Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Der er lang vej endnu

REPLIK - Hans Bonde mener, at KU's ansættelsespolitik er skæv og favoriserer kvinderne. Men kønnene er langt fra ligestillede.

Det er en fornøjelse at blive inviteret til at diskutere Københavns Universitets ligestillings- og ansættelsespolitik, når man lige er blevet færdig med at læse Bertel Ståhles femte rapport: En forskerstab i vækst. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2007-2009 (2011).

LÆS: Hans Bondes kronik Universiteternes unfair ansættelsespolitik.

Mindre fornøjeligt er det, at denne rapport viser, at Københavns Universitet (KU) endnu engang ligger i bund sammen med DTU med den laveste stigning i kvindeandelen på kun et procentpoint over en treårig periode (2007-2009).

RUC scorer højest med fire procentpoint. Hvis ikke der bliver speedet op på KU, så kommer der til at gå rigtigt lang tid, inden ligestilling er opnået.

Mange stillinger med én ansøger

Men lad nu det ligge i første omgang. Ståhles rapporter kan nemlig fortælle meget mere om besættelser af akademiske stillinger ved de danske universiteter tilbage til 1993 og kan gendrive myten om, at vi i Danmark ansætter de bedste og ansætter på baggrund af konkurrence.

Samtlige rapporter, som altså dækker en 16-årig periode, viser, at til omkring halvdelen af stillingerne er der én kvalificeret ansøgning, og at de fleste stillinger går til interne kandidater. Jo længere man kommer over mod de tekniske fag og jo længere væk geografisk, jo højere er andelen af eneansøgerstillinger.

På Aalborg Universitet tiltrak 75 procent af professorstillingerne kun én kvalificeret ansøger. Inden for humaniora og naturvidenskab er konkurrencen større, og der er flere ansøgere.

Af den seneste rapport fremgår desuden, at antallet af stillinger der besættes ved kaldelse nu er oppe på 21 procent. Godt hver femte stilling bliver altså slet ikke slået op.

Kønsforskellene ufortalt

Kvindeandelen adskiller sig kun marginalt fra kvindeandelen af samtlige besættelser ifølge den seneste rapport. Den er dog lidt højere blandt stillinger besat efter opslag. De nøjagtige tal får vi ikke, men i Ståhles tidligere rapporter var kønsforskellen tydeligere. Mænd blev i højere grad kaldet end kvinder.

I den foregående rapport fik vi også at vide, at mandeandelen blandt professorer med særlige opgaver (mso) var højere end blandt nyansatte professorer, og hvad der var mest påfaldende, at andelen af ansøgninger med kun én ansøger havde været faldende for kvinder, men ikke for mænd (i perioden 2004-2006).

Uvist af hvilke grunde har Ståhle ingen kønsstatistik i denne rapport, hvad angår eneansøgninger eller professorer mso. Men i den tidligere rapport er der faktisk belæg for at sige, at kvinder i højere grad skal konkurrere om stillingerne end mænd.

Lokal kvotering

Bør vi ikke tale om ’lokal kvotering’, og er det udtryk for en unfair ansættelsespolitik? Ikke efter min mening, men det er svært at blive ved med at høre om meritokrati, om at vi skal tiltrække de bedste og sikre, at talentet er det afgørende parameter ved stillingsbesættelser.

At være lokal er et ganske afgørende parameter, som kan læses ud af, at der kommer så få ansøgninger, og at de fleste stillinger går til interne kandidater. Er der konkurrence om stillinger, så foregår den hovedsagelig inden opslaget bliver formuleret. Det er vigtigt, at ansættelsespolitikken bliver mere gennemsigtig og åben.

Ansættelsesprocessen er desuden blevet en anden, idet der både er et fagligt bedømmelsesudvalg og et ansættelsesudvalg. Ansættelsesbekendtgørelsen kan også benyttes til at skabe større lighed, som det er sket på RUC. Så der er mange virkemidler og metoder,

Færre kvinder på lektorniveau

Handlingsplanen ”Mangfoldighed på KU – Flere kvinder i forskning og ledelse” har været en succes, og planen har betydet en fremgang for antallet af kvindelige professorer på KU. Men Ståhles tal viser, at det ikke går an at hvile på laurbærrene. Der må mere til. Og her blev læsningen af Ståhle langt fra nogen fornøjelse.

På KU er andelen af kvinder ansat på lektorniveau faldet (fra 37,5 procent i perioden 2004-2006 til 31,9 procent i perioden 2007-2009). Stigningen har ligget på professor- og adjunktkategorien. Det er ikke i harmoni med KU’s handlingsplaner for flere kvinder i forskning, som går ud på at løfte andelen af kvindelige lektorer og professorer og at få flere kvindelige ledere.

Nogle ting er ikke så svære at gøre noget ved. Men bliver det gjort? Her har Ståhle endnu en trist statistik. På KU og SDU var andelen af bedømmelsesudvalg med både mænd og kvinder henholdsvis fem og otte procentpoint lavere i 2007-2009 end i 2004-2006.

Igen kan RUC fremhæves, idet næsten ni ud af ti udvalg ved RUC havde medlemmer af begge køn. Men alt for mange bedømmelsesudvalg har stadig kun mandlige medlemmer, og det kan derfor undre, at man i 2005 afskaffede den bestemmelse, som var del af universiteternes ansættelsesbekendtgørelse nemlig, at der ved nedsættelsen af bedømmelsesudvalg ”tages hensyn til en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd”.

Lad os få det krav tilbage. Mænd bedømmer stadig kvinder, og kvinders andel af bedømmelsesudvalg er betydelig lavere end deres andel af forskerstaben. Det burde ikke være så svært at gøre noget ved.

Bonde plukker i Ståhle

Hans Bonde har også læst sin Ståhle om end en af de første rapporter, som dækker årene 1995-1996, hvor Ståhles statistisk kunne påvise, at hvis kvinder søgte stillingerne, havde de bedre chance end mænd for at få dem. Ståhle vurderer sjældent sine tal, men det er rigtigt, at han her antyder som ”en anden mulighed”, at der i nogle tilfælde sker en positiv særbehandling af kvindelige ansøgere.

Hans Bonde har glemt at fortælle, hvad Ståhle fremhæver som den første mulighed, nemlig ”at de kvalificerede kvindelige ansøgere til adjunkt- og lektorstillinger i gennemsnit er bedre kvalificeret end de mandlige kvalificerede ansøgere” (Ståhle 1998:225).

Der har faktisk været to åbne arrangementer i festsalen, ét i 2008 og ét i 2010, hvor KU’s handlingsplan ”Mangfoldighed på KU – Flere kvinder i forskning og ledelse” var til debat. Og der sad ikke kun klakører i panelet.

LÆS: Hans Bondes svar her.

Bente Rosenbeck var medlem af KU’s task force til handlingsplanen i 2007.

Seneste