Varm musik på kolde dage

23/11-09 kl. 06:56 Campus
studenterhuset_lastbandalive Billede: Pressefoto LAST BAND ALIVE - Spiller på Studenterhuset denne november. Universitetsavisens udsendte lytter faldt for nummeret 'Normal People'.

STUDENTERHUSET - Koncerter er sol til sindet i den mørkeste tid af dem alle. På Studenterhuset er der rigtig mange de næste par uger, og så er det oven i købet virkelig billigt. Nogle gange så billigt, at det er gratis

af My Kristensen

Måske lyttede jeg med ører fulde af udlængsel, da jeg i gråvejr - fra en sofa i Odense - tjekkede bandsider ud. Men tilbage i det københavnske grå er jeg stadig rimelig sikker på, at der kunne komme et solidt båndmix til en varm tur henover USA, ud af den rock, surf og pop som vælter ud af Studenterhusets proppede vinterprogram.

Det, som gør en sang fantastisk

torsdag den 26.: Lets go live - Kl. 21.00 // Entré 30 kr. medl. 20 kr.
Lets go live er en koncertrække for up-coming bands i hovedstaden, og på torsdag er der dobbeltkoncert med Last band alive og Rocketbrothers.

Førstnævnte er pompøs pop i masser af lag. Som Mew, nej Band of Horses, nej - Jeg er ikke helt sikker på, hvem jeg kan sammenligne dem med og om det overhovedet er nogen særlig god idé, men på førnævnte fynske sofa forelskede jeg mig i det dansable Normal People, som man kan høre her.

Aftenens andet band, Rocketbrothers, har taget deres navn efter Kashmirsangen som hedder netop det. Sangskriver Martin Marquart mener nemlig, at den indeholder lige præcis det, som gør en sang fantastisk. Til gengæld lyder Rocketbrothers ikke det fjerneste som Kashmir, men på http://www.myspace.com/rocketbrothersyeah kan du høre, hvordan de så lyder.

Beatbar- Fre. 27. nov - 2009 // Kl. 15.30 // Fri entré
Fredag er det gratis Beatbar med Mads Heinesen og hans guitar. Det er tekst med musik til, ikke omvendt, og måske dét af månedens musikalske udbud, som matcher vejret udenfor bedst, når Mads Heinesen synger om at være angst for at tale og om regnfulde mandage.
www.bandbase.com/madsheinesen

Lyden af bedre tider

Club mau mau: Fre. 27. nov - 2009 // Kl. 22.00 // Entré 80 kr.
Fredag den 27. er det de dyre drenge som indtager scenen.
Amerikanske The Woggles har vistnok taget navn efter den lædersnors-anordning, som spejdere bruger til at holde styr på deres halstørklæder (tænk, det vidste jeg slet ikke, at de gjorde), og de går på scenen med deres helt uspejderlige musik, efter selvvalgt opvarmning leveret af The Tremolo Beer Gut.

The Woggles lyder af sej tresser-rock'n'roll, som man godt gad stå og svinge arme og paryk til. Det er skramlet og upoleret og garanteret godt live. Og så er et af medlemmerne malleopdrætter. Kom og gæt, hvem det er.
http://www.myspace.com/thewoggles

The Tremolo Beer Gut er surf med en lyd som ville placere dem på et Tarantino-soundtrack, hvis han dog bare vidste, at de fandtes. Musik man kan danse småt til på Nancy Sinatra-måden: højt hår, alenlange vipper og balancerende på plateausko. En slags moderniseret og tunet udgave af The Shadows.
http://www.myspace.com/thetremolobeergut

Rock og rul og plade-spinning

Fre. 4. dec - 2009 // Kl. 22.00 // Fri entré
I december er der mere gratis. Københavnske Highway Child er af Soundvenue blevet kaldt "en ny rock'n roll darling", Roskilde Festival har sagt at de er "for alle, som er afhængig af klassisk rock" - som AC/DC og Led Zeppelin, og det passer meget godt med, hvad de selv siger.
Tjek seje rockbilleder og hør rockmusikken her
http://www.myspace.com/highwaychilddk

Lørdag den 5. dec - 2009 // Kl. 21.00 // Entré 50 kr.
SMACK: BLANKSCHØN + FRED MOYA + VOODOO CAMEL + J-MINOR

Hvis man er mindre til rock og mere til vendte plader, kan man bare møde op lørdag i stedet for. En hel masse DJ's tropper op, og de skulle efter sigende være virkelig gode. Danmarks nyeste og sejeste.
Find selv ud af mere på
www.smacksmack.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
03/02-12 kl. 11:45 Debat

»Det ta’r kun fem minutter«

REPLIK - Det er en myte, at det tager halvandet år at komme ud at studere, skriver chef for Det Internationale Kontor på KU John E. Andersen i et svar til historiestuderende Mirco Reimer. Han har også en god forklaring på, hvorfor karakterer ikke kan overføres direkte fra udlandet.

Læs også:
Hvorfor bliver man straffet for at læse i udlandet?
03/02-12 kl. 10:00 Politik

Tyskerne måber over fattige Sofie

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Tyskerne måber over fattige Sofie - Studerende uden praktik ender sidst i jobkøen - Danmarks Grundforskningsfond giver 60 mio. til arktisforskning - Læserbrev: 1.000 pct. nye afgifter på tidsskrifter fra USA

Dyreforsøg
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Farma / Life / Nat / Sund

»Du kan ikke være for god ved dyrene«

OMSORG - Professor Jann Hau, leder af Afdeling for Eksperimentel Medicin, har det daglige ansvar for mellem 30.000 og 50.000 forsøgsdyr på Sundhedsvidenskab. Det kan ikke undgås, at dyr i visse forsøg har smerter, og alle ender med at blive aflivet, men de skal alligevel have et godt liv, mener han.

Poul Behrendt - dobbeltkontrakten
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Hum

Litteraturforskeren der ser dobbelt

INTERVIEW - Rygtet om forfatterens død er stærkt overdrevet, for forfatterne henter nyt liv i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Et fantastisk sted uden for lands lov og ret, fortæller Poul Behrendt, nyslået adjungeret professor.

Ole Kim Hansen
02/02-12 kl. 10:49 Debat

Når stordriftsgevinsterne bliver til ulemper

SYNSPUNKT - KU's over 4.000 videnskabsfolk skal nu bruge arbejdstid på et nyt tidskrævende login for at læse tidsskrifter, så universitetet kan få nogle flere statistikker at fordele ressourcer efter. Djøf-øvelse, mener lektor.

Fakler
02/02-12 kl. 09:42 Politik

Da studenterpolitikerne blev tjekkede

AKTIVISME - Med en disciplineret organisation og politisk håndværk, der ligner Folketinget på en god dag , er der sket noget i det studenterpolitiske miljø. Eller også er det virkeligheden, der har forandret sig. Nutidens studenterpolitiker ligner i hvert fald statsminister Helle Thorning mere, end Helle Thorning selv gjorde, da hun lavede politik på KU for 20 år siden.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk