Debat 20/4-16 9:33 17

Hvorfor snittet på Jura er intetsigende

DEBAT - Karaktergivning på Jura afspejler ikke tydeligt vores juridiske kundskaber, men blot held i lotteriet om at lande i den rigtige bunke på den rigtige dag, hos den rigtige person, skriver jurastuderende.

Vi sad i endeløse timer på læsesalen; vi droppede julefrokoster og dans til Distortion; vi gjorde alt, hvad der stod i vores magt med overstregninger, post-it-notes og diagrammer for at huske den ene paragraf efter den anden inklusiv samtlige undtagelser til disse - før det kulminerede med, at vi, høje på koffein og med svedige håndflader, hamrede fingrene i det larmende tastatur for at få alle nuancer nedskrevet i det snart 11 sider lange eksamensdokument inden udløbet af fire nervepirrende timer på Peter Bangs Vej.

Fire uger senere fik de fleste ofte en karakter, der bedst afspejlede en studerende, som havde brugt læseferien på at sove branderter ud efter lidt for mange shots til julefrokost eller gadefest.

Inden jeg startede med at læse jura på det juridiske fakultet i København, vidste jeg ikke, at karakterer betød så altoverskyggende meget på studiet. Allerede i introugen fik vi tudet ørerne fulde om, at på Jura betød dit gennemsnit alt, og hvis man ikke kunne fremvise et eksamensblad med over 9 i snit, var løbet kørt for job på de store advokatkontorer.

I samme uge fik vi fortalt om de formueretlige fags vigtighed for ansættelse – og hvor lavt snittet for disse var på bacheloren. Gennemsnittet ligger i fagene på lige omkring eller under 4 og dette er til trods for at alle studerende ved, at disse fag antagelig betyder så meget for vores karrierer. Man skulle næsten tro, at alene med dét i baghovedet ville de studerende gøre sig ekstra umage i de uendelige stunder på læsesalen op til eksamen, men snittet viser noget andet.

Højesteretsdommer satte karakter op fra 7 til 12

En af mine medstuderende fik sit første 02 til eksamen i et formueretligt fag. Han skrev til sin eksaminator efterfølgende, da han havde læst rette-vejledningen og foretaget en sammenligning med andre studerendes eksamensbesvarelser, og stillede sig uforstående over for den noget hårde bedømmelse.

Ud over en snak om selve besvarelsen kom eksaminator muligvis til at tale over sig ved at forklare min medstuderende, at han jo måtte forstå, at der foretages en sammenligning i den bunke af besvarelser, som der rettes af den pågældende. Eksaminatoren gik endnu videre og forklarede, at faglederen til samtlige eksaminatorer havde givet besked på at bedømme deres bunke af besvarelser til et gennemsnit på mellem 3,7 og 4,1. Hans besvarelse var reelt set udmærket, men den var bare ikke god nok til en bedre bedømmelse i sammenligning med de øvrige besvarelser i bunken til at opnå det snit, som de øvre magter havde befalet.

Hertil kan nævnes en tråd, jeg faldt over i sidste uge i facebookgruppen for jurastuderende på KU, hvor en eksamensbesvarelse, der var blevet bedømt til et 7-tal efter en lang klageproces nu var blevet ombedømt til et 12-tal. I mangel på sammenligningsmateriale og en fagleder, der kigger eksaminatoren over skulderen med ønsket om et lavt snit, gik en besvarelse altså fra at være en god præstation til at være en fremragende præstation - uden nogen som helst ændringer foretaget af den studerende.

Det var bare andre øjne, som havde fået lov at kaste deres juridiske falkeblik over de skrevne ord, og i dette tilfælde tilhørte øjnene en højesteretsdommer.

Tilfældighederne råder

Min klagesang omhandler ikke kun de tilfælde, hvor det går dårligt for den studerende. Det samme kan gøre sig gældende den anden vej rundt. I et af de mest frygtede formueretlige fag på bachelordelen præsterede jeg, hvad der åbenbart fortjente topkarakter, hvor en hel delbesvarelse var forkert ud fra hvad rette-vejledningen krævede. Jeg ringede til min eksaminator for at sikre mig, at jeg nu også havde fået den rigtige karakter.

