Burka-undersøgelsen: værner universitetet om god videnskabelig praksis?

09/02-10 kl. 16:04 Debat / Hum / Samf
Burkaer Billede: Photos.com UNDERDANIGE - Universiteterne får i stigende grad status som en del af statsforvaltningen, og universiteternes ledere optræder i stigende grad som villige tjenere, skriver Heine Andersen.

FORSKNINGSFRIHED - Efter mediepostyret og det politiske hurlumhej om Burka-rapporten fra Margit Warburg og kolleger ved Religionsvidenskab må det være tiden at stille nogle kritiske spørgsmål vedrørende universitetets og forskernes ansvar for forskningsfriheden

af Heine Andersen, professor, Sociologisk Institut

For mig at se har de ansvarlige givet køb på forskningsfriheden på i hvert fald to punkter.
Af Københavns Universitets regler om god videnskabelig praksis (§ 3, stk. 3) fremgår:

»Universitetet skal værne om sin forskningsfrihed og søge højeste niveau af videnskabelig standard og etik. Forskningsfrihed indebærer frihed til at vælge forskningsemne, frihed til at stille spørgsmål, frihed til at bestemme hvilket materiale og hvilke metoder man vil benytte for at finde svar, og frihed til at fremlægge hypoteser, resultater og ræsonnementer offentligt.«

De to aspekter heraf jeg vil koncentrere mig om, er publiceringsfrihed og metodefrihed (og undlade at gå ind på spørgsmålet om valg af problem og forskningsspørgsmål).

Publiceringsfrihed

Mest graverende forekommer svigtet at være for så vidt angår publiceringsfriheden. Af kontrakten mellem Indenrigs- og Socialministeriet og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved KU fremgår, at »Indenrigs- og Socialministeriet fastlægger rammerne for rapportens offentliggørelse.
Leverandøren må undervejs i arbejdet ikke offentliggøre eller offentligt omtale delresultater mv.«

At indgå en kontrakt med en sådan restriktion burde være helt uacceptabelt for universitetsforskere og universitetets ledere. Det er i direkte modstrid med videnskabens etos – som fremgår af universitetets vejledende regler.

Det er klart, at der kan forekomme en række tilfælde, hvor forskere må underkaste sig begrænsninger i publiceringsfrihed, hvis forskningsspørgsmålet ellers er vigtigt nok, fx af hensyn til medvirkende i undersøgelsen, statens sikkerhed eller forretningshemmeligheder. Intet i den retning ses at foreligge ved burka-undersøgelsen.

Det kan kun dreje sig om politiske opportunitetshensyn fra ministeriets side, som forskerne altså hermed har underkastet sig. Der findes ikke nogen som helst etisk, juridisk eller faglig begrundelse for, at undersøgelsen skulle foregå i hemmelighed og først offentliggøres efter ministeriets direktiver og forgodtbefindende.

Rationalet bag publiceringsfrihed

Jeg har hørt dekan Kirsten Refsing sige, at man da også har fortrudt denne ’hemmelighedsklausul’; vel at mærke: det man har fortrudt, er kun at der ikke var aftalt en fast udløbsdato for hemmelighedsklausulen. Det tyder ikke på, at dekanen har forstået, hvorfor publiceringsfriheden er vigtig.

Rationalet bag publiceringsfriheden er dobbelt: dels hensynet til at alle andre kan få del i ny viden til gavn for oplysning og demokratisk debat, og dels hensynet til det, videnskabssociologen Robert Merton har kaldt ’organiseret skepticisme’, nemlig muligheden for at nye resultater kan udsættes for systematisk, kollektivt organiseret granskning og kritik.

Det kræver at der er en helt fri offentlighed og debat om forskningen. Kun når den mulighed er til stede, kan man have tillid til resultater.

Metodefrihed

Hvad metodefriheden angår, fremgår begrænsningen af et notat fra Burkaudvalget af 15.9. 2009, som er sendt til Instituttet den 17.9. sammen med kontrakten. Her angives i afsnittet »beskrivelsen af opgaven« hvilke metoder, der forudsættes anvendt, og hvilke det ikke gør. Den forudsættes således ikke baseret på »systematisk optælling«, men på »vurderinger fra forskellige eksperter og/eller personer fra de omfattede miljøer«.

Netop metoden har været anfægtet; ifølge en artikel i Jyllands-Posten den 21. januar har forskerne imidlertid forsvaret sig med, at de gjorde »hvad de blev bedt om«, altså at man har givet afkald på metodefriheden. Det hele indhylles i et skær af farce, når man et andet sted i kontrakten kan læse, at »Leverandøren har det endelige ansvar for den videnskabelige og faglige kvalitet i undersøgelserne og de færdige produkter«.

Centralismen og topstyringen af videnskab er vokset gennem flere årtier, men accelereret i Sanders periode. Den er et totalitært træk i de moderne demokratiers statsræson, og særlig markant i Danmark.
En speciel ejendommelighed er, at den på samme tid kræver styring og ansvarsfralæggelse.

Universiteterne får i stigende grad status som en del af statsforvaltningen, og universiteternes ledere optræder i stigende grad som villige tjenere. Samtidig er det af legitimitetsgrunde nødvendigt for staten at opretholde et billede af forskningens uafhængighed.

Hemmelighedsklausuler frem i lyset

Så vidt jeg kan se, har både forskere og ledelse – det vil sige i det mindste institutleder og dekan – accepteret at underkaste sig begrænsningerne. Det ville være interessant at høre, hvilke overvejelser, de ansvarlige har gjort sig, herunder om aftalens forhold til universitetets retningslinjer.

Der er et stigende pres på forskningsfriheden fra mange forskellige sider, og vi ser at der dukker flere og flere sager op om politiske og økonomiske interessers påvirkning af forskningens retning og resultater.
Jeg er faktisk ikke klar over, hvor udbredt aftaler som den foreliggende med restriktioner og ’hemmelighedsklausuler’ er.

Det må være vigtigt både for universitetet og den bredere offentlighed at få det trukket frem i lyset og sikre, at der føres en principfast og fælles linje, der værner om forskningsfriheden.

LÆS: Institutleder Ingolf Thuesens svar til Heine Andersen

1 kommentar

Skriv en kommentar

19/09-10 kl. 17:52 Christian Groth:

Desværre er jeg først nu blevet bekendt med Heine Andersens indlæg og institutleder Ingolf Thuesens svar, men vil alligevel gerne knytte en kommentar til sagen.
Det er påfaldende, at institutlederen i sit svar ikke forholder sig til sagens kerne. Den er for mig at se, at dekan og institutleder tilsyneladende accepterede ukritisk at videreekspedere en anmodning fra Indenrigs- og Socialministeriet med restriktioner i form af en hemmelighedsklausul (tidsbegrænset eller ej) og manglende metodefrihed i forbindelse med en udredningsopgave af den art.

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

GUIDE TIL SPIONER - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk