Finanskrisen er skyld i nedskæringer

18/01-10 kl. 16:19 Debat

SVAR - Økonomistyringen er særdeles vigtig. Det er vi helt enige med Roger Garrett i. Men årsagen til de igangværende nedskæringer på KU ligger ikke her.

af rektor Ralf Hemmingsen og universitetsdirektør Jørgen Honoré

DETTE ER REKTORS OG DIREKTØRS SVAR TIL: Massefyringer skyldes rod i den centrale økonomistyring.

Antallet af medarbejdere på KU skal desværre reduceres, fordi finanskrisen og faldende BNP giver færre frie penge til KU fra finansloven og globaliseringsmidlerne end forventet.

Problemet er blevet forstærket af at en stor del af de penge, vi får, kommer med øgede bindinger og altså ikke kan bruges til lønninger. Det har ikke kun ramt nogle institutter hårdt. Det har også konsekvenser i Fællesadministrationen på Frue Plads, som reduceres med knap 10 procent.

Nogle fag er ekstra hårdt ramt. Det gælder bl.a. på Naturvidenskab, hvor biologi har haft en løbende tilbagegang i STÅ indtægterne over de seneste år.

Pengene er bundne

Nogle af de bundne penge, KU har fået i år, er øremærket til bygninger. Det er ikke penge, der ellers kunne være givet som frie basismidler. Se også vores tidligere svar om det.

Vi er glade for, at vi får muligheden for at bygge nyt på KU. Ikke fordi vi, som Roger Garrett skriver, har en særlig trang til prestige-byggeri, men fordi tidssvarende bygninger og laboratorier som er egnede til moderne forskning, er en forudsætning for at vi også kan fastholde og i fremtiden tiltrække studerende og forskere.

Skulle vi fortsætte med at undervise og forske i de nuværende bygninger ville vi på længere sigt få alvorlige problemer netop med forsknings- og undervisningskvaliteten.

Økonomistyringen på KU giver positive resultater

Roger Garretts oplevelser med mangelfuld økonomistyring af projekter er om noget et skoleeksempel på, hvor vigtigt og nødvendigt det har været at styrke dette område.

Det eksempel han næver med, at der er mange personer, der deltager i økonomistyringen af eksterne projekter, har vi netop selv fremhævet, som eksempel på noget vi kan gøre bedre – også på institutterne. Derfor drøfter fakulteterne, om der kan findes nogle mere entydige modeller i organiseringen af økonomiarbejdet.

Arbejdet vi i 2007 igangsatte for at forbedre kvaliteten af økonomistyringen for KU’s forskere, har allerede givet resultater. I foråret 2007 var der en del kritik af økonomistyringen fra KU’s revisorer. I dag ser det billede markant bedre ud.

Vi skal stadig forbedre os, når det gælder økonomistyring. Men selv perfekte arbejdsprocesser her, ville ikke kunne forhindre de nedskæringer, vi desværre har måttet gennemføre nu.

1 kommentar

Skriv en kommentar

20/01-10 kl. 20:53 Mikkel Schou Nielsen:

I svaret til Roger Garrett fremsættes følgende påstand: "biologi har haft en løbende tilbagegang i STÅ indtægterne over de seneste år."

Den vil jeg gerne have påvist med datamateriale. Så vidt jeg kan læse af Det Naturvidenskabelige Fakultets nøgletal for 2008, (http://www.science.ku.dk/fakultetet/fakta/statistik/N_gletal_maj_2009_EN...), har der på Biologisk Institut i perioden 2001 til 2008 været en gennemsnitlig årlig STÅ produktion på 858 STÅ. I 2008 var den på 822 STÅ, hvilket er et fald på 4% i forhold til gennemsnittet.

At de 4% fald i 2008 skulle være hovedårsagen til en reduktion i den faste VIP stab på 40% over 2 år er mig ubegribeligt.
Jeg vil derfor gerne se noget dokumentation for, at det er udviklingen i STÅ produktionen, der er årsagen til det økonomiske underskud på biologi.

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
08/02-12 kl. 09:50 Politik

Thorning varsler rygeregler for uddannelser

NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - Thorning varsler rygeregler for uddannelser - Søvndal består tysk eksamen - Breivik-forestilling på kant med loven.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Julie Sten-Knudsen
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Retningsforvirret

ANMELDELSE - Umiddelbar, men samtidig selvbevisst og iscenesatt: Julie Sten-Knudsens diktsamling 'Hjem er en retning' sier – på ett eller annet frustrerende vis – imot seg selv.

Nils Strandberg Pedersen til Institutråd
07/02-12 kl. 06:41 Politik

Institutråd gennemtrumfes trods ledelsesmodstand

MEDBESTEMMELSE – Selv om lokale chefer protesterer, sætter bestyrelsen samtlige 50 institutter på Københavns Universitet til at oprette nye institutråd. Kampen står nu om formuleringen af forretningsordenen.

Rektor og direktør Billede: Pressefoto

Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk