Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Førende professor i syntesebiologi: Vi er så afhængige af dygtige humanister

DIMENSIONERING - Som en af Danmarks førende naturvidenskabelige forskere med meget store eksterne bevillinger forstår jeg om nogen betydningen af tæt samarbejde med humanister, siger debattøren.

Regionalpolitiske hensyn synes igen at diktere tilrettelæggelsen af dansk uddannelsespolitik. Det er foruroligende, at ministeren lancerer en model for dimensionering af uddannelserne, der slet ikke tager hensyn til kvalitetsniveauet på de forskellige uddannelsessteder. Nedskæringerne går denne gang især ud over de humanistiske fagområder.

Hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence om at finde løsninger på de store globale og samfundsmæssige udfordringer vi står over for, så har den naturvidenskabelige forskning brug for samarbejdsparter med humanistiske kompetencer. Vi har brug for kandidater og forskere der repræsenterer den ypperste ekspertise indenfor viden om mennesker og samfund.

I Københavns Universitets Center for Syntesebiologi, som jeg er leder af, har vi i løbet af fem år fået opbygget et fremragende samarbejde med topkvalificerede eksperter inden for filosofi, etik, kommunikation og jura. Det har absolut ikke været let at få etableret denne bro til naturvidenskaberne, men det har så sandelig været umagen værd.

Centrets medarbejdere inden for de naturvidenskabelige discipliner er blevet bevidste om hvordan deres forskning kan tilrettelægges så den på samme tid har både grundvidenskabelig topkvalitet og rettes mod at etablere vidensbaserede løsninger til imødegåelse af de komplekse globale udfordringer vi står over for. Hvis de skal adresseres ordentligt, kræver det tæt medvirken af eksperter inden for humaniora.

Som resultat af samarbejdet med humaniora har vi i Center for Syntesebiologi også fået etableret en øget bevidsthed om hvordan forskere bruger patentsystemet til samfundets bedste, om hvordan vi bedst kommunikerer med det omgivende samfund, om hvilke fremgangsmåder og produkter forbrugerne vil synes om, etc. Alt sammen vigtigt hvis vi ønsker at skabe arbejdspladser i Danmark.

Det tager lang tid at få etableret sådanne interdisciplinære miljøer. Der findes ikke incitamentstrukturer der faciliterer opbygningen. Ledelserne på de danske universiteter er typisk ikke klar over den store forskel, der er mellem et løst etableret samarbejde og tæt daglig kollaboration. Det der flytter noget er den tætte kollaboration mellem forskere med vidt forskellige syn på hvad der er vigtigt og hvorfor.

Danmark er et lille land. Via etablering af grundforskningscentre er der på mange områder incl. de humanistiske etableret forskningscentre af meget høj international kvalitet. Det er forskerne i disse centre og deres studerende, der ofte sætter standarden, og som via deres relativt set store eksterne finansiering har kritisk masse til at indgå i kollaborative samarbejder der virkelig kræver noget af hver enkelt deltager.

Den form for ekspertise bliver ikke opbygget i de masseuddannelser, der de seneste år er opstået på nogle danske universiteter, fx Aalborg Universitets hastigt voksende filial i Københavns Sydhavn få kilometer fra Københavns Universitets Humanistiske Fakultet, som rummer nogle af Europas bedste forskningsmiljøer.

Derfor er det helt uforståeligt, at ministeren ikke skelner til kvalitet i de bagvedliggende forskningsmiljøer, men i stedet lancerer en dimensioneringsmodel, der skærer alle danske uddannelser over en kam – og ligefrem friholder alle de nye uddannelser. Den generelle nedgøren af de humanistiske fag er utrolig skadelig.

De humanistiske topforskere på Københavns og Aarhus Universitet har ikke svært ved at få betydende stillinger uden for universitetesverdenen. Og fremsynede industrivirksomheder står på spring med tilbud. Det er de eminente humanistiske forskningsmiljøer på universiteterne som regeringen med sin dimensioneringspolitik spiller hasard med.

Danmark har ikke råd til at bruge uddannelses- og forskningsområdet til at bedrive regional-politik. Det er på tide at det går op for danske politikere, at den internationale konkurrence ikke tager den slags hensyn. Det er kun ved at satse benhårdt på kvalitet og ved at prioritere vores sparsomme ressourcer, at vi i det lange løb vil kunne klare os.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste