Lottes historie burde være fast læsning for de politikere, som ikke kan forstå, at de unge ikke kan se pointen i at uddanne sig til forskere. Den mulige karriere er så usikker, at selvom det er ens hjerteblod man arbejder med, så skal man altså betale huslejen og det arbejdsmiljø som eksisterer i dag (også for de fastansatte) er ikke noget der trækker.
På mange punkter vil jeg gerne skrive Phd og forske, men lige nu står jeg i butik til en fornuftig løn og får pension og har faktisk et inspirerende job. Så spørgsmålet er, om min unikke forskningsekspertise nogensinde bliver videreudviklet. Vil jeg knokle 60 timer i ugen for aldrig at kunne få en fast ansættelse, ingen pension, ingen klap på skulderen eller vil jeg arbejde 37 timer, få løn, pension og ferie og blive anerkendt for det arbejde jeg udfører?

Med venlig hilsen
Charlotte Frantzdatter Johansen - snart Mag. Art i Nordisk Filologi