Tusmørkejul - afsnit 22

22/12-09 kl. 14:45 Campus / Sund
Julekalender 22 Billede: Lizette Kabré

KOLOSSEN VED BLEGDAMSVEJ - Panum er sælsomt dragende

af Christoffer Zieler og Lizette Kabré

Universitetsavisen kan næsten ikke blive træt af Panum Instituttet. Selv om det i grunden er temmelig grimt. Og ret uhyggeligt at se på, også i dagslys. Og der er også det der med, at man hele tiden godt ved, at der nok et eller andet sted står nogen i kælderen og roder i et kar med afskårne arme eller noget i den stil.

Alt sammen videnskabeligt og okay, ja, endda yderst prisværdigt, men altså ikke desto mindre uhyggeligt. Og så alligevel, på trods af den netop opridsede uhygge, er der noget sælsomt dragende ved dette sted.

Ikke blot for de mange lægesønner og -døtre, som af genetiske årsager er tvunget til at studere ved instituttet, næ, bygningen suger også i os andre, som bare cykler forbi nu og da; og som måske er heldige at komme til fest med de kommende forvaltere af den offentlige sundhed, og derfor oplever, hvordan de så at sige forhåndskompenserer ved at drikke mere og mere voldsomt end nogen anden studentergruppe, man lige kunne nævne.

Brutalisme

Måske er det selve bygningskompleksets størrelse, der fascinerer. Nogen forsøgte at bilde avisen ind, at Panum er Københavns største kontorbygning. Kan det passe? Stedet er stort nok, i hvert fald, til at man lige må overveje det.

Og så er der selvfølgelig det med, at Panum er opført i stilarten 'brutalisme'. Af de samme folk, der tegnede KUA. Her havde de ligesom bare mere held i blyanterne, kunne man sige. Eller et bedre budget.

Man mangler bare en fjern stemme i en højttaler, der advarer mod 'gasudslip i sektor 8', så er stemningen af skræmmende klimaforandret fremtid på plads. Sejt.

Mørklagt julekalender

Universitetsavisens fotograf Lizette Kabré går på opdagelse i tusmørket og i Københavns Universitets mange krinkelkroge. Hun leder efter steder med historier. Eller steder, man får historier i hovedet af.

Lizette Kabré bringer dig en stemning hver morgen inden jul. Du kan ikke spise den. Men du kan måske se noget, du ikke har set før.

I hvert fald ikke noget, du havde forventet at se dén dag.

Eller på den måde.

Galleri

Hver dag føjer vi et nyt billede til Universitetsavisens tusmørkejulekalender. Billedgalleriet findes til højre for artiklen her - eller som link her.

chz@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk