En finanslov til skade for Danmarks fremtid

Tirsdag den 29. september blev finanslovsforslaget fra regeringen fremlagt. Men allerede for en måned siden tonede uddannelsesministeren frem på TV2 News og kaldte vores uddannelser for ’kornfede’. Altså kornfede som slagteklare kyllinger med lidt for meget fedt på sidebenene. Derfor kan man skære otte procent af de midler, som finansierer underviserløn, lokaler og studiemiljø, uden problemer.

Hver dag fravælges gode idéer fra studerende og forskere om feedback eller forskerkontakt, og der prioriteres benhårdt i eksisterende kurser, fordi bæltet er stramt.

Jeg læser selv statskundskab, og det er et rigtig godt eksempel på et sted, hvor ministerens udtalelser er langt fra virkeligheden. På Statskundskab har vi målrettet arbejdet for at få feedback. Når vi ikke får god og regelmæssig respons på store opgaver, går vi glip af læring. Det største benspænd for arbejdet har vi mødt hos ledelsen: Ting der koster penge, er som udgangspunkt et no-go.

Den samme mur møder studerende på Humaniora, når de gerne vil have lidt flere timer, og de studerende på Panum, når de gerne vil have flere grupperum, så man ikke altid skal sidde alene derhjemme på studerekammeret.

Hver dag fravælges gode idéer fra studerende og forskere om feedback eller forskerkontakt, og der prioriteres benhårdt i eksisterende kurser, fordi bæltet er stramt.

Nu skal vi så endda til at fjerne midler, så der vil blive råd til endnu mindre feedback, færre undervisningstimer og dårligere fysiske rammer. Det er ikke kornfedt. Det er dårlig uddannelseskvalitet allerede nu.

Universiteterne er blevet fodret med egen hale

Ministeren siger også, at universiteterne indtil nu har været fredet. At vi nu endelig skal være med til at spytte i fælleskassen. Endnu engang rammer ministeren ved siden af målet.

Situationen de sidste mange år har været, at universiteterne har måttet slås for at få midler tilbage, som de netop er blevet beskåret. Vi er blevet fodret med vores egen hale. De penge, som hvert enkelt fag med sikkerhed kan ansætte undervisere for, er langsomt men sikkert blevet udhulet. Langt de fleste penge er så blevet til den økonomiske gulerod, vi løber efter. Et eksempel er selvfølgelig fremdriftsreformen, hvor midler vi engang selv kunne råde over, nu hænger foran os i en snor, mens en løbende minister råber ”hurtigere, KU, hurtigere”.

Vi har altså måtte fjerne penge hvert år. Godt nok er nogen røget tilbage. Men når man har kæmpet under snævre rammer i en årrække, er det også klart, at man har effektiviseret og forsøgt at finde kreative løsninger allerede inden den nye nedskæringsudmelding.

Tag udgangspunkt i virkeligheden

Så kære minister. Lad os nu tage udgangspunkt i virkeligheden. Uddannelseskvaliteten er presset og 8,7 mia. og procent færre midler til undervisning kan ikke andet end at ramme kvaliteten af vores uddannelser.

Til skade for den enkelte, som ikke bliver ligeså dygtig, men måske allermest til skade for Danmark, som mister højtkvalificeret arbejdskraft og de nye ideer, produkter og opdagelser, som gode akademikere kan give et samfund.

uni-avis@adm.ku.dk