Åbent brev til KU’s bestyrelse, rektor og dekanen ved NAT

Biologisk Institut (BIO) og Institut for Geografi og Geologi (IGG) ved det naturvidenskabelige fakultet (NAT) og dele af det biovidenskabelige fakultet (LIFE) er med jeres velsignelse kastet ud i en ekstrem krisesituation, hvor mange er afskediget og de tilbageblevne medarbejdere kan se frem til at løbe endnu stærkere – hvis de da kan holde ud at fortsætte.

Ralf og Nils, I oplevede selv den massive mistillid ved sidste års sparerunde og stormøder på BIO, og denne mistillid inkluderer nu i stigende grad institutternes ledelse, som vi selv er en del af ved BIO – og det kan ikke undre, da det jo er her, konsekvenserne af jeres beslutning implementeres. Ja, det er KU vi skriver om og ikke det danske hospitalsvæsen!

Ralf, du har netop (efter lidt betænkningstid godt nok) haft besøg af ekstremt bekymrede studerende på BIO og GEO, der via en flot aktion på ingen tid fandt resonans for deres frustration i stort set alle danske medier. Universitetsavisen, diverse blogs (dog ikke rektors egen) og andre medier bugner med vrede og frustrerede indlæg fra medarbejdere og studerende (der tales bl.a. om “kasinoøkonomi” på KU) – og der er nogle spæde og formodentlig velmente forsøg fra KU ledelsen på at afdramatisere eller forklare situationen bl.a. med udtryk som “håbets og udviklingens årti”, ‘vi skal vende den nedadgående spiral’, “obsessiv frisættelse” (!) og under henvisning til svigtende optag, finanslove, finanskrise og politisk modvind.

Ledelsesspin og meldinger om guldregn

Der laves positivt spin i medierne på, at sparerunderne i 2009 og 2010 endte med færre reelle fyringer (og flere “frivillige” aftaler) – som om det ændrer på det faktum, at stillingerne og hele forskningsområder er forsvundet eller amputeret. Sjældent har KU fået så meget dårlig reklame så hurtigt!

Samtidig kan vi læse beretninger i medierne (som fra en anden verden) om de mange milliarder der bevilliges til bygninger og laboratorier på KU, kæmpeinvesteringer i centraliseret IT, lederudviklingsprogrammer, Stjerneprogrammer, Freja-stipendier, Temapakker osv.

Vi kan læse om de mange store eksterne bevillinger (herunder UNIK-bevillinger, Grundforskningscentre, eliteforskerpriser m.m.) som i disse år tilflyder de våde fakulteter ved KU. Og vi kan læse om hvor gode vi er på KU, at det er os der skal være dansk eliteuniversitet på niveau med de bedste udenlandske universiteter (ja, det kan endda lykkes for en lille milliard ekstra om året påstås det …), at der skal værnes om forskningsfrihed, grundforskning og undervisning på KU osv. osv.

KU investerer uden overblik

Det kan ikke undre at mange ansatte på gulvet og de studerende er chokerede over denne udvikling og på mange måder føler, de lever i en anden virkelighed end ledelsen. Vores ærinde med dette indlæg er ikke at fortabe os i detaljerne om STÅ indtægter, budgetmæssige finurligheder om tekniske eller reelle underskud, stigende eller faldende studenteroptag, finanslovsbevillinger m.m., som der allerede er kommunikeret og skrevet side op og ned om.

Fakta er, at store dele af natur- og biovidenskab ligger underdrejet lige nu. Mange har måske lige som os en fornemmelse af, at ikke alt kan forklares med alle de onder udefra, som politikerne påfører KU.

Når man investerer vidt og bredt på bestemte områder, samtidig med at man i andre sammenhænge understreger, at KU budgettet for efterfølgende år først er kendt midt i december (på nær det faktum at lønningerne stiger, at der kommer en grønthøster besparelse på 2% om året og finanskrisen har varet et stykke tid), og når et underskud på 70 millioner ud af et større milliardbudget vælter læsset, ja så kunne en nærliggende forklaring jo være at der er investeret uden overblik over konsekvenserne for kerneområderne eller ud fra en forhåbning om forventet efterbevilling (for eksempel fra Globaliseringsmidlerne).

En nærliggende løsning kunne jo så være at tage KU’s overordnede strategi og prioriteringer til genovervejelse. Sagt på en anden måde: Er det for eksempel ok at lege KU-forskningsråd ved uddeling af større og mindre interne bevillinger, er det ok at kaste store penge efter lederudvikling eller it-satsninger, når konsekvensen er, at KU mister klassiske biologiske og geologiske discipliner, ledelsen mister sin tillid hos medarbejderne og KU sit omdømme?

Der er rigtigt mange spørgsmål vedrørende KU’s overordnede prioriteringer vi gerne vil have svar på – og helst fra jer selv og ikke nogen af de mange chefer og underdirektører, som ind imellem taler et sprog vi ikke forstår:

Spørgsmål om Stjerneprogrammet

Stjerneprogrammet på KU blev lanceret og uddelt som store portioner (tocifrede millionbeløb) til de bedste forskere efter international evaluering. Vi har heldigvis mange dygtige og internationalt konkurrencedygtige forskere på KU (ikke mindst på NAT), hvoraf flere har gode muligheder for at tiltrække store eksterne midler – og gør det.

Det undrer os, hvorfor man så valgte at forgylde disse internt på KU frem for for eksempel at ”gøde vækstlaget” i en tid, hvor de frie forskningsbevillinger bliver sværere og sværere at hjemtage. Dette kunne formentlig sagtens være gjort på en måde som var forenelig med regeringens krav om at konkurrenceudsætte disse midler. Spørgsmål:

Kan I bekræfte/afkræfte at midler til Stjerneprogrammet tages ud af basismidlerne til forskning og undervisning?

Hvor meget koster Stjerneprogrammet KU og NAT per år? – og hvor meget koster det at administrere det? Var der plads i budgettet da Stjerneprogrammet blev vedtaget eller blev noget andet skåret ned for at give plads?

Vil I fortsætte Stjerneprogrammet? – og på hvilken måde?

Spørgsmål om lederudvikling

KU har lanceret et stort lederudviklingsprogram for alle niveauer fra rektor til forskergruppeleder. Vi har også selv været til adskillige arrangementer med konsulentfirmaer på Hotel Gentofte og andre steder, der serverer en god frokost, og hvor der var gode lejligheder til at møde kolleger. Og disse kollegiale samtaler har skam været ganske givende. Vi har også haft samtaler om livet med en personlig coach – inden vi stoppede, da vores forskning og undervisning forekom os vigtigere. Spørgsmål:

Hvad koster lederudviklingsprogrammet på KU, NAT og LIFE per år? – og hvor mange kroner er der hidtil brugt på lederudvikling?

Hvor mange har gennemgået lederuddannelse og hvor mange timer/dage har hver deltager cirka brugt på lederudvikling?

Hvis denne øgning er foretaget ud fra en målsætning om at effektivisere og forbedre ledelsen og dermed spare udgifter, hvornår har denne satsning så tjent sig ind?

Hvis denne satsning på lederudvikling ikke er besluttet med henblik på økonomisk gevinst, hvordan findes der så dækning for disse udgifter? Og på bekostning af hvad?

Spørgsmål til it-oprustning

Der er udmeldt om en massiv og dyr oprustning af it-området på KU og NAT. Blandt andet er alle medarbejdere blevet stillet et nyt intranet og bedre service i udsigt som afløser for punkt KU. Det kan oplyses af BIO har haft et velfungerende intranet i flere år og med et højt serviceniveau fra BIO’s it-folk.

Nu er it-folkene centraliseret på NAT, service kører nu over en såkaldt servicedesk på nettet. Vi ser ikke vores it-folk så ofte mere, helt basale funktioner fungerer ikke og tingene tager længere tid. Spørgsmål:

Hvad koster it-satsningen på KU og NAT? Hvorledes dækkes disse udgifter? Har NAT fået flere midler tilført, der fremover dækker it-satsningen? Eller er der tale om et engangsbeløb, hvorefter udgifterne skal afholdes af basismidlerne?

Hvad koster administrationen af it-satsningen? Og hvor mange nye medarbejdere skal der ansættes (eller er der allerede ansat) på NAT og KU i forbindelse med it-satsningen?

Hvis denne satsning er foretaget ud fra en målsætning om at effektivisere og dermed spare udgifter, hvornår har denne satsning så tjent sig ind?

Hvis denne satsning ikke er besluttet med henblik på økonomisk gevinst, hvordan findes der så dækning for disse udgifter fremover? Og på bekostning af hvad?

Spørgsmål om opbygning af administration på NAT

Der er over de sidste år sket en kraftig øgning i ansatte og dermed driftsbudgettet på det naturvidenskabelige fakultet til diverse administrative funktioner. Begrundelser for og omfanget af dette er blevet diskuteret livligt af andre, men at antallet af ansatte (ikke mindst forskellige typer relativt højtlønnede mellemledere) er steget, er ubestrideligt. Spørgsmål:

Kan det bekræftes/afkræftes at midler til denne øgning af administrationen er taget fra basismidler der ellers gik til institutterne?

Hvis denne øgning er foretaget ud fra en målsætning om at effektivisere og dermed spare udgifter, hvornår har denne øgning af administrationen så tjent sig ind?

Hvis denne øgning ikke er foretaget med henblik på at spare udgifter, hvordan har man så planlagt at kompensere basismidlerne for de øgede administrationsudgifter?

Er der sket besparelser og/eller afskedigelser på fakultetsadministrationen som led i sparerunderne på NAT i 2009 og 2010? Hvorfor/hvorfor ikke?

Et af argumenterne man af og til hører for øget administration på NAT er at der er kommet nye og omfangsrige krav om øget detailstyring, administration og afrapportering fra politisk hold og højere niveauer på KU. Hvis dette forholder sig sådan, er spørgsmålet:

Har man gjort KU’s ledelse opmærksom på at øgede administrationsomkostninger var nødvendige og i givet fald ville belaste mængden af basismidler? Har man forsøgt at få tilført flere midler til dette fra KU? Og hvad er bestyrelsens og rektors holdning til dette?

Spørgsmål om temapakker

Efter fusionerne med Farmaceutisk Højskole og Landbohøjskolen blev der på KU igangsat et såkaldt temapakke-forløb for at ”høste synergieffekter” ved fusionen. Der blev blandt andet afholdt møde uden for KU, hvor man kunne opdage fælles interesser og nye kolleger på LIFE, NAT og FARMA blandt andet ved hjælp af gule sedler, som kunne hænges op på en væg. Endvidere blev der bevilliget midler til at afholde møder i en række temagrupper – og en af os er selv med i en velfungerende af slagsen. Spørgsmål:

Kan I bekræfte/afkræfte at midler til temapakke-programmet tages ud af basismidlerne?

Hvor meget koster temapakke-programmet KU per år? Og hvor meget koster det at administrere det? Var der plads i budgettet, da temaprogrammet blev vedtaget, eller blev noget andet skåret ned for at give plads?

Vil I fortsætte temaprogrammet? Hvis initiativet er lanceret med henblik på at høste synergieffekter, hvornår regner man med at have tjent satsningen ind? Og på hvilken måde?

Spørgsmål om fusioner

LIFE og FARMA har nu i et stykke tid været en del af KU. Specielt er der tale om væsentlige faglige overlap, men også interessefællesskaber og komplementær ekspertise mellem LIFE og væsentlige dele af NAT – ikke mindst BIO og GEO. Der er nu kommet nogle første konkrete udspil og en rapport om, hvordan NAT og LIFE kan agere i fællesskab fremover. Desuden har rektor nævnt over for de studerende, at et bedre samspil med LIFE kan være en mulighed for at sikre uddannelserne ved GEO og BIO fremover.

Ikke desto mindre verserer der stadig konspirationsteorier om, at LIFE sluger BIO eller omvendt, om at der er truffet sådanne aftaler i forbindelse med fusionen osv. For nu en gang for alle at få klarhed. Spørgsmål:

Kan I afkræfte/bekræfte, at der eksisterer aftaler/planer/overvejelser om at BIO skal indlejres på LIFE?

Kan I bekræfte/afkræfte, at der vil blive sat ekstra midler af til at effektuere synergier mellem NAT og LIFE?

Spørgsmål om bygninger

Der er skaffet store midler hjem fra Videnskabsministeriet til nybyggeri og istandsættelse af bygninger og laboratorier ved NAT, LIFE og SUND. Tillykke med det! Det er hårdt tiltrængt. Men i forbindelse med denne udfordring spørger vi:

Kan I afkræfte/bekræfte, at der, ud over de øremærkede bevillinger fra ministeriet, er overført basismidler til dækning af byggeri og istandsættelse? Hvor stort et beløb er der i givet fald tale om?

Har der været eller er der enighed i bestyrelsen om at prioritere bygninger frem for kerneydelserne (og dermed de menneskelige ressourcer) på KU?

Jeres ledelse koster kerneydelser

Kære bestyrelse, rektor og dekan, det er fint og vigtigt med visioner og ambitioner for KU og natur/bio-videnskab. Men i disse år med den nye universitetslov og nye ledelses-strukturer er det om muligt endnu vigtigere at beholde jordforbindelsen og sikre det væsentlige og helt centrale i en vidensinstitution som KU: Nemlig at værne om og udvikle vores kerneydelser. Dvs. fri forskning, forskningsbaseret undervisning, uddannelse af kandidater og ph.d.er på højeste niveau. Kerneydelser som leveres af dygtige og motiverede videnskabelige og teknisk ansatte.

