Feedback er noget vi giver til hinanden

August 2012 oprandt dagen, jeg havde knoklet tre år for: jeg startede på Statskundskab sammen med 250 andre håbefulde unge.

Karakterræset i gymnasiet havde været hårdt, så jeg glædede mig til universitetet, for jeg havde hørt, at på dette mytiske sted betød dit snit ikke så meget, men i stedet var det vigtige, om du lærte noget. Vi fik af vide, at der ikke var karakterer første semester, men i stedet skulle vi lære at studere og skrive akademiske opgaver gennem evaluering og feedback på vores afleveringer. Det passede mig glimrende – og beviste, at jeg var her for at blive bedre.

Andet semester kom, og med dét nye fag og udsigten til at blive bedømt ved deres afslutning. Mit håb var stort. Men karakteren levede ikke op til min forventning. Tallet 4 havde jeg møjsommeligt undgået at få på nogle officielle dokumenter, men der var det altså. Jeg var forvirret, for jeg troede, at jeg var en dygtig studerende.

Da jeg på tredje semester rent faktisk dumpede en øvelsesopgave i National Forvaltning tænkte jeg, at jeg nok ikke var skabt til den akademiske verden alligevel. Jeg valgte derfor at fokusere på at få noget erhvervserfaring, og kastede mig ind i jobsøgningskampen. Da jeg virkelig godt kunne lide forvaltningsfaget og følte, at jeg havde forstået teorierne og den generelle tankegang, resulterede det i et studiejob i det kommunale.

Da eksaminerne kom, blev jeg dog bekræftet i, at jeg havde taget det rette valg ved at prioritere jobbet. Endnu et 4-tal for en skriftlig opgave kom til at pryde mit eksamensbevis. Igen var jeg forvirret, for jeg havde prøvet at gøre så meget som muligt anderledes fra min sidste eksamensopgave.

I sommer havde jeg så to mundtlige eksaminer. Til min overraskelse fik jeg 10 til begge eksaminer og et 7-tal for min skriftlige eksamen. Jeg blev virkelig glad, og følte, at de sidste to års undervisning ikke havde været spildt på mig alligevel. Problemet er bare, at jeg ikke har den fjerneste idé om, hvad der var anderledes i min 7-talsopgave i forhold til mine to meget forskellige 4-talsopgaver, eller mellem min mundtlige og skriftlige udlægning af pensum.

Min historie har ført til, at jeg har valgt at engagere mig i en kampagne for, at vi skal have skriftlig, individuel feedback på alle vores skriftlige afleveringer. Jeg synes, at det er virkelig ærgerligt, at det åbenbart kun er på første semester, at det at blive dygtigere er i fokus.

Der er heldigvis nu taget de første spadestik til, at vi får feedback på vores øvelsesopgaver, hvilket er fantastisk. Problemet er bare, at øvelsesopgaver skal laves samtidig med, at man allerede har et fuldt skema på alle fronter. Dette gør det nærmest umuligt for mig, og mange andre som mig, at gøre det samme ud af en øvelse, som man gør til eksamen. Derfor afspejler det man får feedback på, primært de bevidste fravalg, man har måtte tage for at kunne aflevere noget og ikke det, man reelt kan.

Kampagnen for feedback handler ikke om studenterpolitik, eller hvad vi ellers kan blive uenige om til hverdag. I stedet handler det om, at jeg utrolig gerne vil blive dygtigere. Men for at blive det, har jeg brug for hjælp, og for, at nogen giver mig den nødvendige feedback, på det jeg afleverer.

uni-avis@adm.ku.dk