Juras ledere er ikke uddannet til deres opgave

Uniavisens artikel ‘Thi kendes for ret: Jura er skyldig i studierod’ kræver en kommentar med på vejen.
 
Jeg har været deltidslærer i strafferet siden 1978 og i skatteret siden 1982. Derudover har jeg i flere perioder været deltidslærerrepræsentant i de styrende organer. I 38 år har jeg som ansat fulgt udviklingen på jurastudiet.
 
I den periode er man gået fra det traditionelle akademiske selvstyre til en såkaldt erhvervsorienteret ledelsesform.
 
Mit ærinde her er ikke at gå ind i en debat om, hvilken ledelsesform, der er bedst.  Jeg vil alene sætte fokus på, hvordan dette skifte i ledelsesformen er blevet gennemført på Det Juridiske Fakultet.

Læs mere:

Thi kendes for ret: Jura skyldig i studierod

                                                                
 
En erhvervsleder har meget stor magt, men vedkommende er også i høj grad blevet skolet i at forvalte denne magt på en hensigtsmæssig måde. En erhvervsleder er kendetegnet ved resultatorientering, smidighed, pragmatisme og helhedssyn. Hvis ledelsesfunktionen er uhensigtsmæssig og ikke tager behørige hensyn, vil det hurtigt afspejle sig i resultatet, hvorefter der vil være kontant afregning. Erhvervslederne er trænet i at bruge deres store magt på en acceptabel made.

»En stor del af problemerne skyldes, at der lanceres en ny form for ledelse – erhvervsorienteret ledelse – men lederstillingerne bliver ikke besat med personer, der har de kompetencer, som erhvervsledere har«

 
De professorer der hidtil er blevet  rekrutteret som dekaner på Det Juridiske Fakultet, efter at de nye principper blev indført, kan groft sagt beskrives på følgende måde: I deres forskning er de typisk meget specialiserede på et meget snævert område. Helhedsorientering er ikke deres stærke side. Der er tale om introverte nørder, som er detaljeorienterede, meget principfaste og rethaveriske. Principperne er vigtigere end resultatet. Personaleledelse og økonomistyring kender de intet til. 
 

Ny ledelse er nødvendig

Når man gør en person til dekan og giver vedkommende magt som en erhvervsleder uden at vedkommende har erhvervslederens kompetencer, så skal det gå galt.
 
På grund af de manglende kompetencer kommer vedkommende derfor let ud i situationer, som denne ikke kan tackle på en professionel og hensigtsmæssig måde, og i sin nød griber vedkommende til rå magtanvendelse.

Læs mere:

Jura: Det roder ikke

         
 
I artiklen ‘Thi kendes for ret: Jura er skyldig i studierod’ blev det beskrevet, hvor galt det står til på Det Juridiske Fakultet.
 
En stor del af problemerne skyldes, at der lanceres en ny form for ledelse – erhvervsorienteret ledelse – men lederstillingerne bliver ikke besat med personer, der har de kompetencer, som erhvervsledere har. Der er ikke sammenhæng mellem stillingsbeskrivelsen og kompetencerne.
 
Jeg har haft den nuværende dekan som fagleder i skatteret i en årrække, så jeg har et rimeligt kendskab til ham. Han er en OK forsker, men han har ikke kvalifikationer til en erhvervsorienteret ledelsesform.
 
Hvis Det Juridiske Fakultet skal rettes op, bør der indsættes en ny ledelse, der har de fornødne kompetencer.
 
uni-avis@adm.ku.dk 

Uniavisen har forelagt ovenstående indlæg for Dekan for Det Juridiske Fakultet Jacob Graff Nielsen. Han har ikke ønsket at besvare indlægget.