterne af den store strukturreform af universiteterne for alvor er begyndt at gøre ondt, fyger ukvemsordene gennem luften. De interne slagsmål om at udpege syndere er allerede i fuld gang. Især skuffelsen over ledelsens handlinger, eller mangel på samme, er stor.
Det forstår jeg godt, men uanset om man er enig eller uenig i ledelsens dispositioner, gør de det som de er ansat til at gøre.
Min pointe er, at vi må se i øjnene at vores nuværende ulykker ikke skyldes specielt dårlig administration eller særligt dårlige ledere og ej heller er et forbigående fænomen som finanskrisen.
De sidste 8 års reformer har alle haft sigte på at øge konkurrencen og lade markedskræfterne om at udvælge de bedst egnede forskere og forskningsprojekter. ”Bedst egnede” i den sammenhæng mener jeg ikke nødvendigvis er de bedste forskere. Og Fanden tager sig af resten. Sander har i lighed med andre ministerier lagt et tågeslør ud, som skulle skjule de skumle hensigter. Sætninger som” XX området har aldrig fået så mange penge som i år” er blevet sagt af Sander og flere andre ministre adskillige gange. Samtidig har vi fået skattelettelser uden tårer - troede vi. Nu bløder universiteterne og sygehusene og flere vil komme til.
Måske rammer det VIP’erne ekstra hårdt at det nu med al tydelighed demonstreres at VIP’er kun er ganske almindelige lønmodtagere. Og at de bliver behandlet derefter. TAP’erne er mere vant til rollen som ”underdogs”, men det ændrer ikke ved at enhver medarbejder naturligvis chokeres når man pludseligt tvinges til at se sig selv som et uønsket element. Når markedskræfterne bestemmer hvad det kan betale sig at forske i, er der desværre nok en del fag, der må lukke. Og TAP’erne må også tage en del fyringer denne gang.
Men vi har jo set det komme: Ministeren og hans flertal i Folketinget har en erklæret og vel planlagt politik om at konkurrencen på - og imellem universiteterne skal øges og at eksterne bevillinger i stadig højere grad skal erstatte de faste bevillinger. Det betyder i praksis at universiteterne skal kunne eksistere på markedsvilkår.
Dertil kommer at udgifter til administration, drift og bygninger behændigt flyttes fra statskassen til universitetskassen og kompensationen for det bliver mindre år for år, så det har været nødvendigt at tage en større del af forskningsfinansieringen og flytte pengene til administrative udgifter.
Mit bedste bud på hvordan vi kan genvinde friheden er at vi menige ansatte på universiteterne sammen forsøger at blive enige om ønsker og krav til politikerne. Politikerne gør det jo ikke for os og vore ledere gør det heller ikke. Der ligger faktisk allerede et fremragende forslag som repræsentanter for medarbejderne og de studerende fremlagde i forbindelse med den seneste revision af loven (2006?).
Anne Lise Pedersen
alp@life.ku.dk
Billede:
DÅRLIG STEMNING - AC-fællestillidsmand Leif Søndergaard mener, at ledelsen ødelægger samarbejdsklimaet.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk