Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Graffitien på KUAs toiletter har været centrum for megen debat. Nu er den væk

Kulturarv — Uniavisen tog på ildelugtende reportagetur i jagten på de rebelske budskaber, de studerende har tradition for at udveksle på toiletterne. Men skriften på væggen anno 2024 er … væk? Graffitien er savnet af mange, men ikke betjentene.

Guerillakunst har den anonyme graffitimaler Banksy engang kaldt fænomenet at tegne og skrive offentlige steder, hvor man ikke må. Og ligesom Banksys graffiti ofte er en kommentar til det omkringliggende samfund, har Uniavisen tidligere skrevet om den tidsånd, der udfolder sig på toiletvæggene på Søndre Campus, hvor humanisterne færdes.

Dengang var der værdipolitisk beef på lokummerne med lange udvekslinger om især feminisme og veganisme, men også mere studienære emner som fremdriftsreform og studieteknik blev debatteret direkte på væggen. Den seneste reportage er snart fem år gammel, og derfor satte vi os for at genbesøge toiletter, studenterbarer og andre blanke – men forbudte – lærreder på Københavns Universitets fire campusser på jagt efter skriften på væggen blandt studerende anno 2024.

LÆS OGSÅ: Her står tidsånden skrevet på toiletvæggene

Selvom de omtalte toiletskænderier på Søndre Campus til manges fortrydelse blev malet over i 2021, begyndte vi alligevel vores jagt på Amager i forventning om, at humanioras tuschrebeller ikke lod sig holde nede. Men toiletvæggene var klinisk hvide, og det var, som om tidsånden var blevet skyllet ud i det eneste, der var tilbage: kummen.

Vi besøgte rækkevis af toiletter på flere etager i alle bygninger på Amager, og vi fandt virkelig ikke meget. Til gengæld så vi en ting, der rørte os, som god graffiti gør. En sårbar skribent har griflet: »Jeg har ingen venner på studiet.« En anden har så tilføjet invitationen: »Jeg vil gerne være venner!« med tilhørende telefonnummer. Og så, i en tredje håndskrift, tilføjelsen: »Jeg er veninde med denne ven. Det er en rigtig ven.«

Vi spottede det simple, men for genren karakteristisk anarkistiske, tag ANTI over en dør, et par politiske slagord til fordel for Palæstina og en indforstået udveksling om smør. Men, som I kan høre, var resultatet meget langt fra fordums vrede og virtuose statements.

Grafitti er god reklame

Det er synd og skam, at graffitien forsvinder, siger Freja, der læser Film- og Medievidenskab:

»Jeg elsker virkelig graffitien på KU. Det var et af mine første indtryk af universitetet, da jeg i sin tid tog til åbent hus, og jeg kan huske, at jeg tænkte, okay, her er altså gode vibes! Jeg elsker især, når folk har samtaler i graffitien, altså når nogen skriver et svar på et tidligere udsagn. Det er så cute og nærmest kommunikation på tværs af tid og rum,« siger hun.

I afmagt ringede vi til en 80-årig graffitientusiast, der er mere end almindeligt interesseret i ungdomsfænomenet. Hun hedder Mariane Hedegaard, er psykologiprofessor emerita og har studeret graffiti i årevis.

Hun spekulerer over, om de sociale medier har udfordret graffitien som kunstform.

»Unge maler graffiti for fællesskabets skyld. Graffitimalerne ude i samfundet har et netværk. De kender hinanden, og de kommunikerer med hinanden. Og det kunne man da håbe, at de også gør på universitetet,« siger hun, der mener, at det hører ungdommen til at bruge udtryksformer, der skubber til nogle grænser.

»Måske er det kontroversielt at sige som tidligere universitetsansat. Men de unge har en opgave i at forandre ting og gøre oprør mod det etablerede. Graffitien udtrykker en form for længsel, og så kan man jo håbe, at nogen når at se budskabet og kontakte afsenderen, før det bliver fjernet,« siger Mariane Hedegaard.

Velafrettede studerende

Det gav ny energi, så vi hoppede på cyklerne og krydsede Langebro med kursen mod Center for Sundhed og Samfund (CSS).

Men på væggene i det gamle kommunehospital var der også langt mellem snapsene. I fællesbaren Kommunen, hvis navn både refererer til Pariserkommunen og det sted, de fleste CSS’er kommer til at arbejde efter studiet, var der ikke meget at komme efter.

Også toiletterne var strippet for budskaber, og man skulle derfor ind i studenterforeningernes lokaler for at finde noget, der mindede om graffiti. Baren Jacques Delors fremstår nymalet, men der er nænsomt blevet malet uden om, hvad man bedst kan beskrives som væghilsner fra musikere, der tidligere har spillet til fester på Statskundskab. Her finder man blandt andet Suspekt, der i 2013 siger »tak for en styrtliderlig aften«, og Benal for hvem det er »fucking fedt at være hiphopper«.

På vores videre ekspedition havde vi endnu mindre held. På Geografi er der eksempler på studerende, der gerne vil nå bredt ud med deres budskab. Men her opfører de sig så artigt, at de skriver deres budskaber på papir, som de hænger op med tape på væggen. Her findes fagsjofle jokes a la »Vil du med hjem og se min klit?« Budskaberne er apolitiske, og henvendelsesformen krydser ikke grænsen til det forbudte.

På den lange gang i stueetagen på H.C. Ørsted Institutet (HCØ) var der fyldt med rullende tavler og studerende, der med kridt i hånd øvede beviser af matematiske formler. Det havde resulteret i noget kridtgraffiti på den grå beton, der holder sammen på HCØ, men det var udelukkende atomare formler og ligninger, ikke samfundsomstyrtende opråb. Og ikke noget, der ikke kunne fjernes med en klud.

Det to sidste stop på ruten var Panum og Frederiksberg Campus, men på trods af ihærdigt spejdende øjne, fandt vi ikke så meget som ét forbudt bogstav.

Pissedyr toiletpoesi

Graffitiens budskaber spreder ikke glæde blandt alle. For universitetets driftsafdelinger er guerillakunsten en omkostningsfuld affære:

»Graffiti er en del af virkeligheden på hele Københavns Universitet. Men det er ikke optimalt, at vi løbende skal bruge penge på nedvaskning af facader og indkøb af malerydelser. Vi gør ikke omkostningerne op, men der er tale om væsentlige beløb,« siger campuschef Søren Höffner på vegne af KU Campus Service og tilføjer:

»Det løb op i cirka 300.000 kroner, da vi skulle have malet vægge og døre på toiletterne på Søndre Campus 2. Men vi har ikke erfaring for at bruge så store beløb i øvrigt.«

Han indrømmer dog, at der gennem tiden har været graffiti, som har været »meget humoristisk.«

Betjentenes ihærdige arbejde er også årsagen til, at det nu er sjældent, at man støder på graffiti på KU’s toiletter. De betjente, vi talte med på vores tur, fortalte, at de fjerner det, så snart de ser det. Så spørgsmålet er, om det er ved at være slut med den anarkistiske skrift på Københavns Universitet, eller om fremtiden vil revitalisere den rebelske kunstform.

Sikkert er det, at der har fandtes graffiti lige så længe som Københavns Universitet har haft studerende. I den gamle fangekælder (jep, sådan en havde KU) er der ridset budskaber og navne ind i væggen, og da vi skulle lave photoshoot til en portrætartikel i januar 2024 på loftet over den fine festsal, var der både ridset i og skrevet på væg og bærende bjælker. Her kommer de driftige betjente åbenbart for sjældent til at udviske de historiske budskaber, der overvejende er … sjofle.

Seneste