Er du en raket, et vaterpas eller en minesøger? DEL II

ANDEN DEL - I løbet af mine år som underviser er det gået op for mig, at der grundlæggende findes tre typer af studerende, hvad angår fagligt engagement og aktivitetsniveau

af Mie Femø Nielsen

Første del af klummen findes her.

Banale grupperinger man går ind og ud af

Nu er det jo heldigvis sådan, at man ikke behøver være raket, vaterpas eller minesøger i alle forhold af sit liv. Måske er man minesøger ét sted for at kunne være raket et andet. Sådan må det være. Jeg gætter på, at hvis man i alle forhold er en raket, så brænder man ud og går ned med stress.

Jeg gætter på, at hvis man i alle forhold er et vaterpas, så får man på et tidspunkt en krise, hvor man tager alt i sit liv op til revision og spørger sig selv, om dette virkelig var det hele, eller om ikke man går glip af et eller andet, siden der ikke rigtig er noget, man brænder for. Og jeg gætter på, at hvis man i alle forhold er en minesøger, så dør man ensom og forurettet, mens man fortæller folk, der ikke længere gider høre på én, at alle ens ulykker er andres skyld. Så det er nok godt at være lidt af hvert.

Studerende og undervisere opdrager på hinanden

Men når det er sagt, så er det ingen hemmelighed blandt undervisere, at en af de væsentligste grunde til at blive underviser er, at det er meget stimulerende at omgås raketterne. Det er fedt at blive klogere på verden sammen, og det er livgivende at se folk vokse. Det er super at bryde negativ social arv, og det er fint at inspirere til bedre liv. Når studerende flere år efter kommer tilbage og siger, at dette eller hint kursus ændrede deres liv, så bliver vi som undervisere ydmyge over for opgaven.

Studerende og undervisere opdrager på hinanden. Mange vaterpas og minesøgere blandt de studerende får også underviserne til at blive vaterpas og minesøgere. Men raketter, der synliggør sig for hinanden som raketter, kan skabe stor dynamik og initiere frugtbare processer på et undervisningshold. Undervisere kan genfødes som raketter – og tilmed få befrugtet deres forskning.

En god uddannelse er den væsentligste faktor for skabelsen af det gode liv: Større refleksion. Bryder social arv. Flere valgmuligheder i livet. Bedre livsindkomst. You name it.

Mit credo som underviser

Ambitionen for mig som underviser er derfor at ånde de studerende i nakken, så flest muligt af dem bliver til raketter, fordi det tjener deres objektive interesser bedst, og at gøre det sjovt at være raket. Universitet ikke skal indrette sig efter, at alle er minesøgere, for så bliver de det, og så gider jeg ikke være underviser. Hvis alle bliver minesøgere, hersker middelmådigheden eller det der er værre.

Det er min erfaring, at indledende interesse og hårdt arbejde med det faglige fører til inspiration og engagement, som fører til læring, der afføder begejstring og leder til flotte faglige resultater og sågar gode evalueringer af undervisningen.

Minesøgerne tror imidlertid, at det er en engageret lærer, der skaber begejstrede studerende, som så opnår nem læring fra andres input, og heraf kommer deres engagement, involvering og ejerskab, inden de yder en smule arbejde for at opnå det endelige resultat, eksamen.

Forfør minesøgerne

Derfor vil minesøgerne forføres, og de vil have curling-lærere, for deres forudsætning er, at det skal gøres let for dem at være studerende, fordi det vigtige for dem er enten alt det andet, eller at gøre alting på en gang. Jo flere tilbud, der er uden for universitetets mure til spændende aktiviteter og pengekrævende oplevelser, desto mere bliver der at konkurrere med som underviser.

Derfor er udfordringen for undervisere at inspirere, sparke og forføre de studerende til at arbejde hårdt med det faglige, så de kan blive så begejstrede for at lære, at studierne kan vinde over andre ting i deres daglige tidsprioritering, så de på langt sigt kan komme godt i vej.

Ingen nem opgave. For hvordan gør man det? Personligt har jeg i mange år eksperimenteret med involverende og aktiverende undervisningsformater, der sætter de studerende på arbejde, så de opnår solid læring. Det har mange andre undervisere heldigvis også. Så nu rejser jeg ud i verden for at lære af nogle af de bedste. I de kommende indlæg vil man i denne klumme kunne læse om mine indtryk.

• Send
• Del