Kjærulff kan skrive de mails han vil

Lektor Ole Kjærulff, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, kritiserer i et indlæg universitetets gode råd om e-mail, der er tiltrådt af dekanerne og Hovedsamarbejdsudvalget.

Ifølge Kjærulff er der tale om, at ledelsen forsøger at bedrive ”politivirksomhed” og ”udøve medarbejderkontrol” i en ”belærende tone”. En sådan demonisering af ledelsen fremmer næppe dialogen. Men jeg er glad for, at de gode råd har skabt den debat lokalt, som de var tiltænkt.

Kjærulff mener, at rådene er udtryk for en koncernkultur, som bør være universitetet fremmed. Jeg forstår ikke det synspunkt. KU er én fælles virksomhed med for eksempel alt fra fælles optag af studerende, fælles infrastruktur, samlet image osv. Dette skæbnefællesskab understreges også i Strategi 2016. Så selvfølgelig kan man drøfte e-mail som kommunikationsform på linje med andre emner.

Ole Kjærulff mener, at de gode råd er udtryk for manglende tillid til, at medarbejderne selvstændigt kan vurdere virkningen af deres e-mail-kommunikation. Det kan jeg ikke genkende. Lad os tage et eksempel: Kjærulff slår ned på det 11. og sidste gode råd om e-mail, nemlig at man skal være påpasselig med såkaldte plenum-mail, hvor man sender åbne spørgsmål til en lang liste personer. Skåret ind til benet handler de gode råd ikke om at begrænse medarbejdernes ytringsfrihed, men om at minde hinanden om det, vi alle ved: At det at skrive, læse og besvare e-mail fylder meget i vores dag, samt at e-mail ikke nødvendigvis er den bedste form for kommunikation i alle situationer.

Ved at e-maile med omtanke bør vi kunne frigøre flere ressourcer til kerneopgaver som forskning, undervisning og administrative opgaver.

Jeg kan således berolige med, at de gode råd hverken er baseret på manglende tiltro til medarbejdernes almindelige dømmekraft eller på et ønske om at kontrollere deres brug af e-mail.

Thomas Bjørnholm
Prorektor