Det forsikrede han mig om, at jeg havde, og at der var andre dele af besvarelsen, som var bedre end de andre, han havde haft i sin bunke, og som derfor opvejede mangler andre steder i min besvarelse. Men hvad hvis det havde været en anden eksaminator? Havde han eller hun lagt større vægt på de pågældende mangler?

Eller hvad hvis der i min bunke bare var middelmådige besvarelser, som derfor fik min til at stikke ud? Havde jeg landet i en anden bunke, hvor niveauet var højere, var min besvarelse muligvis kun et 7-tal værd. Det er måske ikke nødvendigt at understrege, at jeg ikke er frembrusende stolt af min karakter, men det er fordi den blot bevirkede en forstærkelse af min forundring over den tilfældighed, som karaktergivningen på studiet ser ud til at være præget af.

På studiet får vi ofte fortalt, at ved jura er der ikke et klart facit, samt at en situations udfald altid beror på en konkret vurdering. Det samme kan enhver eksaminator måske sige om den karaktergivning, der foretages, når rette-vejledningen ikke følges slavisk til stor frustration (eller overraskelse) for den studerende.

Karakterbladet siger kun én ting

Jeg vil vove at påstå, at den konkrete vurdering foretages ud fra tilfældige faktorer, såsom sammenligning ud fra en målestok om et givent gennemsnit i bunken. Og at dette gør karaktergennemsnittet misvisende, særligt set i lyset af den værdi det tillægges både blandt studerende og potentielle arbejdsgivere.

Efter en konkret vurdering mener jeg derfor, at karaktergivning på Jura ikke tydeligt afspejler vores juridiske kundskaber, men blot held i lotteriet om at lande i den rigtige bunke på den rigtige dag, hos den rigtige person.

Det handler ikke om at mindske karakterræset, som det tidligere er blevet nævnt i artikler i Uniavisen (ikke mindst fordi jura har den allerhøjeste klageprocent af alle studier på KU). Det handler om at vi skal indse, hvor lidt karakteren afspejler sandheden bag kundskaberne opnået på studiet. Og at der enten skal laves om i tilgangen til karakteren, måden der bedømmes på, eller formen der eksamineres efter.

Mange bedømmelser til eksamen viser ikke, om vi er gode til at søge efter juridisk litteratur, om vi forstår undtagelsen til undtagelsen, eller om vi kan se nuancen mellem forarbejderne og praksis på området. Vores karakterblad viser alene, at vi har læst samfundet i paragraffer, og at vi har taget den eksamen, som er nødvendig for at bevise vores studiefærd for omverdenen.

Derfor mener jeg ikke, at hverken de studerende eller vores kommende arbejdsgivere på nuværende tidspunkt kan regne det karakterblad vi vedlægger jobansøgningen for mere end bare et bevis for, at vi har læst jura.

Og bemærk venligst, at denne opsang kommer fra en studerende, der ikke på nuværende tidspunkt har synderlig grund til at være oprevet over sit gennemsnit.

uni-avis@adm.ku.dk

Kommentarer

Dokumenter venligst din påstand

By Peter on 21. april 2016, 6:51.

Kære Petra,

Har du dokumentation for din påstanden. Det bør være muligt at kunne oplyse navne på de studerende det vedr. (de kan ikke have noget imod dette, hvis de ikke har noget skjule), eksaminator det drejer om samt den periode dette knytter sig til.

/Peter

Svar til Peter

By Petra on 21. april 2016, 22:40.

Kære Peter

Jeg har belæg for min påstand og ved både hvem fagleder og eksaminator i det pågældende tilfælde er. Og min medstuderende står inde for den samtale, der er foregået mellem ham og eksaminator telefonisk. Hvis du mener dokumentation i form af en lydoptagelse eller skrevnet dokument, er det ikke noget jeg ligger inde med. Jeg har dog ingen grund til at lyve - og det har min medstuderende (og gode studiekammerat) heller ikke.

