Hjælp os med at få hænderne i vejret!

STUDENTERKOMMENTAR - Hvis KU´s ledelse allerede i udgangspunktet afskriver de studerende i processen, og kun ser dem som nyttedyr, der skal ’validere og færdiggøre’ ledelsens ’grovskitse’ – så bliver de studerende bekymrede, og armene vil aldrig komme i vejret, skriver Studenterrådet om fusionsplanerne for fire fakulteter på KU.

af Ea Busch-Petersen, formand, og Bjarke Lindemann Jepsen næstformand, Studenterrådet ved KU

KÆRE RALF, THOMAS, NIELS, ULLA, SVEN OG PER. Hver gang I kommer med visioner på universitetets vegne, er det som om I bliver mødt med vrede og skepsis.

LÆS OGSÅ: KUmmentaren - Hvorfor fusionere de våde fakulteter?

Først var det kemiprocessen, som det halve universitet for i flint over. Og nu er det den store omstrukturering, der for alvor skal samle de ’våde’ fakulteter til store handlekraftige enheder, der sætter sindene i kog.

Vi vil gerne bruge vores studenterkommentar på at forklare jer, hvorfor vi studerende reagerer så voldsomt. Egentlig er det ganske enkelt: De fleste berørte er utrolig kede af, at KU’s ledelse ikke har lyst til at lytte og tage dem med på råd i de grundlæggende processer.

Allermest grundlæggende er følelsen af at blive talt ned til, når I ikke kan fremlægge solide argumenter for de ændringer, I foreslår.

I STARTEN AF UGE 38 fik vi igennem KUnet og hasteindkaldte stormøder en række målsætninger stukket i den ene hånd. Målsætninger om mere faglig sammenhæng, markante og fleksible uddannelser og stærkere samfundsengagement.

I den anden hånd fik vi et helt nyt organisationsdiagram, hvor fire fakulteter var samlet til to. Uden analyser over eller argumenter for, hvordan eller hvorfor man når de udstukne målsætninger igennem netop den nye struktur. Og en struktur vi tilmed dagen efter offentliggørelsen kunne læse rektor omtale i Berlingske, som om den allerede var vedtaget.

Derfor er det med rette, at mange spørger sig selv om, hvordan A fører til B. Hvordan sætter den foreslåede samling af Nat-Life og Farma-Sund universitetet i stand til at få endnu bedre forskningsmiljøer og endnu bedre studier? Det har vi brug for at vide – for det er den vished, der skal give os tryghed som studerende til at turde det nye på bekostning af alt det gode, vi risikerer at miste ved sammenlægningerne.

LAD OS BLOT FREMHÆVE to diametralt modsatte størrelser i spørgsmålet om studenterindflydelse, inddragelse, studiemiljø og frafald set fra de studerendes synsvinkel.

Life er et skoleeksempel, hvor et fælles, inddragende og levende miljø skaber sammenhold på tværs af uddannelser. Man er fælles om A-vej, der flere gange er kåret som Danmarks bedste fredagsbar. Man har fagligt forankrede studienævn og en stolt tradition for samarbejde mellem studerende og ledelse. Det samarbejde udmøntes igennem fælles tillid og tro på, at man vil det bedste for universitetet – både når det går op, og når det går ned.

Der er et væld af muligheder for forbedringer på Life, og vi ved, at De Studerendes Råd (DSR) arbejder hårdt på at realisere dem – men altid igennem konstruktivt og gensidigt samarbejde med ledelsen.

PÅ NAT SER MAN PÅ EN række områder snarere den modsatte tendens. De studerende gør deres bedste for at skabe og opretholde en god faglig og social kultur. Men man møder en ledelse, der ikke har forståelse for de studerendes frie engagement.

Man afskaffer rusturen, til trods for at de studerende efterspørger flere sociale frirum. Man afskaffede de lokale studienævn og har indført to studienævn for hele fakultetet, så langt fra de faglige miljøer, at studienævnsmedlemmerne ikke har en jordisk chance for at kunne vide, hvad der rører sig på de enkelte fag.

Med denne kommentar vil vi bede jer om en lille ting. Brug de studerendes erfaringer – vi har masser af dem, og vi vil gerne bidrage konstruktivt til at videreudvikle Københavns Universitet. Hvis I allerede i udgangspunktet afskriver os, og kun ser os som nyttedyr, der skal ’validere og færdiggøre’ jeres ’grovskitse’ – så bliver vi bekymrede. Og så kommer armene aldrig i vejret.

Artiklen er bragt som en studenterkommentar i Universitetsavisen udgivet torsdag 29. september 2011

• Send
• Del