DM Studerende: Mindre ferie giver mere kvalitet

Det er en sejlivet myte, at de studerende er dovne. Selv om rigtig mange unge i dag supplerer deres uddannelse med relevante studiejob og praktik, præger historier om ugidelige studerende, der ikke prioriterer deres studie højt nok desværre medierne.

Ifølge kvalitetsudvalget studerer en gennemsnitlig studerende omkring 35 timer om ugen – altså kun to timer mindre end arbejdsmarkedets normale fultidsstillinger.

Alligevel peger kvalitetsudvalget på, at de studerende skal studere 43 timer om ugen.

Den lange sommerferie som normalt varer mellem 10-15 uger betyder, at de studerende er tvunget til at studere ekstra meget i årets øvrige måneder, som har ned til 10 ugers undervisning. Ellers når man ikke op på de 1650 timer om året, der udgør en fuldtidsstilling. De studerende er altså reelt næsten ligeså arbejdsomme på ugentlig basis som de fleste på arbejdsmarkedet er, bare ikke når man gør det op på årsbasis. Alligevel lægger kvalitetsudvalget op til en heftig intensivering af studieintensiteten.

Men er det hensigtsmæssigt at studere i 43 timer om ugen? Det mener jeg ikke. Ikke mindst fordi de studerende laver så meget ved siden af deres studie, som ruster dem til at komme på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. De har studiejob, laver frivilligt arbejde eller er i praktik, der desværre alt for ofte er ulønnet eller giver for lidt merit.

Men den type studieaktiviteter tæller ikke med i de 35 timer, kvalitetsudvalget opgør som studietid. Og udover at være aktiviteter, der gør os arbejdsmarkedsparate, er de måske med til at støtte os økonomisk og er en kæmpe gevinst for erhvervslivet og mange studerendes lokalsamfund. Derfor vil det ramme mange andre end de studerende hårdt, hvis man udvider med yderligere 8 timers studie om ugen.

Dernæst er det hårdt at skulle læse så intensivt. Især på teoritunge studier med høj grad af selvstudie, er det at læse 43 timer intensivt om ugen uholdbart og vanskeligt at gennemføre i praksis. Det vil meget sandsynligt føre til flere stressede studerende, men også til dårligere indlæring, når så meget information skal læses igennem på så kort tid. Med andre ord: Mindre læring og mere stress.

Hvis man ønsker at hæve kvaliteten, er der hårdt brug for en tilgang, der tager højde for den virkelighed, de studerende befinder sig i. Hvor man anerkender, at brobygning mellem studerende og arbejdsmarkedet fremmer både den enkeltes udvikling og samfundets.

Studerende vil gerne bruge mere tid på deres studier, hvis tiden går med flere undervisningstimer af høj kvalitet og projekter, som man får feedback på. Men i DM Studerende synes vi, at studietiden bør fordeles over hele året, og ikke kun på halvdelen. Det giver al den nye viden tid og plads til at synke ind, og det giver bedre muligheder for at supplere studiet med andre gavnlige aktiviteter.

Derfor lægger vi i DM studerende op til en debat om længden på de studerendes sommerferie. Vi mener, sommerferien på studiet bør have en længde, der mere ligner den, vi får i fremtidige job. Men hvor der stadig er muligheder for at rejse ud i verden, tage et studiejob, et sommerkursus eller til at slappe af og lade op til næste semester. Og det vil gøre os studerende mindre pressede i løbet af semestret og tillade os at fortsætte med andre vigtige aktiviteter, der også tager tid i studiehverdagen.

Vi anerkender, at det kan udfordre de mange ansatte på universiteterne, der bruger sommerperioden på forskning og kompetenceudvikling. Men det er på tide, at vi ser konstruktivt på, hvordan vi kan få indrettet os på en måde, så alle parter får mere ud af den tid, vi bruger på vores uddannelser.