Som jeg svarede Ulrik, så er min intention ikke at hænge nogen ud personligt, og jeg ønsker derfor ikke at gengive navne her. Da Ulrik er fagleder og dermed kollega forstår jeg godt hans behov for at få oplyst navnene, så jeg har derfor valgt at give dem personligt pr. mail til ham.

Såfremt du ligeledes er fagleder eller underviser skal jeg naturligvis glædeligt videregive oplysningerne til dig privat, men jeg har ikke tænkt mig at offentliggøre det på denne side.

Mvh
Petra

Petra - vil du venligst dokumentere din påstand?

By Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, fagleder for et formueretsfag on 20. april 2016, 22:59.

Hej Petra, det er fint at rejse et debat om karaktererne på jura. Man kan have mange meninger herom. Men jeg synes ikke, at du kan tillade dig at beskylde en unavngiven fagleder for at skulle have dikteret et bestemt, lavt snit. Jeg har som fagleder aldrig sagt til mine undervisere, at snittet skal ligge et bestemt sted. Og jeg har meget svært ved at forestille mig, at nogen fagleder skulle have gjort dette. En fagleder har i øvrigt ingen interesse i et lavt gennemsnit: Tværtimod fører den slags ofte til kritik af faget. Så må jeg venligst bede dig om helt konkret at oplyse, hvilken eksaminator, som skulle have sagt, at en fagleder har krævet et bestemt snit? Og hvilken fagleder, det drejer sig? Hvis du ikke vil det, synes jeg, at det ville klæde dig at trække din påstand tilbage og beklage den. Jeg ønsker som fagleder, at de studerende opnår de bedste mulige kompetencer i mit fag og deraf følgende gode karakterer, så jeg blev faktisk noget stødt over din beskyldning. Vh Ulrik

Svar til Ulrik

By Petra on 21. april 2016, 21:54.

Hej Ulrik,

Jeg kan godt forstå, at du som fagleder naturligvis ønsker at afslå en hvilken som helst mistanke, der eventuelt skulle være til dig eller til dine kollegaer. Og jeg er ked af, at du er blevet stødt.

Jeg vil gerne understrege, at min intention med indlægget ikke var at hænge nogen personligt ud, hvilket også er grunden til, at jeg ikke har nævnt hverken fag eller navne. Jeg ønsker blot at påpege nogle problemer, som jeg, og mange andre studerende, mener, der er ved karaktergivning på studiet. Og det handler om at skabe fokus omkring problemerne, mere end det på nogen måde handler om at hænge nogen ud. Min påstand var blot et eksempel for at understege, at der er tilfælde af tilfældigheder, som giver os studerende en følelse af afmagt i forbindelse med eksamen.

Som Line også skrev i sin kommentar er det sandsynligvis ikke et enestående tilfælde. Og jeg er endnu heller ikke blevet modsagt i min påstand fra andre studerende, der har læst mit indlæg. Tværtimod. Jeg kan naturligvis ikke bekræfte hendes udtalelser eller andre studerendes teorier, men jeg har ikke nogen grund til at lyve om det, jeg personligt har fået fortalt - og jeg ved, at den pågældende studerende heller ikke har løjet om den samtale, der er foregået.

Jeg vil derfor naturligvis gerne give dig navnet på både fag og eksaminator, men fordi mit formål ikke har været at hænge nogen direkte ud, har jeg valgt at sende dig en privat e-mail. Som jeg ser det, er det alene noget I internt som fagledere må diskutere og understrege vigtigheden af ikke foregår. Da samtalen er foregået per telefon vil det alene være påstand mod påstand og jeg ser det derfor ikke som en selvstændig sag, som kræver krydsforhør, bevisførelse og offentliggørelse af de involverede. Hvilket ligeledes understreger min pointe med ikke at fremhæve de enkelte personer her.

Mvh Petra

Svar på svar

By Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, fagleder for et formueretsfag on 22. april 2016, 22:30.

Hej Petra,

tak for dit svar og din email. Som du bekræfter i din email, er det ikke mig, der som fagleder, der har dikteret et bestemt snit, og dermed heller ikke en underviser i mit formueretsfag (Sikkerheds- og Kreditorrettigheder), der har brugt et bestemt snit. Jeg er tilfreds med, at jeg og mit fag dermed er renset for beskyldningerne, for jeg kunne aldrig finde på at diktere et bestemt gennemsnit.

Om der så rent faktisk har været dikteret et snit i et andet fag, eller om det eks. er en underviser i faget, der har misforstået noget eller sagt noget forkert, finder vi jo nok ikke ud af, i og med at du ikke ønsker at nævne fagets navn her i Uni-avisen.

Under alle omstændigheder synes jeg man skal passe meget på med at generalisere. Uanset hvad der måtte være sket på et fag, er det ikke det samme som, at det er almindeligt forekommende på andre fag. Jeg har i snart 20 år rettet eksamensopgaver såvel i egne fag som i fag under andre fagledere, og jeg har aldrig oplevet, at nogen har dikteret et bestemt snit.

vh

Ulrik

Ulrik - ingen grund til at blive stødt

By Line RPL on 21. april 2016, 8:23.

Hej Ulrik.

Jeg læser jura på 8. semester og kan fortælle, at historien om faglederen, der går efter et lavt snit, bestemt ikke er enestående.

Jeg har hørt samme melding fra undervisere i obligationsret, sikkerheds- og kreditorrettigheder og i skatteret. Omvendt har jeg haft undervisere i valgfag, der har oplyst, at de er blevet reprimanderet for at give for høje karakterer - og det på trods af, at snittet ved forrige ekamensperiode kun var omkring 7.

Det forhold, at du ikke har kendskab til nogen fagledere, der har givet sådan en melding er vel næppe mere udslagsgivende end Petras påstand om, at hun har. Jeg synes derfor, at det er voldsomt at bede hende om at trække sin påstand tilbage grundet manglende dokumentation.

Burde du ikke i stedet tage påstanden til efterretning og tage det op internt? Måske det drejer sig om en enkelt fagleder... måske det drejer sig om eksterne lektorer, der misforstår faglederne... det kan hverken Petra, du eller jeg sige med sikkerhed. Én ting er dog sikkert; karaktergennemsnittene på jura er generelt meget lave. Dette taler for Petras påstand.

I stedet for at blive stødt, burde du da overveje hendes ord. Hun forsøger ikke at indlede en heksejagt mod én bestemt fagleder; tværtimod påpeger hun en generel og kedelig tendens, som er alment kendt blandt størstedelen af de jurastuderende på Københavns Universitet.

Med al respekt for dig og de øvrige fagledere, håber jeg, at I vil undersøge problematikken i denne sag - og ikke blot slå det hen som en dokumentationsløs påstand fra en bitter studerende. Det er ikke det, der er tale om her.

Svar til Line

By Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, fagleder for et formueretsfag on 21. april 2016, 9:28.

Hej Line,

vil du venligst oplyse navnet på den underviser i sikkerheds- og kreditorrettigheder, som skulle have sagt, at jeg (eller andre) fagledere går efter et bestemt lavt snit?

Vi har skam løbende debat på mit fag om, hvorfor snittet desværre er lavt, men jeg kan garantere for, at det ikke skyldes, at jeg vil have et lavt snit, så jeg synes, at den udokumenterede påstand herom er urimelig. Og du kan da vel ikke mene, at jeg skal tage en udokumenteret påstand til efterretning??

vh

Ulrik

Ulovligt

By Anders Sørensen on 20. april 2016, 21:39.

Det er hårrejsende at læse. Hvis det er korrekt, at faglederen har beordret et bestemt gennemsnit i bedømmelserne, er det simpelt hen ulovligt. Karaktergivningen på danske universiteter er absolut og ikke relativ, så der må under ingen omstændigheder arbejdes med hold- eller bunkegennemsnit. Hvis alle besvarelser er til 10, så er de til10! Hvis alle er til 02, så er de det.
Universitetsavisen bør straks indhente en kommentar fra den ansvarlige dekan eller prodekan. Det er svært at tro på, at en sådan ulovlig praksis forekommer - og så endda på et juridisk fakultet!!

Mere objektivitet er svaret

By Jacob L. on 20. april 2016, 19:34.

