Kan KU slippe for fremdriftsreformen?

Mandag lagde uddannelsesminister Esben Lunde Larsen et udspil frem, som skal være udgangspunkt for en revision af fremdriftsreformen. Det helt store punkt i planen er, at tvangstilmelding skal afskaffes. Ja, mine damer og herrer, De hørte rigtigt, tvangstilmelding skal afskaffes!

Af andre tiltag kan nævnes, at det for tvangsmerit skal præciseres, at det faktisk skal være fagligt relevante fag, der gives merit for. Og at universitetet får lettere ved at anvende løbende eksamensformer som fx portfolio eksamen, hvilket vil gøre det lettere at nå i mål med at få feedback på hele universitetet.

Derudover skal det ifølge regeringen være lettere at læse og være iværksætter samtidig. Alt sammen forbedringer, som vil gøre det sjovere at være studerende.

Afskaffelsen af tvangstilmelding betyder også, at der nu endegyldigt ikke er flere gode undskyldninger tilbage for ikke at genindføre muligheden for eftertilmelding og muligheden for at bytte valgfag. En mulighed som blandt andre jurister og SCIENCE-studerende har ærgret sig gule og blå over at have mistet.

For mig er det netop essensen af fremdriftsreformen: Du skal ikke tro du er noget, bare se at komme ud!

Må vi få lov at være ambitøse?

Men der er en slange i paradiset. Tvangstilmelding skal erstattes af aktivitetskrav. Det vil sige et krav om, at man skal bestå et vist antal point på et år. Ellers ryger man ud.

Universitetet må selv bestemme, hvor stort aktivitetskravet skal være, bare det er mellem 0 og 60 ECTS point.

For os studerende betyder åbningen af fremdriftsforliget derfor ikke, at sejren endeligt er i hus. Et aktivitetskrav på 45, 50 eller 60 ECTS point om året vil for mange reelt være en skærpelse, fordi det ikke længere kun handler om at tilmelde sig, men om at bestå. Og vi kan alle stå i situationer, hvor det ikke er muligt at leve op til det. Enten fordi vi bliver ramt af uforudsete begivenheder. Eller fordi vi har overvurderet, hvor meget vi kan håndtere, og ender med at tabe det hele på gulvet. Det bliver med andre ord ved med at være rigtig farligt at slå et for stort brød op.

Politikerne mener åbenbart stadigvæk, at vi studerende skal passe rigtig meget på at blive for ambitiøse, når det angår vores faglighed og vores engagement. For mig er det netop essensen af fremdriftsreformen: Du skal ikke tro du er noget, bare se at komme ud!

Vinden er vendt

Hvis vi skal have love at sætte ambitiøse mål for os selv, er vi nødt til at kæmpe videre. Den helt store, afgørende sejr, venter stadigvæk ude i horisonten. Vi kan godt komme derhen, hvor vi en dag kan sige, at nu er fremdriftsreformen afskaffet på Københavns Universitet. Vi er der ikke endnu, men vinden er vendt.

I næste uge kan alle studerende stemme til universitetsvalget. En stemme på Studenterrådet er en stemme på et universitet uden fremdriftsreform.

Jeg vil slutte med et Churchill-citat: »Dette er ikke afslutningen, det er ikke engang begyndelsen på afslutningen, men det er, måske, afslutningen på begyndelsen.« Vi har en hård armlægning foran os.

uni-avis@adm.ku.dk