Det er fint at tilstræbe en effektiv administration og bedre service, men kun så længe der er råd, det ikke sker på bekostning af kerneydelserne og det så reelt bliver bedre. Når vi ser på situationen i dag på BIO og GEO, tvivler vi på, I har husket dette aspekt af ansvarlig ledelse.

Virkeligheden for de videnskabeligt ansatte på BIO og GEO er, at de konstant måles og vejes på alle leder, deres forskningsmæssige produktivitet, undervisningsindsats og evne til at indhente eksterne midler bliver til stadighed bedømt. Fremover skal der sættes kroner og ører på stort set alt, hvad en videnskabelig medarbejder foretager sig, og det ser ud til også at blive en væsentlig parameter for institutternes økonomi og handlefrihed fremover. Så meget for forskningsfriheden.

Kontante argumenter efterspørges

Så er det vel kun fair at efterspørge kontante argumenter og beregninger for, hvad administrationen koster og yder for set i forhold til selve kerneaktiviteterne ved KU. Og vi må især kunne få en transparent og klar udmelding om, hvad nye tiltag fra KU-ledelsen giver af økonomiske fordele/ulemper for kerneydelsen, hvilke andre dele af budgettet der eventuelt må beskæres. En realistisk og gennemtænkt cost-benefit-analyse, simpelthen.

Kan I virkelig med god samvittighed forsvare den massive fyring og nedlæggelse/amputering af fagområder, I nu har pålagt NAT og LIFE, når I de seneste år muligvis har investeret væsentlige dele af KU’s budget i internt konkurrenceudsatte midler, nye it-systemer, lederudvikling m.m.?

Vi tvivler ikke på det var med gode intentioner disse ting blev iværksat. Men var I klar over omkostningerne herved? Havde I foretaget grundige beregninger af økonomien i disse tiltag – og af konsekvenserne for basisdriften? Hvornår har disse investeringer tjent sig ind? Og hvor meget indtjener de? Hvad koster disse tiltag KU om året?– og hvordan står det mål med jeres beslutningen om inddrive et underskud på 70 millioner kr. her og nu ved at amputere væsentlige fagområder og kaste unik ekspertise ud af vinduet? Var der slet ikke andre muligheder?

Slut med spin

Nu må det være slut med at vaske hænder på forskellige ledelsesniveauer, bedrive internt spin, udtrykke sig i new management-floskler, nedsætte endnu en task force, gemme sig bag et glansbillede og håbe på bedre tider. Natur- og biovidenskab på KU er i krise, og der er brug for garantier fra KU-ledelsen om, at der vil ske forandringer, der forhindrer en yderligere forværring af situationen – kort sagt en opprioritering og sikring af de økonomiske rammer for natur- og biovidenskab på KU. Er I villige til at give sådanne garantier og foretage de nødvendige omprioriteringer?

Det er klart at der også ligger en stor udfordring i at påvirke det politiske system hen imod en mere rimelig behandling og støtte af universiteternes autonomi – der er ingen tvivl om at en del af de problemer vi ser i dag også kan kobles til KU eksterne faktorer. Men på de indre linier handler det også ganske simpelt om at smøge ærmerne op, stikke fingeren i jorden og så finde tilbage til hvad et universitet er – nemlig en højborg for den frie forskning og forskningsbaserede undervisning.

Desværre oplever vi i dag et KU med stadig større afstand og mindre forståelse mellem ledelse/administration og så de mennesker, som faktisk leverer kerneydelserne og indtjeningen ude på institutterne. Det er ganske sundt at holde sig for øje at ledelse og administration altså er til for disse menneskers skyld – lige nu opfattes det nærmere således, at forskning, undervisning og til dels administration på institutterne foregår på trods af ledelse og administration højere oppe i systemet. Vel at mærke samtidig med, at der formodentlig allerede er postet adskillige millioner i lederudvikling på KU. Er det vejen frem?

Sidst men ikke mindst: Det handler også om at leve op til de værdier, KU ledelsen publicerer på glittet papir og sender med posten ud til alle medarbejdere. ”Åbenhed”, ”fælles ansvar”, ”kvalificeret ledelse”, ”trygge arbejdsforhold”, ”godt samarbejdsklima”, ”konkurrencedygtige vilkår” og ”rettidig information” er alt sammen godt, men dels må vi konstatere, at det er svært at finde gode eksempler i vores egen hverdag på, at KUs ledelse lever op til eller arbejder for disse værdier (måske kan I selv nævne et par stykker?), dels må vi konstatere at der er to meget vigtige værdier som indtil videre synes at mangle i KU-ledelsens univers, nemlig troværdighed og rettidig omhu.

LÆS: Rektors svar her.