Filosofien kan ikke nøjes med oversættelser

I 2014 blev Den Sprogstrategiske Satsning på Københavns Universitet indledt som et forsøg på at styrke de fremmedsproglige kompetencer for de studerende. Hensigten med sprogsatsningen var og er at imødekomme det stigende krav om internationalisering i uddannelsesmiljøerne og på arbejdsmarkedet.

I vores tilfælde, som filosofistuderende, har sprogsatsningen betydet, at der ved flere kurser har været tilknyttet en underviser til at vejlede og undervise i læsning af pensum på originalsproget. Desuden blev der for filosofi- og historiestuderende i august 2015 udbudt et to-ugers introduktionskursus i oldgræsk.

Vi har udelukkende haft positive oplevelser med disse tiltag, og ud over en generel styrkelse af vore sproglige kundskaber har det givet os stort udbytte for vores fagfilosofiske arbejde.

Set i lyset af den generelle rundbarbering af uddannelsesområdet frygter vi dog, at sprogsatsningen af de højere magter vil blive betragtet som et tilbud i kategorien ‘nice to have’ og ikke ‘need to have’. Imod en sådan opfattelse er det vores pligt at tale for en øget sproglig dannelse på universitetet – en dannelse, som førhen var en forudsætning for det akademiske arbejde, men i dag nærmest er forsvundet.

Det er en grundlæggende forudsætning for det filosofiske arbejde, at man er i stand til at orientere sig i filosofiske tekster på originalsproget – hvorfor der også i studieordningen på filosofi fra 2015 står at tekster fra pensum opgives på originalsproget. Desværre læses nærmest hele filosofiens historie i dag i oversættelse, være det til engelsk eller dansk.

Uanset kvaliteten af oversættelsen vil der altid være en meningsforskydning i overgangen fra originalteksten til en oversættelse, hvilket kan være en afgørende hindring for en dybdegående forståelse.

Fremmedsproglige kundskaber kommer dog ikke af sig selv. Hvis de studerende skal kunne forventes at læse på originalsproget, må der fra universitetets side udbydes frivillige og obligatoriske kurser i sprog – netop som det er tilfældet med sprogsatsningen.

Universitetets sprog er mange sprog

Erfaringerne fra vores sommerlynkursus i græsk et godt eksempel på, hvorfor sprogsatsningen er uundværlig for filosofistuderende. På kun to uger fik vi et basalt kendskab til oldgræsk, som nu har gjort det muligt for os at sammenholde og vurdere oversættelser i forhold til den originale tekst. At oldgræsk ikke direkte imødekommer den øgede internationalisering af uddannelsessystemet er selvsagt, men både for historie og filosofi har det vist sig som et vigtigt redskab for vores faglige arbejde som sådan. Hvis videnskaberne i fremtiden også vil være interesseret i at forstå deres egen historie er sprogkundskaber ikke kun gavnlige – de er nødvendige!

Et væsentligt fortrin ved sprogsatsningen er, at sprogundervisningen er direkte tilknyttet den faglige undervisningen. Både vores sommerkursus og de tilknyttede sprogmoduler i løbet af semesteret, har været direkte rettet mod at skulle indgå i filosofiuddannelsen. Det er netop dette, der udmærker sprogsatsningen fra de sprogtilbud som findes uden for universitetet. Som filosofistuderende behøver vi ikke lære at spørge om vej til banegården. Derimod er det vigtigt, at vi får indsigt i de implikationer der er forbundet med at tænke på forskellige sprog. Dette sker kun ved at sprogundervisningen tager udgangspunkt i originalteksterne, sådan som det er tilfældet med sprogsatsningen. En bestemt tænkning er altid farvet af den kultur som sproget bærer med sig, hvorfor filosofien ikke kan nøjes med oversættelser.

Det vil derfor være et stort tab hvis sprogsatsningen ikke videreføres. Det er et uundværligt redskab til at sikre at kvaliteten af universitets uddannelser kan måle sig på et internationalt niveau.

Sprogsatsningen udgør ydermere en modstand mod den totale amerikanisering af universitetet – hvad vor tids akademia om noget er præget af – ved at fastholde den mangfoldighed af sprog, som altid har været universitets sprog og forhåbentlig i fremtiden vil være det.

uni-avis@adm.ku.dk