Kalder alle ansatte og studerende

Jeg hedder Marie, og jeg læser antropologi. På nuværende tidspunkt er jeg i gang med at skrive mit bachelor-essay, hvor jeg skal forsøge at finde en sammenhæng mellem klassisk udvekslingsteori og relationer på Facebook – om det påvirker vores relationer med andre mennesker, når vi liker eller kommenterer noget, de har skrevet på Facebook, og de gør det samme for os.

Det kan godt være en kompliceret affære og lidt svært at finde hoved og hale i argumentet. Heldigvis har jeg vejledning med en gruppe og en underviser, som kan hjælpe mig at finde rundt i junglen af Bourdieu, Malinowski, Mary Douglas og andre gode antropologiske travere.

Hvis jeg ikke havde haft det, havde mine knæ nok rystet en del mere, end de gør, ved tanken om at aflevere dette essay til januar. Vejledning på min bachelor er for mig sindssygt god uddannelseskvalitet. Men det er også noget af det – er jeg bange for – som kan gå tabt, hvis uddannelsesbesparelserne på finansloven bliver stemt igennem i Folketinget.

Jeg tvivler på, at ret mange af mine medstuderende, som har mødt en administrativ medarbejder de sidste par måneder, tror på skrønen om ”kornfede universiteter”, hvor man blot kan ændre lidt på administrationspraksis, og så er de besparelser hentet hjem.

Når jeg ligger om aftenen og tænker på den kommende uges læsning og morgendagens undervisning, så kan mine tanker godt vandre hen til de undervisningstimer, som måske kan blive skåret væk, den vildt seje forsker, som måske kan ryge i en fyringsrunde eller den feedback på eksamensopgaven, som gjorde, at jeg kunne rykke mig videre fagligt.

Jeg tror ikke, at vi studerende er alene om at have bævende hjerter, når tankerne tuner ind på de konsekvenser, de her besparelser kommer til at medføre. Jeg tror også, at vores rektor, dekan, institutleder og underviser deler vores hjertebanken. Fordi besparelserne kommer til at påvirke vores hverdag, og de kommer til at påvirke kvaliteten af vores uddannelser. Det vil jeg desværre gerne vædde om.

Vi hverken behøver eller skal, heldigvis, gå mod skafottet uden en kamp. På torsdag samles elever og studerende fra hele landet og siger nej tak til uddannelsesbesparelser med et brøl. Det gør vi, fordi vi brænder for det, vi laver. Vi brøler med en samlet fagbevægelse i ryggen, som ligesom os har forstået at uddannelsesbesparelser er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det er måske fedt de første ti sekunder, men så bliver det også rigtig træls i lang tid fremover.

Jeg håber, vi alle sammen ses på torsdag – både studerende og undervisere, sammen!

uni-avis@adm.ku.dk