Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Dansk Erhverv: Reform-kommissionen starter en nødvendig debat, men …

Reformkommissionen — Erhvervslivet hilser omlægningen af SU’en til lån på kandidaten velkommen, men støtter ikke uden videre planen om fireårige uddannelser. Dansk Erhverv ønsker sig et nyt dimensioneringssystem, der giver færre arbejdsløse og flere samfundsrelevante kandidater.

Universiteterne har de sidste 30 år været igennem en helt vild udvikling. Primært for det gode, men der er også udfordringer som høj dimittendledighed og lidt for lang vej fra teori til praksis. Derfor det positivt med et kritisk blik på sektoren, og flere af kommissionens forslag er virkelig spændende.

LÆS OGSÅ: SU som lån og loft over karakterkrav: Se de vidtgående forslag fra kommission

I 1995 udgjorde akademikerne ifølge Reformkommissionen seks procent af den voksne befolkning mellem 25 og 69 år, i dag er tallet 16 procent, og i 2050 forventes 30 procent at have gennemført landets længste uddannelser.

Hvis man ikke får job efter fem år på historiestudiet – hvorfor skulle man så få det efter fire?

Det er en kæmpe gevinst for vores samfund, at vi har så veluddannet en befolkning. Men er vi sikre på, at uddannelserne er fuldt nok med tiden, og at de klassiske tre plus to uddannelser (en bachelor tager tre år, og kandidaten varer to, red.) er den eneste rette vej for så mange unge?

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Og er det rimeligt, at vi på den ene side har gigantisk mangel på alt fra velfærdsprofessionelle til økonomer og it-specialister, mens hver fjerde nyuddannede humanist på den anden side er ledig, samtidig med at der også er et stort overudbud af naturvidenskabelige kandidater?

Helt op i luften

Reformkommissionen mener, at vi skal kaste tingene helt op i luften. Konkret foreslår de, at halvdelen af alle kandidatuddannelser skal skæres fra fem til fire år. At flere skal tage deltidsuddannelser, hvor der arbejdes mindst 25 timer ved siden af studiet. SU’en på kandidatuddannelsen skal omlægges til lån, og universiteterne skal i højere grad belønnes, når de studerende kommer i job.

Forslaget om kortere universitetsuddannelser er det mest vidtrækkende. Det er også så vidtrækkende, at vi ikke støtter det uden videre. Hvis vi skal lave så omfattende omlægninger af vores uddannelser, er det afgørende, at der laves meget grundige analyser, og at aftagerne tages i ed. Det ville være positivt, hvis der kunne laves egentlige forsøg, så vi er sikre på, at den nye type uddannelse har den fornødne faglige tyngde. I det hele taget bør reformerne give dygtigere og mere relevante kandidater, ellers er hele øvelsen ikke ligefrem gavnlig.

Men inden vi automatisk skyder det hele ned, så synes jeg, at det er værd at overveje nye veje. Jeg er ret overbevist om, at der vil være en gruppe studerende, som finder det interessant at komme tættere på arbejdsmarkedet efter bacheloren. Tænk, hvis man kunne arbejde 25 timer om ugen og have et diplom efter to år? Så er man allerede godt i gang med sin karriere, og vil undervejs kunne målrette både studie og opgaveskrivning mod sin fremtidige karriere.

Mere dimensionering er vejen frem

Der er dog flere landingsbaner, som kommissionen har fravalgt. Hvis man ikke får job efter fem år på historiestudiet – hvorfor skulle man så få det efter fire? Hvis en uddannelse ikke fører til job, synes vi, at det er oplagt lukke færre ind på uddannelsen. Vi havde derfor gerne set, at der kom forslag til et nyt dimensioneringssystem.

Kandidat-SU er omvendt Robin Hood, og evidensen for at kandidat-SU fremmer social mobilitet er stærkt tvivlsom.

En andet og langt mindre radikalt forslag kunne være obligatorisk praktik på kandidatuddannelserne. Erhvervsuddannelserne har det, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne ligeså. Praktik giver indblik og skaber dialog mellem aftagere og uddannelse. Praktikken er også billigere for uddannelserne, og de sparede penge kunne så bruges på at skrue op for undervisningen på de øvrige semestre.

Sidst et nødvendigt suk. Vi kan allerede nu se den evige storm af studenterrepræsentanter, der slår syv kors for sig over for en SU-reform. Her vil jeg give kommissionsformand Nina Smith ret – kandidat-SU er omvendt Robin Hood, og evidensen for at kandidat-SU fremmer social mobilitet er stærkt tvivlsom. I Dansk Erhverv mener vi, at vi ville få langt mere for de fælles midler, hvis pengene i stedet bruges på et bredt uddannelsesløft. Hvis målet er social mobilitet, er pengene brugt langt bedre på folkeskole og erhvervsuddannelser.

Alt i alt er der behov for reformer og nye veje for universiteterne, så uddannelserne kommer tættere på arbejdsmarkedet, og færre står med en uddannelse, som giver lange perioder med ledighed. Reformkommissionen har sat nogle spændende forslag i søen, og i Dansk Erhverv er vi klar til at gå konstruktivt ind i debatten.

Seneste