Jeg har ikke studeret Jura, men har en PhD i uddannelsesteknologi og har studeret ved forskellige universiteter i baade DK og USA. Som en del af mine Ma og PhD studier saa vi naturligvis ogsaa paa test-teori og -praktik.

Jeg mener det maa vaere i baade studerendes og laereres/censorers interesse at der foreligger klare retningslinjer for hvad der kraeves af studerende for at opnaa en given karakter. Ellers bliver det simpelthen for vilkaarligt, som Petra F. ogsaa anfoerer.

Og selvom det muligvis er praksis at sammenligne elevers praestationer med andre elevers praestationer til samme eksamen, saa er det i bund og grund uretfaerdigt at goere dette, fordi det netop goer karaktergivningen saa vilkaarlig og introducerer faktorer som hverken studerende eller eksamensrettere kan kontrollere for. Det svarer lidt til at een tiltalt bliver frikendt fordi rengoeringsdamen altsaa havde en daarlig dag og ikke gjorde retslokalet ordentligt rent, hvorfor dommeren saa ikke har lyst til at sidde derinde, mod at en anden bliver kendt skyldig fordi lokalet tilfaeldigvist var ordentligt rent og kunne bruges.

Og paa mine studier i DK har jeg ogsaa set tilsvarende vilkaarlighed i rettelser og kommentarer fra undervisere, netop fordi der ikke var nogen klare retningslinier for, hvad der var en acceptabel besvarelse. Det blev saa grelt i et oversaetningsfag at en medstuderende inkluderede en enkelt paragraf i sin oversaettelse, som var direkte afskrevet fra en officiel oversaettelse af den paagaeldende tekst. Underviseren lavede adskillige rettelser i den officielle oversaettelse! Det beviste med al tydelighed at det kun drejede sig om hvad vedkommende syntes, og ikke om hvad der objektivt var korrekt.

Danske studerende fortjener simpelthen bedre!

Kære Petra Fokdal. Dine

By Daniel on 20. april 2016, 19:26.

Kære Petra Fokdal.
Dine betragtninger stemmer helt overens med virkeligheden. Karakterer er et spørgsmål om korttidshukommelse og performativitet - og dernæst bedømmers personlige præferencer. Der er ikke flere væsentlige aspekter i dette.

Jeg oplevede forleden på eget fakultet, en person klager over sin karakter på 10, da vejleder mente karakteren lå til 12. Rapporten blev gennemarbejdet af ny ekstern censor og han vurderede opgaven til 02.

Jeg er dybt uenig i

By anders on 20. april 2016, 14:06.

Jeg er dybt uenig i ovenstående. Jeg har læst jura og det er min meget klare overbevisning at karakterer ikke lyver. De dygtige og flittige får topkarakterer, de dygtige og dovne lidt lavere karakterer, det samme gælder de flittige, der ikke har det store talent for det, og dem der ikke er så dygtige og ikke er så flittige får lave karakterer.
Myten om at at karakterer er et lotteri på jura er naturligvis opfundet af de studerende, der generelt får dårlige karakterer.

Det er jeg helt enig i.

By Ha(jur.) on 20. april 2016, 23:37.

Svært at være uenig med dig, Anders. De fag der slet ikke fanger min interesse har jeg ikke fået gode karakterer i, men omvendt har jeg fået dem i fag jeg finder interessante og vil beskæftige med mig i fremtiden.

Dit argument mangler hold med

By Casper on 20. april 2016, 14:37.

Dit argument mangler hold med virkeligheden. Hvordan kan to fuldstændig identiske opgaver bliver bedømt til to fuldstændig forskellig karakter - hvis det ikke afhænger af diktere karaktergennemsnit, retterens dårlige dag, mm.?

Ironi er altid risikabelt, Anders...

By Tom Espensen on 20. april 2016, 14:28.

God kommentar fra Anders til et alvorligt emne. Et enkelt råd dog. Anders; vær opmærksom på, at ikke alle fanger ironien. Nogen kunne forledes til at tro, at det var et alvorlig ment svar, du har skrevet. Og det ville jo være ærgerligt. Både for dig og læseren.

Ingen kildekritik

By Emil Hansen on 20. april 2016, 12:12.

Kære Petra
Fint indspark du kommer med. Jeg er grundlæggende enig i, at det forekommer mærkeligt, at en bedømmelse kan gå fra 7 til 12.

Dog er jeg også nødt til at forholde mig kritisk til beretningen om din medstuderende, der af eksaminator skulle have fået at vide, at faglederen har dikteret et bestemt gennemsnit. Foreligger der en mailkorrespondance eller en optagelse af dette? Hvis ikke, så er det vel lige så sandsynligt, at beretningen ikke stemmer overens med virkeligheden. Det er et for tyndt grundlag at fremsætte en sådan påstand, ud fra noget en medstuderende har fortalt, særligt hvis der ikke er et bevis herfor.

Lige meget hvordan du vender og drejer det, vil der være en forskel i, hvad den pågældende eksaminator eller censor foretrækker. Selvom det er ønskværdigt, at alle besvarelser blev bedømt ens, så er det ganske enkelt ikke muligt, da vores opgaver ikke rettes af en maskine.

Desuden er karaktererne ikke intetsigende. En besvarelse til 2 eller 4, afspejler altså ikke den kvalitet, som en besvarelse til 10 eller 12 har.

Svar til Emil

By Petra on 21. april 2016, 22:49.

Kære Emil

Som skrevet i min kommentar til både Peter og Ulrik så var min intention med eksemplet ikke at hænge nogen personligt ud. Jeg har både navn på fag og eksaminator. Den studerende jeg omtaler er ikke blot en studiekammerat, men en god ven. Samtalen er foregået telefonisk og der vil ikke være konkret dokumentation for udtalelsen, men jeg tør godt stå inde for, at min medstuderende (og gode ven) ikke har valgt at lyve eller overdrive om den samtale, der er foregået. Ellers ville jeg heller ikke give den som eksempel i mit indlæg.

Min intention med indlægget har alene været at skabe grobund for en debat omkring karaktergivning på studiet - og den betydning vi som studerende tillægger det.

Mvh
Petra

Svar til Emil

By Lisbet Matz on 20. april 2016, 12:55.

Det er jo desværre rigtigt, at en bestemt stil passer til juridiske bedømmelser, og det er tilfældigt, om man får en bedømmer, der kan foretrække den ene eller anden stil, det ved vi jo alle.
Derudover er der jo fag, som har betydeligt lavere eller højere gennemsnit end andre. Der var på Selskabsret- kapitalselskaber udtalt bekymryng blandt underviserne over, at der ved hjemmeeksamen kunne opnås flere 7 taller end normalt.
Det afspejler, mener jeg, at undervisere og lærere har sat et lavt gennemsnitsmål, der helst ikke må overskrides. Ellers ville snit i de fleste fag jo være 7, da det jo skal være den gennemsnitlige gode besvarelse.
Andre går mere ud fra den beskrevne tildeling af karakterer, og giver 12 og 10 med løs hånd, fordi de rent faktisk mener, at der er mange gode besvarelser.
Hvilket er mest rigtigt? Er det rimeligt at vurdere hårdt og satse på et snit på 3.5? Og ikke mindst, afspejler en 4 timers eksamensomgang nogle af de kompetencer, der skal benyttes forskellige steder i forskellige funktioner som færdig jurist?
Ikke fordi alle skal være akademikere, men mange (internationale) universiteter mener, at en mere udbredende og længerevarende besvarelse i tilgang til fagene giver en bedre afspejling af de studerende, hvormed
også karakterer sammenholdes anderledes.

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank
annonce
Campus 13/1-17 10:10

Træprofessor afliver tissehistorie

Manglende lindetræer
FARLIGE SALTE? - Ifølge TV2 er to lindetræer ved Studenterhuset blevet fældet, fordi de var blevet tisset i stykker. Men holder historien vand?

Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk

Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)

Københavns Universitet

  • Nørregade 10
  • 1165 København K
  • Danmark
  • Tel. +45 35 32 28 98
Uafhængig af ledelsen
Copyright 2009-2014 © Universitetsavisen.dk