Udenlandske forskere er et scoop

Holland, Frankrig, Sverige, Kina, Rusland, Italien, Polen, Norge, USA, Tyskland. Hver morgen blandes nationaliteter fra nær og fjern i et internationalt forskningsteam på Panum

af Julie Caspersen

Morgenmøde. Man sætter sig omkring bordet, og de første fem minutter går med at snakke om vejret. Der er høj, blå himmel, okay og nå ja, og når de fem minutter er gået, ved alle de udenlandske gæsteforskere hvordan hierarkiet er. De danske kolleger vil benægte at et sådant overhovedet findes.

Det er blot en af mange overraskende historier fra Panum Instituttet om hvorfor det kan være forvirrende at skulle tilpasse sig dansk arbejdskultur. I Danmarks Grundforskningsfonds Center for Hjerteearytmi (DARC) på Panum er man er helt fremme i skoene når det kommer til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Københavns Universitet. I Centret der arbejder med hjerterytmeforstyrrelser, er en tredjedel af 40 forskere udlændinge.

I alt ti nationaliteter er repræsenteret. Et faktum der glæder centerleder, professor Søren-Peter Olesen. Efter mange år i laboratoriet ved han at jo mere forskelligartet en forskergruppe er, desto bedre bliver resultaterne. »Man lærer nogenlunde det samme om man læser på Aalborg, Aarhus eller Syddansk Universitet. Det bliver hurtigt noget indavl. Vi har brug for folk udefra der har lært andre ting og bruger andre metoder i deres forskning,« siger han.

Alle spørgsmål tilladt

Forskningscentret har til huse dybt inde i betonlabyrinten Panum, og er ifølge medarbejderne et godt sted at studere hjertets funktioner på molekylært niveau. »Folk var venlige fra dag ét. Jeg føler at jeg kan spørge om alt her. Selv de dumme spørgsmål,« siger Kasia Warzyszynska, laboratoriets 25-årige ph.d.-studerende fra Polen. I begyndelsen skrev hun Mr. og Professor i mails til sine kolleger, men Kasia Warzyszynska fandt hurtigt ud af at omgangstonen i Danmark er langt mere uformel.

I dag glæder hun sig hver dag hun skal på arbejde. Ikke nok med at projekterne er gennemtænkte, og laboratoriet rummer stor viden inden for sit område; det er også muligt at skabe et stort netværk. Og der er også en anden vigtig faktor der spiller ind. »Her er penge. I Polen kan du måske have en god idé, men den teknik du har brug for, er ekstrem dyr. Hvis der ikke er nok penge, er der intet at gøre, og det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende,« siger Kasia Warzyszynska.

Forskellig sproglig logik

I Kina bruges udtrykket 'ikke godt nok' hvor danskerne siger at 'det kan blive bedre'. Og det er bare en ud af mange vigtige nuancer som Bo Liang, DARCs 29-årige ph.d.-studerende fra Shanghai, har måttet erfare i løbet af de syv måneder han har været ansat på KU. Han er positivt overrasket over sit nye land. »Her kan du nyde livet,« siger Bo Liang og hentyder til den danske arbejdskultur der ser ansatte som - ja, mennesker med sociale behov, og ikke blot arbejdsmaskiner. Bo Liang skal være i Danmark i tre år.

Der er to vigtige årsager til at han laver sit phd.-studie studie på KU: Det høje, internationale niveau og interessante projekter. Han har allerede færdiggjort sit første delprojekt og sendt en artikel til et af verdens førende medicinske tidsskrifter. Både Bo Liang og Kasia Warzyszynska fremhæver et godt arbejdsklima med penge til spændende forskningsprojekter som grunde til at de er glade for laboratorielivet på Panum. Desuden er de enige om at Danmark er et godt sted at komme til som gæsteforsker fordi arbejdstiderne er fleksible, og landet gør det muligt at have en rar og spændende hverdag.

Google er undtagelsen

Bo Liang opdagede KU ved at google sig frem. Som regel opstår kontakten dog den anden vej rundt. Grunden til at DARC er et forbilledligt, internationalt laboratorium er at ledelsen arbejder målrettet på at opstøve de skarpeste hjerner. Networking er kodeordet. Professor Søren-Peter Olesen er ikke bleg for spontant at invitere udenlandske forskere på besøg. Et vigtigt sted at gøre sine hoser grønne på den internationale scene er imidlertid videnskabelige møder. DARC arrangerer årligt symposier og deltager i mange rundt omkring i verden. At finde nye samarbejdspartnere er en stor del af udbyttet. Desuden sender laboratoriet mange af sine egne ph.d-studerende til førende laboratorier ude i verden for på den måde at skaffe nye kontakter, selv om der derved er en risiko for at danskerne bliver i udlandet.

Sidste år blev otte af DARCs ph.d.-studerende og postdocs sendt på halvårlige forskningsophold i Japan, USA og Europa. Fordelene ved at være internationalt orienteret er ikke til at komme uden om: Det skaber bedre resultater. Derfor har andelen af udenlandsk hjernekapacitet på DARC heller ikke nået ledelsens ambitioner endnu. »Vi sigter mod at halvdelen af vores stab skal være udlændinge. Vi tror på at vi er attraktive nok til at nå dette mål,« siger professor Søren-Peter Olesen.

• Send
• Del