Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Krarup tager kristendommen som gidsel

DEBATINDLÆG - Teologer mener, at det virker paradoksalt, at Marie Krarup vil have lukket retræterummet på KUA i ”åndsfrihedens”, danskhedens og kristendommens og navn.

D. 15. december kunne man læse i Uniavisen, at Marie Krarup ikke mener, at et retræterum, der er beregnet til stilhed, bøn og meditation har noget med kristne værdier at gøre, og det bør lukkes, da der på universiteterne skal være et miljø, hvor der hersker åndsfrihed.

Som studerende på KU vil vi blot informere Marie Krarup om, at hun ikke skal være nervøs. For et tværreligiøst ”retræterum” på KU vidner netop om at åndsfriheden stortrives på KU.

Samtidig vil vi også frabede Marie Krarup at tage kristendommen som gidsel i sin søgen efter at gøre islam forkert. For som Møllehave skriver, så ”sletter [Jesus Kristus, red.] julenat de streger og skel, vi selv har sat”. Splittelsen må altså stå for Krarups egen regning – ikke kristendommens.

I en verden, hvor der bliver ført krige i religionens navn, og hvor vi lukker vores grænser, fordi vi værner om ’danskheden’, er det vigtigt at værne om de rum, hvor forskelle mellem mennesker bliver udvisket og hvor vi samles i stedet for at splittes.

Og at der præcis er et rum, der indbyder til (ånds)ro, bøn og stilhed indbyder netop til rummelighed på tværs af
religiøsitet og ideologier: Det indbyder til at være sammen om det at være menneske.

Det er lige præcis derfor, at retræterum har sin ret på et Universitet, og det er klart, at hvis det blev brugt til andet, bør der tages hånd om problemet. Men et retræterum er, i sig selv, uproblematisk i forhold til religiøse overbevisninger.

Derfor kan det synes komplet paradoksalt, at Marie Krarup vil have lukket rum som disse i ”åndsfrihedens”, danskhedens og kristendommens og navn.

Det virker ikke umiddelbart særligt fordrende for den åndelige frihed at pådutte universitetet en monokulturel indretning af universitetet, som sættes ud fra specifikke religiøse principper.

Desuden kan vi fortælle, som teologer, at det heller ikke er særlig kristent, og i og med, at Krarup sætter lighedstegn mellem danskhed og kristne værdier, kan det næppe heller være et udtryk for danske værdier.

Der er jo ikke tale, om at KU har indrettet et bederum med stort skilt med ”Mekka – dén retning” eller en prædikestol, hvor enhver kan drive missionsvirksomhed. For på et universitet er det den kritiske sans for videnskab, der drives. Samtidig er én af de vigtigste lektier, man lærer på universitetet at omgås – og diskutere respektfuldt – med folk, man er uenige med, både religiøst og ideologisk.

Vi vil slutte vores svar til Marie Krarup med ønsket om en glædelig jul og at vi en dag mødes på trods af forskellige politiske standpunkter, og religiøs overbevisning, i ét af KUs retræterum.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste