Hvem bestemmer?

De sidste fire år har der ikke været nogen studenterrepræsentanter fra Hum i bestyrelsen. Det er selvfølgelig ikke den eneste grund til, at Humaniora har været underprioriteret, men det har i hvert fald ikke hjulpet, skriver kandidat for Frit Forum.

af Maria Rask Baad Petersen, spidskandidat for Frit Forum til bestyrelsen

Som historiestuderende på Københavns Universitet har det ofte undret mig hvem der egentlig bestemmer. Specielt når undervisningen foregik i, hvad engang var midlertidige barakker, men som nu kaldes pavilloner.

Lokalemanglen har været udpræget, så universitetet har ansat folk til at gå og tjekke lokaler, for lige at sikre de nu også blev brugt.

De første år havde jeg en stor overvægt af skriftlige eksamener, de er jo billigere. Jeg har oplevet, at eksamensformerne er blevet ændret en måned før eksamen, så man ikke havde en chance for at forberede sig ordentligt.

Jeg har til gengæld aldrig oplevet, at det har fået konsekvenser for undervisere, at de har svigtet deres elever, på trods af flere elevklager.

Men hvem bestemmer egentlig? Øverste myndighed på Københavns Universitet er bestyrelsen, deres opgave er at varetage universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution.

Bestyrelsen består af seks eksterne medlemmer og fem interne medlemmer, heraf to studenterrepræsentanter. Som det ser ud nu, er de to studerende fra Folkesundhedsvidenskab og Sociologi.

Der har de sidste fire år ikke været nogen studenterrepræsentanter fra Det Humanistiske Fakultet i bestyrelsen, det er selvfølgelig ikke den eneste grund til at humaniora har været underprioriteret, men det har da i hvert fald ikke hjulpet.

I år får man muligheden for at bruge sin stemme til, ved universitetsvalget, at sikre, at Humaniora bliver hørt i bestyrelsen. Jeg stiller op for den eneste røde liste til venstre for midten, nemlig Frit Forum.

Helt konkret vil jeg kæmpe for flere kreative løsninger, der kan være med til at fastholde de nye studerende. Mange oplever desværre at kløften mellem gymnasiet og universitet er for stor, specielt hvis man ikke kommer fra et akademisk hjem.

Jeg vil foreslå at man laver en mentorordning mellem nye studerende og kandidatstuderende. Helt konkret kunne det være en hjælp til opgaveskrivning, men det kunne også være den kandidatstuderende, der fik hjælp til research.

Denne kontakt tror jeg, ville afhjælpe mange problemer for de nye studerende, så som at få afstemt sine forventninger til studiet og få en forestilling om hvor de gerne skulle ende.

Jeg tror i det hele taget, at Humaniora med fordel kunne inddrage det sociale aspekt i undervisningen, så det ikke nødvendigvis skal foregå i fredagsbaren.

Et andet forslag kunne være holdundervisning med specialestuderende, hvor man fokuserede på det opgavetekniske og de praktiske udfordringer, der ofte fylder uhensigtsmæssigt meget i den første studietid.

• Send
• Del