Fyringer i verdensklasse

17/12-09 kl. 13:00 Debat / Nat

Universiteterne drives som dårligt landbrug, hvor mulden samles i få, store bunker

af Jens Borum, lektor Biologisk Institut, Københavns Universitet

Hvordan kan det være, at universiteterne afskediger lærere, øger antallet af studerende pr. lærer og skærer i den frie forskning, når regeringen med bred støtte fra Folketinget siden 2005 har øget bevillingerne til universiteterne med 25 procent?

Hvorfor bevæger vi os mod undervisning og fri forskning på tredje klasse, når ambitionen er verdensklasse? Svaret er, at de øgede bevillinger gives til øremærket forskning og forskeruddannelse, mens de frie basismidler til forskning og undervisning reduceres.

På Biologisk Institut har vi derfor i 2009 måttet afskedige 20 procent
af den faste lærerstab, og vi varmer nu op til i 2010 at skulle sige farvel til yderligere 20 procent af lærerstaben og til alle driftsmidler.

Samtidig med, at de folk, der står for universitetets normale virke, må sige farvel til kollegaer og suge på labben, svømmer nye centre og forskningsinitiativer i nyansættelser og champagnebobler.

Som et dårligt landbrug

Strategien svarer til, at landmanden skraber al mulden af marken og placerer den i få, store bunker.

Afgrøderne blomstrer lystigt på de få bunker, mens marken i øvrigt bliver udpint og uproduktiv.

Ingen forstandig landmand vil følge den strategi, fordi den giver et mindre samlet udbytte, end hvis mulden var jævnt fordelt. Videnskabsministeren fastholder strategien trods advarsler fra alle sider - undtagen måske fra de få heldige, der forgyldes.

Men strategien er lige så uhensigtsmæssig for universiteter som for landbrug.

For det første er afkastet af investeringer størst, hvis der er en vis mængde ressourcer til rådighed. Er midlerne for få, er der ikke overskud til at føre en rationel drift, og er de for rigelige, sløses der for meget, og midler går til spilde.

Det er fornuftigt at satse ekstra på særligt lovende forskning med konkurrenceudsatte midler, men en overdreven satsning på bekostning af den basale uddannelse og forskning er ganske enkelt uklog.

Dygtige kandidater

For det andet er universiteternes samfundsmæssigt vigtigste produkt dygtige kandidater, der kan gå ud og virke i offentlige og private virksomheder.
Ministerens slogan, »fra forskning til faktura« afspejler en naiv opfattelse af universiteternes primære opgave. Danmark lever ikke af nye opdagelser og patenter, men af service og udvikling.

Vi opfandt ikke vindmøller, men forstod at udvikle og forfine et gammelkendt princip, blandt andet fordi vi har uddannet dygtige unge mennesker, der sammen med driftige og fremsynede erhvervsfolk kunne skabe en konkurrencemæssig førerposition.

Ringere og ringere

Universiteterne skal uddanne unge, der, via omgang med de bedste undervisere, adgang til de nyeste metoder og deltagelse i frontforskning, har mulighed for at blive bedst muligt kvalificerede. Med regeringens nuværende strategi på universitetsområdet bliver grundlaget herfor ringere og ringere.

Hvorfor går det så galt, og hvem har ansvaret? En kombination af manglende indsigt og lydhørhed hos videnskabsministeren, regeringen og et bredt udsnit af Folketingets medlemmer er den væsentligste forklaring.

Lyt dog til folk fra udviklings-og forskningsstærke erhverv, så vi begavet kan få gevinst af alle de ekstra midler, der bliver tilført universiteterne.

Så kan vi måske få forskning og undervisning - og ikke fyringer - i verdensklasse.

Dette indlæg har også været bragt i Jyllands-Posten

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
03/02-12 kl. 11:45 Debat

»Det ta’r kun fem minutter«

REPLIK - Det er en myte, at det tager halvandet år at komme ud at studere, skriver chef for Det Internationale Kontor på KU John E. Andersen i et svar til historiestuderende Mirco Reimer. Han har også en god forklaring på, hvorfor karakterer ikke kan overføres direkte fra udlandet.

Læs også:
Hvorfor bliver man straffet for at læse i udlandet?
03/02-12 kl. 10:00 Politik

Tyskerne måber over fattige Sofie

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Tyskerne måber over fattige Sofie - Studerende uden praktik ender sidst i jobkøen - Danmarks Grundforskningsfond giver 60 mio. til arktisforskning - Læserbrev: 1.000 pct. nye afgifter på tidsskrifter fra USA

Dyreforsøg
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Farma / Life / Nat / Sund

»Du kan ikke være for god ved dyrene«

OMSORG - Professor Jann Hau, leder af Afdeling for Eksperimentel Medicin, har det daglige ansvar for mellem 30.000 og 50.000 forsøgsdyr på Sundhedsvidenskab. Det kan ikke undgås, at dyr i visse forsøg har smerter, og alle ender med at blive aflivet, men de skal alligevel have et godt liv, mener han.

Poul Behrendt - dobbeltkontrakten
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Hum

Litteraturforskeren der ser dobbelt

INTERVIEW - Rygtet om forfatterens død er stærkt overdrevet, for forfatterne henter nyt liv i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Et fantastisk sted uden for lands lov og ret, fortæller Poul Behrendt, nyslået adjungeret professor.

Ole Kim Hansen
02/02-12 kl. 10:49 Debat

Når stordriftsgevinsterne bliver til ulemper

SYNSPUNKT - KU's over 4.000 videnskabsfolk skal nu bruge arbejdstid på et nyt tidskrævende login for at læse tidsskrifter, så universitetet kan få nogle flere statistikker at fordele ressourcer efter. Djøf-øvelse, mener lektor.

Fakler
02/02-12 kl. 09:42 Politik

Da studenterpolitikerne blev tjekkede

AKTIVISME - Med en disciplineret organisation og politisk håndværk, der ligner Folketinget på en god dag , er der sket noget i det studenterpolitiske miljø. Eller også er det virkeligheden, der har forandret sig. Nutidens studenterpolitiker ligner i hvert fald statsminister Helle Thorning mere, end Helle Thorning selv gjorde, da hun lavede politik på KU for 20 år siden.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk