Fremdriftsreformen har hugget den sociale stige til pindebrænde

I sidste uge kom uddannelsesministeren Sofie Carsten Nielsen med en melding om, at vi i Danmark ikke er dygtige nok til at bryde social arv og skabe universiteter, hvor alle uanset baggrund har muligheder for at klare sig godt.

Når vi har vidst i årevis, at kun hver 20. universitetsstuderende er barn af en ufaglært, er jeg slet ikke i tvivl: Ministerens nye ambitioner om lige muligheder for alle i uddannelsessystemet er vanvittigt vigtige. Desværre kommer de lidt over et år for sent, for tilbage i 2013 var hun selv med til at vedtage en lov, der helt af sig selv kommer til at smadre mange unges muligheder for at tage en universitetsuddannelse.

Jeg taler selvfølgelig om fremdriftsreformen.

Ikke mindst tvangstilmeldingen til 30 ECTS-point pr semester kommer til at få snoren til at knække for dem, der af den ene eller anden grund har brug for lidt ekstra tid til at gennemføre deres uddannelse. For nogle handler det om at skulle vænne sig til at studere på universitetet og have brug for at bruge lidt ekstra tid på svære fag. For andre handler det om at arbejde for at få økonomien til at hænge sammen.

Begge grupper smider man på gulvet, når fremdriftsreformen træder i kraft.

Uddannelsesministeriets egne tal viser endda, at de studerende, der er længst tid om at gennemføre en lang videregående uddannelse, er dem, hvis forældre enten har folkeskole eller gymnasiel uddannelse som afsluttet uddannelse. Og AE’s undersøgelse for Djøf viser, at de studerende som bruger flest timer på at arbejde ved siden af deres studier, er børn af ufaglærte og faglærte forældre.

Fremdriftsreformen kommer til at gøre det sværere at få enderne til at mødes for dem der måske ikke kan få så meget hjælp hjemmefra. Hvis Sofie Carsten Nielsen virkelig ønsker lige muligheder for alle unge, skal hun i stedet sørge for, at studerende der har brug for lidt ekstra tid for at gennemføre deres uddannelse får den – i stedet for at blive smidt på porten.

Jeg køber ikke billedet af den dovne studerende, der med tvang skal tilmeldes et vist antal point. Det giver måske fuldtidsstudier på papiret, men løser absolut ingen problemer. Hvis vi skal have alle bedre igennem en universitetsuddannelse, må universiteterne til gengæld leve op til det ansvar, som de lige nu forsømmer og skabe de bedste rammer for alle studerende til at udfolde deres fulde potentiale.

Der er mere end nogensinde behov for, at vi sætter kvaliteten af vores uddannelser i fokus. En universitetsuddannelse skal være et intensivt forløb med mere interaktion og kontakt med dygtige forskere og undervisere.

Som studerende er vi i dag tit overladt til os selv, hvor underviserkontakt er envejskommunikation, og man må sidde alene på sit eget kammer og lære at studere og indtage ny viden. Sådan lærer de færreste bedst. Vi bliver dygtigere, når vi er sammen med vores medstuderende og vores forskere.

Vi skal skabe lige muligheder for, at alle kan udfolde deres potentialer, og her er mit simple bud til Sofie Carsten Nielsen på, hvordan vi kan gøre det: Vi skal fjerne tvangstilmeldingen fra fremdriftsreformen, som sætter unødige barrierer op og til gengæld skabe nogle udfordrende uddannelser, hvor for eksempel man møder en underviser til andet end bare forelæsninger, men også til løbende feedback på opgaver og eksaminer, faglig sparring og udvikling.

uni-avis@adm.ku.dk