Derfor skal Institut for Matematiske fag og Datalogisk Institut ikke fusioneres

Som bekendt har SCIENCE direktionen fremsat forslag om fusion mellem Institut for Matematiske Fag (MATH) og Datalogisk Institut (DIKU). Dette er sket helt uden inddragelse af medarbejdere eller ledelser fra de to involverede institutter.

De fire sektionsledere ved MATH ønsker med denne kronik at fortælle Uniavisens læsere hvorfor denne foreslåede fusion vil være en alvorlig fejltagelse, hvis den skulle blive vedtaget. Ligeledes ønsker vi at imødegå de argumenter, der fra SCIENCE direktionens side er fremsat til fordel for fusionen, bl.a. i kronikken ‘Derfor ønsker SCIENCEs direktion at fusionere Institut for Matematiske Fag og Datalogisk Institut’ i Uniavisen d. 1/10.

SCIENCE direktionens argumentation, bl.a. i ovennævnte kronik, består af en blanding af faglige og administrative begrundelser.

SCIENCE direktionen har ikke eksperter i matematik eller datalogi i sin kreds, og den har valgt ikke at rådføre sig med eksperter fra de involverede institutter (eller, tilsyneladende, med eksperter overhovedet). De faglige argumenter, som SCIENCE direktionen har præsenteret, hviler på et yderst tyndt grundlag og består af:

• Intetsigende ledelsesretorik, som f.eks. »Vigtige faglige grænseflader skal identificeres og opdyrkes målrettet, når der er behov for det.«
• Misforståelser, bl.a. af indholdet af konferencen Fremtidens Matematik afholdt i maj, og hvorfra SCIENCE direktionen har sakset nogle citater, der dog mest siger, at computations spiller en stadigt større rolle i såvel matematisk forskning som undervisning. Computations bliver af SCIENCE direktionen i misforståelse forvekslet med computer science.
• Direkte fejlagtige påstande, som f.eks. at datalogi og matematik har institutfællesskab på MIT, New York University og Weizmann Institute of Science i Israel. Alle tre universiteter (hvoraf sidstnævnte dog er et forskningscenter) har separate matematiske og datalogiske institutter, og på MIT ligger de to institutter endda på hvert sit fakultet.

Det er korrekt, at der er interessante grænseflader mellem matematik og datalogi. Nogle af disse bliver allerede opdyrket i eksisterende samarbejder på KU. Vi har bl.a. centeret Experimental Mathematics, som er et samarbejde mellem matematikere og high performance computation gruppen, som i øvrigt af uransagelige grunde ikke befinder sig på DIKU, men på NBI. Vi deltager også i projektet HIPERFIT, som er finansieret af det strategiske forskningsråd, og som er et samarbejde mellem finansieringsmatematikere og dataloger. Grænsefladen mellem matematik og datalogi er dog ikke toneangivende inden for de to fag, hverken internationalt eller på KU. Det vil trække begge fag i en forkert retning at ekspandere markant inden for det område.

Internationalt befinder matematik og datalogi (computer science) sig på separate institutter. Mange steder hører de to fag endda til på forskellige fakulteter. Internationale institutioner, som f.eks. det amerikanske forskningsråd og de fleste rating institutioner, holder matematik og datalogi helt adskilt som selvstændige fag. Det vil udefra være svært at forstå, hvorfor der ikke mere er noget matematisk eller datalogisk institut på KU. Det kan meget vel skade KU rekrutteringsmæssigt, og vi har grund til at tro, at det eksisterende fusionsforslag allerede er ved at skade MATH.

På det administrative plan går argumentationen mest på, at en stor enhed har større økonomisk stabilitet og slagkraft. Måske. Men når vi ser tilbage i tiden, så ser vi desværre kedelige eksempler på store institutter her på universitetet (bl.a. biologi og geofag), som har været i økonomisk uføre og har måttet ty til smertelige fyringsrunder. MATH har derimod gennem tiderne haft en sund økonomi, og der er ingen udsigt til, at dette skulle ændre sig de kommende mange år.

Vores frygt ved dette tvangsægteskab er, at vi mister den faglige homogenitet, som har været et bærende element i den succes, vi har opnået de seneste 5-10 år. Det vil være svært for en datalogisk institutleder at have de rette faglige visioner for at føre matematikerne videre, og sikkert endnu sværere for en matematisk institutleder at sætte kursen for datalogerne, hvis faglige bredde strækker sig i mange retninger, mange af hvilke ligger langt væk fra matematik. Matematik og datalogi er forskellige fag, der skal have lov til at udvikle sig i deres egne retninger ud fra deres faglige identiteter.

Som et led i SCIENCE direktionens argumentation for, at en fusion er nødvendig, er de to institutter blevet beskrevet som underperforming enheder, der ikke magter at løse deres opgaver. Vi kan på ingen måde genkende os selv i dette dystre portræt. MATH har de seneste 8 år næsten tredoblet den totale indtjening og 5-doblet sine eksterne bevillinger. Vores postdoc- og ph.d.-populationer er eksploderet. Vi har bl.a. 5 ERC-bevillinger (3 advanced og 2 starting), et grundforskningscenter, to stjernebevillinger og en 2016-bevilling. Vi uddanner flere og flere kandidater. Vi er stolte over denne udvikling, som smitter utroligt meget af på stemningen på instituttet.

SCIENCE direktionen ser tilsyneladende ikke denne succes. Som et lille eksempel herpå fremhæver direktionen i deres kronik i Uniavisen, at »MATH og DIKU ikke hidtil har formået at [yde services] i et omfang, der svarer til deres andel af SCIENCE-budgettet.« I forbindelse med fakultetsfusionen for næsten 3 år siden blev MATH bedt om at oprette en statistisk konsulenttjeneste. Den daværende dekan fastsatte de økonomiske rammer for denne tjeneste. Tjenesten er oprettet og velfungerende. I stedet for at glæde sig over den velfungerende tjeneste bemærker direktionen noget surt i sin kronik i Uniavisen, at »[den] kun kunne lade sig gøre, hvis fakultetet betalte de omkostninger, som MATH havde ved at gennemføre tjenesten.« Hvis direktionen er utilfreds med sin egen finansieringsmodel, så må den lave finansieringsmodellen om, ikke institutterne.

Et universitet skal bygges på faglighed og på respekt for dets medarbejdere. Vi er enige med SCIENCE direktionen i, at institutterne er det bærende element på fakultetet (og på universitetet). Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at institutterne sammensættes fagligt meningsfuldt. En uigennemtænkt fusion gennemført uden kontakt til eller i forståelse med de faglige miljøer er udtryk for mistillid til de ansatte og det er ikke vejen frem til et velfungerende universitet.