100 års medbestemmelse?

19. APRIL 2012 har Studenterrådet fødselsdag. I kølvandet på jubilæumsdagen lancerer vi en kampagne om vores medbestemmelse og om, hvordan vi som studerende har påvirket og fortsat påvirker vores hverdag og uddannelser. Det vil vi gøre igennem happenings og sjove tiltag på fakulteterne. Men vi vil også gøre det ved at stille spørgsmål – for vi ønsker at udvide diskussionen om medbestemmelse:

LÆS OGSÅ REKTORS OG PROREKTORS KUmmentar:
“Tillykke med de 100!”

HVAD VIL DET egentlig sige at kunne påvirke sin egen hverdag på studiet? Oplever du, at du er med til at bestemme over din uddannelse? Og er der områder, hvor vores indflydelse på beslutningerne ville kunne skabe bedre resultater for både universitetet og samfundet? Vi mener, at medbestemmelse er fantastisk godt for Københavns Universitet. Det giver mening, at vi studerende er med til at bestemme over vores uddannelser og vores hverdag. Det er nemlig os, der kender vores studier, universitetet og byen bedst, og vi har rigtig mange gode idéer til, hvordan uddannelserne, boligsituationen og studiemiljøet kan blive endnu bedre.

DERFOR BLIVER VI studerende også skuffede, når vi ikke har indflydelse på universitetets udvikling. Når man skærer i undervisningen uden faglige hensyn. Når ingen gider gøre noget ved den ekstreme boligmangel i København. Eller når fire dekaner får en god idé en lun sommerdag og gennemfører en kæmpefusion af fakulteterne, inden man kan nå at stave til medbestemmelse. Vi studerende skal tages med på råd, fordi vi, hvis der bliver lyttet til vores bekymringer og idéer, kan skabe et bedre universitet! For 100 år siden var det en kamp i sig selv overhovedet at få lov til at sige noget til universitetet som studerende. Da de studerende efter flere års debat blandt professorerne endelig fik lov til at stifte et Studenterråd i 1912, var det kun på en treårig forsøgsordning. Man skulle jo lige sikre sig, at studerende nu også kunne finde ud af at sige noget fornuftigt.

STUDERENDES INDFLYDELSE og medbestemmelse handler om tillid fra ledelsens og politikernes side. Tillid til, at selvom vi til tider er uenige, så er vores meninger og input faktisk en virkelig vigtig forudsætning for universitetets udvikling. Også fordi tilliden skaber engagerede studerende, der i højere grad bliver en del af universitetet og dets liv. Studenteroprørets paroler ’Ned med professorvældet’ og ’Medbestemmelse NU’ står stadig som monumenter over de demokratiske reformer, som universitetet undergik i starten af 70’erne.

DESVÆRRE SVIGTEDE TILLIDEN fra politikere og ledelse op igennem nullerne. Med universitetsloven fra 2003 fik studerende og medarbejdere et kæmpe los ud i kulden. Nu var vi hverken dygtige eller professionelle nok til at kunne lede et universitet. Jovist, vi har stadig pladser i KU’s bestyrelse, og vi har stadig 50 procent af pladserne i studienævnene. Men vi har fx ikke indflydelse på, hvordan pengene på universitetet bruges, så vi får mest mulig undervisning, eller på hvem der skal ansættes som undervisere.

For et par måneder siden reviderede Folketinget universitetsloven. Politikerne har erkendt, at der er et stort demokratisk underskud på universiteterne. Men der blev ikke skabt mere medbestemmelse. Vi fik oprettet institutråd, hvor de studerende og ansatte har ret til at høre om institutlederens beslutninger. Det er et skridt i den rigtige retning – men er det medbestemmelse?

Artiklen stod oprindeligt i Universitetsavisen nr. 3, 2012, (‘papirudgivelsen’ af Universitetsavisen) som de studerendes STUDENTERKOmmentar.