Katalyst er ikke humaniora

17/06-11 kl. 10:59 Debat / Hum
Snyltere Billede: Photos.com SNYLTERE? - Katalyst skriver på vores brevpapir, snylter på vores legitimitet, henvender sig til offentligheden med al den autoritet, som er Københavns Universitets uden selv at bidrage til denne autoritet, mener debattøren.

SYNSPUNKT - Lektor ved Saxo-Instituttet Jes Fabricius Møller har tidligere rettet skarp kritik mod Katalyst og lignende initiativer på universitetet i artiklen, 'Varm luft og pølsesnak på KUA?' Nu uddyber han sin kritik.

af Jes Fabricius Møller, lektor ved Saxo-Instituttet

Gennem længere tid har jeg undret mig over, hvad Katalyst laver. De kalder sig 'afdeling for humanistisk innovation'. Det handler ifølge hjemmesiden om at »sætte fakultetets enorme vidensressourcer i spil i samfundet.«

Det egentlige indhold har imidlertid ikke meget med humaniora at gøre. Projekterne, der omtales på hjemmesiden, handler om markedsføring og brugeroplevelser især formidlet på nye medieplatforme. Ikke et ord om arkæologi, filologi, filosofi, litteratur, pædagogik eller andre konkrete humanistiske discipliner.

I betragtning af at Katalyst skal forestille at være anvendelsesorienteret, forekommer afdelingens retorik meget abstrakt.

Man betjener sig af en rigdom af tågesnak og fraser fra konsulentbranchens forråd af parfumerede almindeligheder så som: 'strategisk konceptudvikling', 'innovationskoncept', 'servicekoncept', 'facilitering', 'innovationsworkshop', 'innovationskonsulent' og så videre.

Det giver muligvis mening på CBS eller en professionshøjskole, hvor man beskæftiger sig med service og afsætning, men ikke på humaniora.

LÆS OGSÅ: Varm luft og pølsesnak på KUA?

Katalyst lukrerer på universitetets legitimitet

Humaniora er først og fremmest grundforskning. Vi er underlagt et stigende pres for at gøre vores forskning anvendelig, nyttig og lønsom. Det er vel dette pres, der er motivationen bag oprettelsen af Katalyst.

Det er jo vanskeligt at gøre tibetansk grammatik eller middelalderlige palimpsester relevante for betalingsbalancen, og det er antagelig baggrunden for, at Katalyst simpelthen ignorerer humanistisk faglighed til fordel for deres egen forestilling om, hvad verden har brug for.

Det ville jo være temmelig harmløst, hvis Katalyst bare talte på egne vegne. Et afgørende problem er imidlertid, at Katalyst taler på vegne af universitetet. Katalyst skriver på vores brevpapir, snylter på vores legitimitet, henvender sig til offentligheden – blandt andet via Youtube – med al den autoritet, som er Københavns Universitets uden selv at bidrage til denne autoritet. Senest udbyder afdelingen ECTS-givende undervisning for kandidatstuderende i form af en sommerskole i servicedesign og serviceinnovation.

Selv om man kunne finde på at anerkende, at 'serviceinnovation' er et meningsfuldt 'koncept', er der tale om en omgåelse af det etablerede meriteringssystem og en nedbrydning af den klare grænse, der indtil nu har bestået mellem forskning og undervisning på den ene side og forvaltningen på den anden.

Katalyst er en del af fakultetets forvaltning underlagt FLI, den relativt nye enhed for forskning, læring og innovation. Navnet er misvisende, fordi enheden hverken er bemyndiget til at varetage forskning eller undervisning.

For eksempel er Katalyst ikke bemandet med anerkendte seniorforskere og har ikke sit eget studienævn, som er de to væsentligste forudsætninger for at kunne udbyde forskningsbaseret undervisning.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

03/07-11 kl. 09:50 Jes Fabricius Møller:

Tak til Søren Balsløv Fransén for den påmindelse, at humaniora
naturligvis også er en uddannelsesinstitution. Opmærksomheden bør
rettes mod det, som vi har held med. Vores kandidater finder faktisk
plads på arbejdsmarkedet, og denne omstændighed udgør også svaret til Rasmus Øjvinds meget relevante spørgsmål: På hvilken måde gør humaniora en forskel?

Uafhængigt af om andelen af arbejdsløse kandidater udgør 5, 10 eller
15 procent, forbliver det stadig en etableret kendsgerning, at langt
størsteparten af dem, vi uddanner på det humanistiske fakultet, er i
lønnet beskæftigelse.

Nu kan man godt diskutere, om vi faktisk skal uddanne så mange som vi gør? Den usaglige grund til at det humanistiske fakultet har så mange studerende er jo, at det er ualmindeligt billigt at uddanne humanister. Der er afsat meget få ressourcer til deres uddannelse, og der er ingen tvivl om, at vores studerende ville være bedre hjulpet, hvis der var lidt færre af dem. De ville få mere undervisning og have bedre chancer på arbejdsmarkedet bagefter.

Maria Lyngbo Nielsen bringer et meget væsentligt spørgsmål på bane,
nemlig hvad der overhovedet kan kaldes humaniora. Jeg tilslutter mig
ganske det synspunkt, at humaniora skal beskæftige sig med alt, hvad der berører den menneskelige tilværelse. Homo sum – jeg er et menneske, og intet menneskeligt bør være mig fremmed.

Mit anliggende gælder dog ikke humaniora i bred forstand, men humaniora som et fakultet på universitetet, og at det er universitetets opgave at forske og levere forskningsbaseret undervisning. Politikerne synes imidlertid at have tabt dette formål af syne til fordel for kortsigtede nyttebetragtninger og ambitioner om at skære genvej fra forskning til faktura. Jeg henviser til min gode kollega Sune Aukens meget fornuftige betragtninger i bogen "Hjernedød".

Det er ikke universitetets opgave at behage hverken politikere eller
erhvervslivet. Der er ikke noget forgjort i at være nyttig, men som daværende rektor for Københavns Universitet, H.M. Hansen, sagde for et par menneskealdre siden: ”Et universitet tænker i århundreder”. Det er ganske rigtigt en elitær virksomhed. Man kan også sige det på en anden måde: Vi vil gerne være rigtig gode til det vi gør.

Katalyst leverer ikke forskningsbaseret undervisning. Jeg skal ikke
udelukke, at nogen føler, at de har nytte af Katalysts kurser, men
hvis det er så nyttigt som det påstås, så lad en privat udbyder, CBS
eller en professionshøjskole tage sig af det. Personligt mener jeg, at der er tale om varm luft og pølsesnak, og jeg vil meget hellere være
elitær end prætentiøs.

01/07-11 kl. 11:32 Maria Lyngbo Nielsen:

I kan læse mit svar til Jes Fabricius Møller her: http://universitetsavisen.dk/debat/foraeldet-definition-af-humaniora

28/06-11 kl. 11:27 Søren Balsløv Fransén:

Kære Jes Fabricius Møller,

Når du skriver, at Humaniora først og fremmest er grundforskning, synes du at glemme universitets anden hovedopgave undervisningen. Humaniora har omkring 10.000 studerende. Jeg gentager 10.000!

De hverken kan, eller skal naturligvis alle bruge deres uddannelse til at bedrive forskning, og for hvert år finder flere og flere af vores studerende da også vej ind i det private erhvervsliv. Det tror jeg, er en rigtig god udvikling, ikke bare for vores studerende, som får flere jobmuligheder, men i særdeleshed også for samfundet som får glæde af vores dygtige bachelorer og kandidaters kompetencer.

Katalyst yder et værdifuldt bidrag i denne udvikling, ved bl.a. at giver de studerende muligheder for at få afklaret deres kompetencer i forhold til erhvervslivets efterspørgsel, men Katalyst skaber også direkte kontakt mellem erhvervslivet og de studerende bl.a. gennem deres sommerskole program, hvor de studerende skal løse konkrete udfordringer stillet af virksomheder.

Endelig skal det nævnes, at både erhvervslivet og ministeren har rost Katalyst, for at være et godt eksempel, på hvordan universiteterne kan arbejde på at skabe bedre kontakt mellem de studerende og erhvervslivet, og set i lyste af Humanioras hårde kamp for at overbevise omverdenen (hvis velvilje til at finansiere os, vi er afhængig af) er det måske heller ikke helt dårligt gået.

Jeg tilslutter mig derfor Rasmus Øjvinds opfordring, hvad synes du, at Katalyst burde gøre bedre?

24/06-11 kl. 21:57 Rasmus Øjvind:

Det er svært at være uenig i lektorens kritik. Til den kan tilføjes, at Katalyst også set med den nok så forhadte konsulentverdens øjne forekommer at fremføre nogle underligt svævende påstande om at kunne bidrage med "noget andet" til en allerede overbefolket verden af folk, der arbejder med innovation. Hvori dette "andet" helt præcist består og hvorfor det er værdifuldt, forbliver så vidt jeg kan se stadig uformuleret.

Men heri deler Katalysterne og lektoren (og hvad værre er: alle os med de fine humanistiske kandidateksaminer) et fælles problem, som forbliver upåtalt i lektorens indlæg. For hvis ikke humanioras bidrag til samfundet, dets institutioner og dets virksomheder kan eller må formuleres i anvendelighedstermer (og da slet ikke med al den "pølsensnak", man hører fra Katalyst), hvordan så? Hvor er det store lysende bevis på, at humanioras sagnomspundne "værdi i sig selv" kan veksles til værdi for andre end dem, der får løn for at forske og undervise eller SU for at blive undervist? Hvor er de "kerneværdier" (for nu at tage konsulenthatten på), der gør humaniora til en uundværlig leverandør for "videnssamfundet"?

Forstå mig ret: selv i min eksiltilværelse herude på arbejdsmarkedet læser jeg stadig min Foucault mens børnene bliver lagt i seng. Og når jeg ser på det omkringliggende samfunds absurde deroute er jeg glad for at have disse analytiske briller siddende fast på næsen. Men hvor er de humanister, der gør kulturens forfald og det politiske spilds forløjethed tydelig for den almindelige dansker? Hvor er de kulturelle flagskibe som gør, at Danmark og danskerne kan være stolte af den danske humanistiske forskning? Hvor, med andre ord, bevirker humaniora en forskel, der er vigtig?

Når man studerer og forsker inden for humaniora, samler man masser af retorisk skarpe skyts man kan skyde af mod sine modstandere. Men kritikken bliver hurtigt et automatvåben. Lærer man også at tænke nyt, tænke strategisk, tænke langsigtet, tænke kreativt? Opbyggeligt?

Mere konkret: Hvordan ville lektoren og eventuelle meningsfæller hellere se Katalyst bære sig ad? Og hvorfor holder han - eller en af meningsfællerne - ikke bare et møde med Katalyst, så de stakkels mennesker kan blive lidt klogere? Videndeling hedder det herude. Men det er selvfølgelig nok bare noget "pølsesnak".

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk