Fremdriftsiveren dræber det gode studieliv

Ugens klumme fra Studenterrådet er denne gang en tale holdt af rådets formand Alexander Thorvaldsen ved Campusdag på CSS fredag d. 24. april. Campusdagen på CSS er en årligt tilbagevendende festdag, hvor studerende og ansatte kan opleve studiemiljøet på en ny og anderledes måde.

Kære Campusdag, kære medstuderende

Den store nedtælling er nu begyndt.

Den store nedtælling til september, hvor alle studerende uanset farve, højde og ellers gode undskyldninger, skal op i studietempo og ind på dydens smalle sti. Og stien, den hedder fremdrift.

Det seneste år har jeg mødt rigtig mange studerende overalt på det her universitet. Når jeg er gået ind i et rum og forsigtigt har brugt ordet fremdriftsreform, har det altid skabt dårlig stemning eller nervøse trækninger.

På mange måder minder det om den reaktion, jeg ville få fra troldmænd, hvis jeg gik ind på Hogwarts og sagde Lord Voldemort.

For der er et grundlæggende slagsmål om vores universitet i disse dage. Slagsmålet handler helt fundamentalt om, hvad uddannelse skal handle om?

Skal det handle om, hvor hurtigt vi kan gå fra rusuge til kandidatbevis? Og hvor langt prisen kan pressen ned for sådan en bacheloruddannelse?

Eller skal det handle om, hvor dygtige vi kan blive til vores fag? Hvor mange relevante og gode erfaringer vi kan få igennem et uddannelsesforløb, som kommer ikke bare os selv, men hele samfundet til gode?

For mig er Campusdagen her på SAMF vel nærmest det mest lysende eksempel på, at det at være studerende kan være meget andet end den lige vej fra forelæsningen og hjem igen.

Campusdagen viser med al tydelighed, at vi studerende ikke bare er passive bænkevarmere. At vi hver eneste dag er aktive medskabere af vores studieliv med læseklubber, debatforeninger og fagråd. Det er ligeså meget her vores faglighed udvikles, og ikke kun når vi er flittige med noterne og går forberedt til eksamen.

Ingen går fri af fremdriftsiveren

Men hvad er det så der er på spil for os studerende i denne tid? Lad mig give tre eksempler.
Det er antropologen, som skal på feltarbejde for at skrive speciale om stammer i Papa Ny Guinea, men må droppe det, fordi specialetiden er sat ned fra et halvt år til 3,5 måned.

Det er den politstuderende, som foruden instruktorjobbet, dumper Mikro B og må kæmpe med en reeksamen oveni næste semester.

Det er statskundskaberen, som både opsætter revy og planlægger tutorgerningen – uden grisehoveder selvfølgelig – og som må droppe det igen, til skade for både studiemiljø og russere.
Men lad mig slå det helt fast: Vi er ikke imod fremdrift, fordi vi er trætte af at skulle tage flere point per semester, eller fordi vi hellere vil have et par år mere til fester i Kommunen (fredagsbar på CSS, red.).

Fremdriftsiveren er et benspænd – netop fordi vi elsker vores fag. Fordi vi er fuldstændig overbeviste om, at de bedste uddannelser ikke skabes af et stopur med ministerens ellers smilende ansigt på, men af alle os. Af vores erfaringer udenfor forelæsningssalen, af plads til at dumpe et svært fag og tid til fordybelse.

Den stille protest sker derfor også her i dag. Og igen i morgen. Når vi med vores engagement i studielivet og i vores fag viser ministeren, at gode uddannelser ikke kun skabes af den snorlige og hurtige vej mod arbejdsmarkedet. God Campusdag.

uni-avis@adm.ku.dk