Tjah, som studerende er mit spørgsmål da blot "har vi en ledelse?"

Nu er jeg ved at have fuldført min kandidatgrad, og jeg har endnu aldrig på nogen måde *bemærket* at vi havde en ledelse. Bevares, jeg ved at mit institut har en ledelse, og jeg er klar over at jeg en eller to gange om året for en email underskrevet en "rektor". Nåja, og sådan cirka en gang hver andet år får vi at vide at vi "snart" skal flytte til en ny del af byen. De resterende år får vi at vide at der skal skæres ned på det ene og det andet. Men udover det?

Administrative og politiske beslutninger ser ud til at være fuldstændigt tilfældige, kommunikationen med rektor eller andre i ledelseskredsen er nærmest ikke-eksisterende, nedskæringer rammer nærmest tilfældigt og uden varsel, institutter flyttes rundt på må og få (eller trues med udflytning 4 år i træk, hvorefter flytteplanerne aflyses... For få måneder efter at blive erstattet af planer om flytning til en *ny* lokation). Og imens flyttes enkelte forskergrupper ud til tre forskellige lokationer. Og på trods af alt dette hører man ikke et eneste pip fra ledelsen om hvad *planen* bag dette cirkus er.

Der gøres intet for at skabe en form for fælleskab på universitetet, eller bare minde de studerende om at de er en del af et større hele end bare deres eget studie.

Jeg er ikke i tvivl om at mange af disse problemer skyldes institut- eller fakultetsledelserne, men det er vel en del af det at sidde i universitetsledelsen: at man må tage ansvar for at de enkelte fakulteter og institutter fungerer.

Jeg er heller ikke i tvivl om at ledelsen udfører et stort stykke arbejde med at forsøge at forhandle regeringen til fornuft. Men jeg har endnu ikke set ledelsen engagere sig i universitets indre anliggender på nogen (konstruktiv) måde. Jeg føler mig på ingen måde repræsenteret af ledelsen, og jeg oplever ikke at der er nogen form for samspil eller samarbejde mellem ledelsen og de enkelte studier. De VIP'er jeg snakker med føler sig nærmest ladt i stikken og overladt til sig selv. De studerende håber bare på at blive færdige inden det hele ramler fuldstændigt sammen om ørerne på dem.

Jeg føler ikke at jeg på nogen måde er en del af KU. Jeg er en del af mit institut, men jeg kan ikke rigtig se nogen forbindelse til KU som helhed. Og det synes jeg er et ledelsessvigt af dimensioner.

Som universitet er min oplevelse at KU er dybt dysfunktionelt. Selvfølgelig er der mange individuelle studier og institutter der faktisk fungerer udmærket i sig selv (og andre, såsom mit eget, der *fungerede* udmærket, og forsøger at fortsætte som sådan på trods af hvad der nærmest ligner aktiv sabotage fra ledelsen), men som helhed, som universitet, har jeg svært ved at pege på noget ved KU der rent faktisk fungerer tilfredsstillende.

Selvfølgelig er det "ubelejligt" at blive kritiseret, men hvis dit universitet nu *har* et "utilfredst, kritisk muljø", er det så ikke et problem du som leder bør få løst, frem for bare at bede universitetet om at lade være med at kritisere?