Tak til Anders Martin Lauritsen og Emil Bjørn Saggau for at slå fast, at "En teologisk kandidat skal være af højeste videnskabelige standard." Videnskabelighed er ikke mindst grundighed, redelighed, nøjagtighed og rationelle, logiske argumentationer og udsagn, der bygger på nøje kendskab til og respekt for de emner, som behandles. Så derfor: kæmp for videnskabeligheden. Jeg er helt enig i, at "En teologisk kandidat skal være af højeste videnskabelige standard". Hvem er ikke enig i det? Menighedsfakultet eller Dansk Bibelinstitut? Næppe!
Det er faktisk en tankevækkende, at Lauritsen og Saggaus gudsbillede og religionsforståelse styrer deres tankegang i så høj grad. Idet de gør op med "tillid til Bibelen", må deres udgangspunkt være "mistillid til Bibelen". (Ikke nødvendigvis en nedladende mistillid, men a-tillidens mistillid). Det er også kendetegnende for mange teologers tilgang til Bibelen, sådan som den ses på fx Århus Universitet: hvis Bibelen er ene om et udsagn eller er uenig med en anden kilde, så er Bibelens udsagn usandt. Det udgangspunkt har intet med videnskabelighed at gøre, men er en forudgående bedømmelse (altså en fordom). Lige så lidt er tillid til Bibelen et videnskabeligt resultat, men også er en forudgående bedømmelse (altså også en fordom). Således er det direkte plat at kritisere Menighedsfakultetet og Dansk Bibelinstitut for manglende videnskabelighed pga. udgangspunktet (tillid til Bibelen), når man som Lauritsen og Saggau selv har et udgangspunkt (mistillid til Bibelen), der ikke er videnskabeligt. (At videnskabelige undersøgelser kan synes at bekræfte ens udgangspunkt lader jeg her stå ukommenteret).
Med andre ord: Enten tror man på, at Gud findes eller også tror man ikke på, at Gud findes (der findes tvivl i begge lejre, men ingen reel mellemposition), og ens tro præger den videnskabelige, redelige og grundige undersøgelse af spørgsmålet om Guds eksistens. Men da man hverken kan bevise Guds eksistens eller Guds ikke-eksistens, giver det ikke mening at kalde hverken det ene eller det andet udgangspunkt for videnskabeligt. Det er trosmæssigt.
Derfor bør enhver redelig teolog være sig sit udgangspunkt bevidst. Og det er man om noget sted netop på Menighedsfakultetet og Dansk Bibelinstitut. Og det mangler desværre hos mange på de teologiske fakulteter i København og Århus, hvor man tror, at videnskabeligheden er udgangspunktet for ens tilgang, men ikke ser, at mistilliden til Bibelen og ikke-troen på Gud er mere grundlæggende for det teologiske arbejde, man udfører, om end man på den grund arbejder videnskabeligt.
Og for at vende tilbage til noget af det første. Det tyder ikke på, at Lauritsen og Saggau har sat sig ind i det emne, de behandler, for så havde de vidst, at videnskabeligheden og faglighedens bredde og dybde er stor på såvel Menighedsfakultet som Dansk Bibelinstitut og havde ikke antydet, at Menighedsfakultetets og Dansk Bibelinstituts uddannelser ”åbenlyst ligger under vores videnskabelige niveau”. Netop pga. det videnskabelige niveau er begge uddannelsessteder også blevet anerkendt af Den Internationale Akkrediteringskomité for Bananrepublikkernes Universiteter, eller nej ... af University of Wales. Det er ikke folkeskolen på den jyske hede i 1890, Lauritsen og Saggau gør op med, men et stort og internationalt anerkendt universitet i Storbritannien samt den danske stats styrelse til vurdering af udenlandske uddannelser, CIRIUS. Men man behøver måske ikke være videnskabeligt grundig og redelig, når man skriver debatindlæg...!?
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk