Fri mig for de fransklydende floskler

Jeg er træt af den akademiske verdens næsten liderlige dyrkelse af det elitære og klodsede sprog.

Lyder det som volapyk? Så må jeg desværre skuffe dig. For universitetsuddannelserne lider i dag af fremmedords-tourettes og sproglige hjerneprutter.

Alt for mange studerende og universitetsansatte formår ikke at formidle skriftligt på et letforståeligt og enkelt dansk. Det skal helst være så fint og kringlet som overhovedet muligt. Hvis ikke en sætning har mindst syv indskudte sætninger, seks fremmedord og samlet lixtal, der ville give Hegel hovedpine, er den spildt.

Jeg læser statskundskab, og kan til min rædsel betragte, hvordan mine medstuderende i deres iver efter at lyde kloge slynger om sig med fransklydende floskler som raison d’être, vis-a-vis og a priori. Vorherre bevares. Det er blevet en konkurrence om hvem, der kan lyde klogest og mest dannet. Men det er totalt misforstået.

»Langt de fleste vælter om sig i vulgært kringlede sætninger samt fransk-mig-her og latin-mig-der«

Det udstråler ikke intelligens og kundskab, når man skriver, så kun folk med en doktorgrad kan forstå det. Tværtimod. Man er intelligent, hvis man kan formidle selv de mest komplekse emner, så håndværkere, sygeplejersker og djøf’er kan forstå det.

Hvor har de fra? Er det sprunget ud af den blå luft? Selvfølgelig ikke! Tendensen gennemsyrer den akademiske verden, og har sin rod i et uddannelsessystem, hvor man konsekvent skal levere skriftlige produkter til mennesker, der er bedre uddannede end en selv. Gennem hele uddannelsen skal man formidle opad.

Men når virkeligheden rammer på den anden side, er det lige omvendt. Her opstår problemet. For når man skal formidle til mennesker, der ikke nødvendigvis har samme forudsætninger som en selv, kan det ikke nytte noget, at man skriver elitært og uforståeligt. Det er ingen tjent med.

Et fåtal af de videnskabelige artikler, jeg læser på mit studie er skrevet i et letforståeligt sprog. Langt de fleste vælter om sig i vulgært kringlede sætninger samt fransk-mig-her og latin-mig-der. Jeg siger ikke, at sproget skal fordummes og artiklernes videnskabelige højde barberes.

»Undervisning i skriftlig formidling burde være en obligatorisk del af enhver akademisk uddannelse«

Nej, jeg ønsker bare, at punktummet kommer til sin ret. At vi stræber efter at skrive til de mange og ikke de få, og vi igen sætter en ære i at skrive på et klart og letforståeligt dansk.

Skriftlig formidling er essentielt i så mange forskellige erhverv. Det er kontakten med borgerne, kunderne, kollegaerne. Alligevel bliver det syltet på universiteterne. Undervisning i skriftlig formidling burde være en obligatorisk del af enhver akademisk uddannelse. Indhold og formidling burde vægtes sidestillet, for hvad nytter det at have indsigt, hvis man ikke formår at dele den med andre?

Der bliver talt meget om dannelse i disse dage. Så lad os starte med det lette; vi skal lære at skrive mangfoldigt – for det er ikke volapyk, men sund fornuft.

uni-avis@adm.ku.dk